Fagligt stærk, loyal ind til benet og udpeget som hovedskurk i minksagen. Læs portræt af departementschefen med de mange liv

Da Henrik Studsgaard satte sig i minkkommissionen for at blive afhørt, blev det ventet med spænding, om departementschefen fra det tidligere Miljø- og Fødevareministeriet ville forsøge også at kaste lys på andre ministeriers ansvar i mink-miseren.

Men det skete ikke. Og for dem, der kender Henrik Studsgaard, er det langtfra overraskende.

“Han kunne aldrig finde på at sidde og hælde vand ud af ørerne og pege på andre,” lyder det fra en kilde, der bakkes op af flere andre nuværende og tidligere kollegaer, som Altinget har talt med til baggrund.

Flere ministerier var ellers tæt involveret i regeringens beslutning i november 2020 om at aflive alle landets mink, som der ikke var lovhjemmel bag.

Men under afhøringerne har ministre og topembedsmænd fra andre ministerier udpeget Miljø- og Fødevareministeriet som eneansvarlig for den manglende lovhjemmel.

For eksempel da Statsministeriets departementschef under afhøringen blev foreholdt, at der ikke var lovgrundlag på plads til den beslutning, der var truffet.

“Så er det fagministeriet, der må gøre sit arbejde. Så ligger den hos dem, der har ressortansvar. Sådan er det,” sagde Barbara Bertelsen.

Henrik Studsgaard stod i spidsen for Miljø- og Fødevareministeriet, indtil det i slutningen af 2020 blev splittet op i to selvstændige ministerier.

Og lige så udskældt ministeriet nu er for sin rolle i minksagen, lige så vellidt og respekteret er dens øverste embedsmand internt.

En tidligere kollega fortæller, hvordan lovhjemmel og juristen Studsgaard normalt rimer på hinanden. 

“Når vi drøftede noget, så var en standardbemærkning fra Henrik: 'Har vi overhovedet hjemmel til det her?' Udefra set kan man derfor godt undre sig over, hvordan det kan være havnet her.”

Efter til baggrund at have talt med to håndfulde kilder tegner Altinget et portræt af embedsmanden i centrum for regeringens hidtil største krise.

Respekteret og vellidt leder

En helstøbt og super kompetent chef, der leder med tillid og er både vedkommende, lyttende og handlekraftig.

Alle kilder, Altinget har talt med, griber til de mest positive gloser i chefbogen, når de skal sætte ord på Henrik Studsgaard, der i dag er departementschef i Miljøministeriet.

Dem, der har kendt ham i mange år, kalder ham bare for ‘Studs’, og med sin baggrund som både jurist og skovuddannet beskrives han som faglig ud i fingerspidserne med en detaljeringsviden og forståelse af sagernes substans ud over det sædvanlige.

“Man går altid mere afklaret fra et møde med Henrik, end da man kom.” 

Et citat, Henrik Studsgaard selv kan finde på at bruge, er, at “vi er ansat til at finde løsninger, ikke problemer,” og det praktiserer han selv til fulde, lyder det samstemmende.

“Han fortaber sig ikke i detaljer. Han bevarer det store overblik og evner at omsætte sin faglige viden til politiske løsninger.”

Møgsager på Studsgaards vagt

Minkskandalen er dog ikke den første møgsag på departementschefens bord. Men indtil nu har han overlevet dem alle.

Der har været landbrugspakken, som i 2016 kostede Eva Kjer Hansen (V) jobbet som minister, efter beskyldninger om at fifle med og vildlede om de miljømæssige konsekvenser.

Året efter fik venstreministeren Esben Lunde Larsen kritik for at arbejde imod og vildlede et politisk flertal i fiskeripakken om mulige løsninger på problemet med kvotekoncentration i dansk fiskeri.

Og da Rigsrevisionen kritiserede ministeriet for en utilstrækkelig kontrol med udbetalt landbrugsstøtte, kom det frem, at Esben Lunde Larsen i 2018 personligt godkendte tvivlsomme udbetalinger, selv om Landbrugsstyrelsen var klar over, at man muligvis omgik EU’s regler.

Også ministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler er blevet karakteriseret som “særdeles mangelfuld”.

De kilder, Altinget har talt med, mener, at sagerne først og fremmest skyldes, at Miljø- og Fødevareministeriet var “et besværligt ministerium”, og at man ikke sidder i den stilling “uden at få en lortesag at slås med”. 

“I sidste ende falder det tilbage på ham, at der ikke er bedre styr på det, men for mig handler det mest om, at det er et besværligt ministerium, som er svært at administrere.”

Giftermålet i 2015 mellem miljø og fødevarer var da også “en stor mundfuld” for alle i ministeriet, fortæller en embedsmand. Særligt da ministeriet fik to ministre med hver deres dagsorden.

“Der var han også presset. Det var en svær balancegang.” {{toplink}}

Gennemsyret af ordentlighed

Ordentlighed er et andet ord, der går igen. Også når medarbejdere og ministeriet begår fejl, mister Henrik Studsgaard sjældent fatningen eller den gode tone.

“Han har temperament, men han skælder aldrig ud.”

“Så er Henriks tilgang gerne, at det er der, hvor vi står nu, og så må vi videre.”

