Får regionerne inddraget hævekortet til Finansministeriet? Og seks andre ting du skal holde øje med på sundhedsområdet efter valget

Opdateret onsdag 9. november oven på to dages regeringsforhandlinger med sundhedspolitik som tema.

De alvorlige problemer i sundhedsvæsenet blev et kæmpe tema i valgkampen.

Men med udsigt til nogle særdeles komplicerede regeringsforhandlinger på Marienborg kan der gå en rum tid, før der lander et regeringsgrundlag og en beslutningsdygtig regering.

LÆS:  Åbner Mette Frederiksen for at ændre på styringen af sundhedsvæsenet?

Samtidig bød valgkampen bød på en stribe løfter og varsler om reformer på sundhedsområdet. Og måske sker der noget nu, hvor røgen fra den brændende platform svier i øjnene. En øget krisebevidsthed kombineret med en bred regering kan sætte gang i de reformer, aktørerne på sundhedsområdet har skreget på i årevis.  

Her er syv ting, der er værd at holde øje med på sundhedsområdet det næste stykke tid. 

1. Finanslovsforhandlingerne

Med et folketingsvalg i efteråret er det altid en hastesag at få strikket en finanslov sammen. Betyder finanslovsaftalen, at der er positive eller negative ændringer i forhold til forårets økonomiaftaler, så skal regioner og kommuner nå at genåbne deres budgetter inden årsskiftet.

Og politikerne har ekstra travlt i år, hvis de ikke vil være skyld i, at puklen med operationer stiger yderligere.  

S-regeringen aftalte i starten af 2022, at regionerne skal gøre alt, hvad de kan for at få fjernet corona- og sygeplejekonflikt-puklen. Og helt usædvanligt var der ikke aftalt et maksbeløb. Men den guldrandede aftale udløber ved udgangen af 2022.

Så hvis ikke regionerne formelt eller uformelt bliver forsikret af et nyt flertal i Folketinget om, at pengestrømmen fortsætter i 2023, så er der en overhængende fare for, at sygehusene neddrosler kapaciteten i god tid for ikke at overskride budgetterne.

{{toplink}}

2. Akutpakkerne

Uanset hvilken bogstavkombination, den kommende regering får, er der så mange partier, der har lovet at gøre noget akut ved krisen, der har ramt især de kirurgiske, psykiatriske og akutte dele af sundhedsvæsenet.

Så det er svært at se for sig, at der ikke kommer en stribe tiltag, der på kort sigt skal dulme manglen på arbejdskraft.

Ud over de føromtalte penge til at regionerne i samarbejde med privathospitalerne kan øge operationskapaciteten eller i det mindste bare fastholde den nuværende, så er eksempelvis både Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne er gået til valg på at afsætte penge til at skrue op for vederlag og tillæg, som skal fastholde personale og opmuntre personalet til at tage en ekstra tørn – også på skæve tidspunkter.

Generelt bliver der set med stor bekymring på akutpakken. Sidste efterår bød også på en akutpakke på en milliard – den såkaldte vinterpakke, og frygten er, at personaleorganisationerne råber op til næste efterår igen, fordi der stadig mangler personale, eller at strømmen af patienter fortsætter.

Er vi så ude i en tredje engangspakke, og at det bliver en fast tradition, at politikerne til finanslovsforhandlingerne giver en ekstra lønbonus til medarbejderne? Og hvor attraktivt bliver det at tage ekstraarbejde og nattevagter, når det er slut med akutpakkernes ekstra høje vederlag, og personalet skal tilbage på de normale takster? Det vil tiden vise.

3. De mere langsigtede løn- og arbejdsvilkår

Hvis Socialdemokratiet kommer til at spille en rolle i en kommende regering, så bliver det politisk svært ikke at sætte gang i partiets valgløfte om at give tre milliarder i lønløft til endnu ikke officielt udpegede ansatte på sundheds- og velfærdsområdet.

Mette Frederiksen lovede i valgkampen, at pengene ville blive delt ud i regi af trepartsforhandlinger i kølvandet på den regeringsnedsatte Lønstrukturkomité. Den kommer med sine konklusioner i efteråret. Og ligesom med akutpakkerne står de offentlige arbejdsgivere og bæver for, om regeringen har skabt et digebrud i den danske overenskomstmodel. For bliver læren, at det betaler sig at gå i konflikt?

Og så er der armlægningen om, hvordan pengene skal gives.

Blandt fagfolk og bredt politisk ønsker man især at løfte lønnen hos det personale, som arbejder fuld tid, weekender og nat, mens Dansk Sygeplejeråd ønsker at få løftet grundlønnen hos deres medlemmer.

4. Robusthedskommissionen

Kommissionen, som et bredt flertal blev enige om at nedsætte i forbindelse med forårets sundhedsreform, kommer også drypvis med anbefalinger til at sikre mere personale og øge sundhedsvæsenets kapacitet.

Kommissionen med styrelsesdirektør Søren Brostrøm i spidsen er dog svært handikappet af, at forslagene ikke må gribe ind i personalets overenskomster, og at forslagene skal være omkostningsneutrale.

