Færdselsstyrelsen finder vicedirektør for transport, køretøjer og klima

Jacob Buch bliver ny vicedirektør for transport, køretøjer og klima i Færdselsstyrelsen.

Jacob Buch skal være Færdselsstyrelsens nye vicedirektør for transport, køretøjer og klima.

Det skriver han på LinkedIn.

"Jeg er rigtig glad for muligheden for at arbejde med mobilitet og grøn omstilling – og så ser jeg frem til at arbejde med den store EU-dagsorden og med regulering og compliance," skriver han i opslaget.

Den nye vicedirektør har tidligere været vicedirektør med ansvar for børn og forældreansvar i Familieretshuset og tilsynschef i Arbejdstilsynet. Som vicedirektør i Færdselsstyrelsen får Jacob Buch i stedet ansvar for alt fra taxitilladelser og køretøjsteknik til klima og grøn omstilling.

Jacob Buch tiltræder den nye stilling 1. marts.

Forrige artikel Tidligere statsminister skriver mindeord om forhenværende socialdirektør Ole Pass Tidligere statsminister skriver mindeord om forhenværende socialdirektør Ole Pass Næste artikel Plan- og Landdistriktsstyrelsen finder direktør hos Miljøministeriet