Mange hæfter sig netop ved, hvordan Henrik Studsgaard håndterer de kritiske sager, hvor han "aldrig giver andre skylden for noget", om det så er ministerier eller medarbejdere, og hvordan hans egenskaber hjælper ham til ikke at "begå faglige dumheder eller springe over, hvor gærdet er lavest".

Topembedsmænds sprog og tone har fået stor opmærksomhed på det seneste, efter flere sms’er er kommet til offentlighedens kendskab som led i afdækning af minkforløbet.

Den type sms’er ser man ikke fra Studsgaards hånd.

For eksempel den sms, som Barbara Bertelsen sendte til Studsgaard, den 9. november 2020, da det stod klart, at ordren om at aflive alle mink var sendt ud fra Fødevarestyrelsen uden tilstrækkelig lovhjemmel.

”Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte😉,)” som hun skrev.

Eller sms’er med udtryk som “luk lortet”, “har også lyst til at nikke medierne en skalle” og Barbara Bertelsens udtryk “total fej kujon” om tidligere direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

“Det ligger ham meget fjernt at svare på den måde,” som en beskriver det. 

Går loyaliteten for langt?

Loyalitet overfor de politiske chefer er en helt naturlig og nødvendig egenskab for en departementschef.

Her excellerer Henrik Studsgaard ved at være “super loyal” og “ekstrem loyal”.

Men selv loyalitet kan ikke være ubegrænset, og spørgsmålet er, om Henrik Studsgaard i lyset af de flere møgsager har fundet den helt rette balance.

En kilde påpeger, at han går “utroligt langt” for at efterkomme ministres ønsker, også videre end andre af de departementschefer embedsmanden har oplevet.

“Jeg tror i virkeligheden, jeg synes, det er hans eneste svaghed. Han har en position, hvor man er den, der skal sige de kedelige ting indimellem. Tilfælde, hvor der skal siges nej.”

“Han går langt og muligvis for langt i forhold til at efterkomme, hvad der måtte være en regerings og en ministers ønske,” lyder det fra en anden. 

Studsgaards loyalitet gælder også systemet og det at se sit ministerium som en del af staten som helhed. For eksempel bemærker flere, at Henrik Studsgaard i mindre grad end flere andre departementschefer tager kampen med Finansministeriet, når de blander sig og har meninger på ens område.

Der har andre departementschefer “sværere ved at skjule deres irritation overfor Finansministeriet”, lyder det.

Flere mener dog langtfra, det er ensbetydende med, at Henrik Studsgaard overdoserer sin loyalitet, og finder, at han siger til og fra, når det er nødvendigt.

“Man skal da for pokker være loyal. Er det ikke netop det, vi er ansat til? Jeg synes, det er en ret mystisk diskussion, men mig bekendt så kan Henrik godt sige nej, når det skal til.”

Afsked med Mogens Jensen

Minkkommissionen fortsætter sine afhøringer i det nye år.

Hovedopgaven er at afdække, hvordan det gik til, at regeringen på et pressemøde den 4. november 2020 fik meldt ud, at alle mink skal aflives, og via Fødevarestyrelsen fik sendt et brev ud om dette, uden lovgrundlag for at føre det ud i livet, når det gjaldt farmene uden for de såkaldte smittezoner.

Med andre ord hvordan det kunne gå så galt.

Var arbejds- og tidspresset blot for stort? Det politiske pres? Eller opstod der et ansvars-vakuum, da Statsministeriet og andre ministerier tog en stor del af sagen ud af hænderne på Miljø- og Fødevareministeriet?

Foreløbigt har sagen kostet Mogens Jensen (S) jobbet som fødevareminister, og han blev dermed den femte minister på fem år i Miljø- og Fødevareministeriet, der sagde farvel til sin ministerpost. 

Til trods herfor peger flere på, at der var en stor personlig respekt mellem Mogens Jensen og Henrik Studsgaard.

Kort efter at have annonceret sin afgang som fødevareminister trådte Mogens Jensen ud på gangen i departementet. Her holdt han en kort spontan tale for dem, der stod omkring.

Henrik Studsgaard kom ud fra sit kontor. Han gjorde antræk til bagefter at tage ordet, men med tårer i øjnene og gråden oppe i halsen opgav han sit foretagende.

“Man skal ikke undervurdere, hvor påvirket Henrik var af, at Mogens skulle gå af. Det tog han nært.”

Det danske regeringsstyre hviler på det såkaldte ressortansvar, der indebærer, at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget ressortområde, og at afgørelser dermed ikke træffes af regeringen som kollegium.

Derfor er det Miljø- og Fødevareministeriet, der juridisk står med det største problem i minksagen.

Det var da også Fødevarestyrelsen, der udsendte et brev med instruks om at slå alle mink ihjel, selv om der ikke var lovhjemmel til det.

Et brev, som var forbi departementschefen, inden det blev sendt ud.

“I brevet, der er sendt til minkavlerne, står der skal, skal skal,” sagde Barbara Bertelsen under sin afhøring, da hun skulle begrunde, hvorfor hun i sms’er tilbage i november 2020 lagde så stort et pres på Henrik Studsgaard for at få Mogens Jensen til at tage det fulde ansvar for fejlen på sig.

Der kom da også en uforbeholden undskyldning fra Henrik Studsgaard til Mogens Jensen, da han sidste år tog afsked med sin fødevareminister.

“Vores system har fejlet. Vi har ikke hjulpet dig godt. Det er jeg ked af.”

sine@altinget.dk