”Med de krav bliver det svært for kommissionen at komme med brugbare anbefalinger,” siger SDU-professor Kjeld Møller Pedersen til Altinget.

5. Psykiatri

Psykiatri og især børn og unges mistrivsel blev et markant emne i valgkampen, hvilket er første gang. Og uanset hvilke partier, der danner regering, vil der fortsat være fokus på området. De borgerlige partier har lovet at genåbne forliget om tiårsplanen for at sikre finansieringen i hele perioden. Og ikke kun de første to år, som blev aftalt i forliget.  

Samtidig så indeholder forliget kun få grydeklare initiativer, der blot skal implementeres. En del af initiativerne skal først udvikles til konkrete initiativer, som kommuner og regioner skal gøre til virkelighed.

En særlig brandslukning, politikerne skal ud i, er i børne- og ungdomspsykiatrien. Hvis politikerne ønsker, at Danmark i fremtiden skal have en offentlig børne- og ungdomspsykiatri, så skal der handles hurtigt, lyder det fra fagfolk og eksperter.

Nye tal for Overlægeforeningen viser, at antallet af børne- og ungdomspsykiatere er under reel afvikling, når tre ud af fire børnepsykiatere under 45 år nu arbejder i det private, og at halvdelen af de adspurgte i det offentlige overvejer at sige op. Godt nok kører desperate danske kræftpatienter ikke ud på Europas landeveje for at blive behandlet i denne krise. Men mens middel- og overklassen bruger 20.000 kroner eller mere på at få udredt og behandlet deres børn i privat psykiatrisk regi, må de ressourcesvage og folk uden sundhedsforsikringer vente i måneder, mens deres børn lider og risikerer uoprettelige skader på sindet.

LÆS: Overlæge, speciallæge og sundhedsøkonom: Børne- og ungdomspsykiatrien er så presset, at den snart ikke eksisterer længere 

6. Reformer og prioritering

Den krise i sundhedsvæsenet, som blev tegnet op i valgdebatterne, og en mulig bred regering kan skabe forudsætningerne for markante reformer, som S-regeringen blev beskyldt for at gå uden om i den nu forgangne valgperiode.

I de to sidste partilederdebatter annoncerede Mette Frederiksen behovet for reformer og strukturreformer på sundhedsområdet.

”Ideen om, at vi igen skal kigge på strukturen i sundhedsvæsnet, det bliver vi ikke uenige om,” sagde Mette Frederiksen i DR’s sidste partilederdebat som svar på Lars Løkke Rasmussens forslag om at nedlægge regionerne. 

Meldingen fra Mette Frederiksen fik stor opmærksomhed. For godt nok sagde Mette Frederiksen også, at hun ikke ville være med til at ”centralisere”, hvilket kan blive set som en afvisning af at nedlægge regionerne.

Fra Marienborg har Mette Frederiksen dog lagt yderligere afstand til at lukke regionerne ved at sige, at ingen har partierne har haft det som krav i forhandlingerne. 

"Jeg har ikke hørt så mange andre udtrykke lige præcis dét ønske (at nedlægge regionerne, red.). Nogle af os går ind til det her med et meget stærkt ønske om et Danmark, der hænger sammen, og hvor der er et ordentligt sundhedstilbud i hele landet," lød det fra statsministeren mandag den 7. november. 

LÆS: Sådan gik mandagens regeringsforhandlinger om sundhed

Men hvilke reformer og strukturreformer taler hun om? Det er uklart, og Socialdemokratiet har ikke har fremlagt et valgudspil til det, der i klassisk forstand kan betegnes strukturreformer.

En udlægning er, at Mette Frederiksen på det tidspunkt i valgkampen anså Løkke for helt nødvendig i en fremtidig bred regering. Og derfor talte ham politisk efter munden.

Den anden udlægning er, at Socialdemokratiet nu ønsker reelle reformer af sundhedsvæsenet. Og at man vurderer, at der nu er opnået den nødvendige krisebevidsthed hos befolkningen.

Samtidig kan udsigten til en regering, der går hen over midten, øge muligheden for større reformer.  En regering hen over den politiske midte kan gøre politikerne mere modige, fordi man spreder det politiske ansvar for måske upopulære beslutninger ud på flere mandater.

7. Forebyggelse

Debatten om danskernes generelle fysiske sundhed og livsstil fik aldrig luft under vingerne i valgkampen. De stadig flere svært overvægtige, rygning (slår flest danskere ihjel), landets 140.000 alkoholmisbrugere og danske unges europarekord i druk havde politikerne ikke den store lyst til at diskutere.

At der nu er lang tid til næste valg, kan give politikerne lyst til at genstarte debatten - hårdt presset af de store patientforeninger, KL, Danske Regioner og forebyggelseseksperter. Mest realistisk er, at politikerne bliver enige om en fast 18-årsgrænse for køb af alkohol, og at der kommer yderligere afgifter på tobak. Eller at man prøver at gøre det endnu mere vanskeligt at købe tobak. Andre større indsatser for at sikre en sundere befolkning kommer formentlig til at vente, til krisestemningen i sundhedsvæsenet bliver mindre.

ole@altinget.dk