EU-lande enige om indgreb mod løbske gaspriser
Morten Øyen | |
Print
Efter heftige kampe er EU’s medlemslande enige om at sætte et prisloft på gas, der skal være en nødbremse mod skyhøje gaspriser som i august. Danmarks nye klimaminister håber, at aftalen aldrig kommer i brug, mens DI frygter, at forslaget vil ødelægge gasmarkedet.
Ruslands invasion af Ukraine har sendt Europas gaspriser i vejret, men nu er EU’s medlemslande klar med et indgreb, der skal tage toppen af de værste gaspriser.
Med en ny aftale sættes der nemlig et prisloft på europæisk gashandel på 180 euro pr megawatt-time i perioder med ekstreme prisstigninger. I august nåede prisen op i nærheden af 330 euro.
Ifølge det tjekkiske EU-formandskab er det lykkedes at lave en aftale, der vil skærme borgere mod himmelflugt i energipriserne.
"Vi har bevist, at EU står samlet og ikke vil lade nogen bruge energi som våben,” lyder det fra den tjekkiske industriminister Jozef Sikela.
Det var det første EU-rådsmøde for den nye danske klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Og selvom han er glad for, at der med aftalen sendes et signal til Putin om, at de europæiske lande står sammen, så håber han den nye aftale ikke vil blive taget i brug.
”Det er mit inderste håb, at prismekanismen aldrig kommer i spil. For så har vi aldrig haft de ekstreme priser,” sagde Lars Aagaard på vej ind til forhandlingerne mandag formiddag.
"En joke"
I forhandlingerne har Danmark sammen med Tyskland og Holland været yderst skeptiske over for at sætte et prisloft.
De har frygtet, at et prisloft vil forstyrre et velfungerende marked og skræmme leverandører over på uofficielle markeder. Det vil reducere gennemsigtigheden på markedet og måske føre til højere priser, lød advarslerne.
På den anden side har især en gruppe af 15 syd- og østeuropæiske lande presset på for et prisloft, der kunne beskytte deres borgere og virksomheder mod ekstreme prisstigninger på energi.
{{toplink}}
Da EU-Kommissionen i november kom med et forslag om et prisloft på hele 275 euro pr. megawatt-time i minimum to uger i træk, og prisen være minimum 58 euro højere end prisen på verdensmarkedet, mødte det da også hård kritik.
På den måde var forslaget nemlig skruet sådan sammen, at prisloftet ikke ville være aktiveret på noget tidspunkt i den nuværende energikrise.
”Vi bad Kommissionen om at fremlægge et forslag, og de kommer med det her, som ikke er et forslag, men en joke,” lød det op til rådsmødet i november fra Spaniens energiminister, Teresa Ribera.
Skeptikerne tabte
Ifølge Kommissionen har målet ikke været at sænke priserne på gas til et kunstigt lavt niveau, men at adressere overdrevne høje priser.
Logikken har derfor været, at hvis den globale pris er høj, så er det ikke mærkeligt, at EU også skal betale en høj gaspris. Men hvis EU skal betale en ekstra høj pris, så er der et problem.
Mandagens kompromis betyder, at prisloftet aktiveres, når prisen på den hollandske TTF-gasbørs overstiger 180 euro pr. MWh i tre arbejdsdage. Dertil skal prisen på den europæiske gasbørs også være 35 euro højere end prisen på verdensmarkedet.
De nordeuropæiske ”skeptikere” har dermed tydeligvis givet noget ved forhandlingsbordet. Omvendt er der også nogle garantier i aftalen om, at prisloftet deaktiveres, hvis der er akut gasmangel og kolde radiatorer i Europa.
”Det helt afgørende, ud over priserne, er, at vi sikrer, at Europa har nok naturgas,” sagde Lars Aagaard til den fremmødte presse efter aftalen mandag aften var indgået i Bruxelles.
Prisloft er ikke løsning på gaskrise
Ministeren ser prisloftet som en forsikring mod høje priser og ekstreme situationer. Og som enhver anden forsikring håber han, at den ikke kommer i brug. I øjeblikket er prisen på gas 116 euro pr. megawatt-time.
“Prisloftet er ikke en løsning på vores gaskrise. Løsningen er, at vi skruer ned, bruger mindre energi, og selvfølgelig at vi accelerer udbredelsen af vedvarende energi,” sagde Lars Aagaard.
Hjemme i Danmark er landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, meget skeptisk over for EU’s beslutning om at sætte et prisloft på gas.
Her anerkender man, at den danske regering har ”kæmpet en brav kamp” for at få stoppet gasprisloftet, men det lykkedes ”desværre ikke”.
Kan ramme tunge industrier
Ifølge politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær gambler EU med energimarkedet, og satsningen kan give bagslag.
”Vi risikerer, at gashandlen flytter til andre lande eller at den flydende naturgas slet ikke kommer til Europa i det nødvendige omfang. Det kan faktisk betyde, at priserne kan blive endnu højere. Med prisloftet på gas bliver markedet betydeligt forringet, hvilket især vil ramme de tunge industrier,” siger han i en skriftlig kommentar.
Det nye prisloft på gas kan med aftalen træde i kraft efter 15. februar 2023.
Med den nye aftale mellem EU-landene er der også opnået enighed om fælles indløb af gas og hurtigere tilladelser til at opstille vedvarende energi i såkaldte ”go-to-områder” som solceller på bygninger og tage og opsætning af nye vindmøller i stedet for gamle, da det er projekter, som hurtigt kan blive tilsluttet elnettet.
Den tidligere regerings vurdering lød, at Danmark kun har få områder, der kan udpeges til go-to-områder, som i EU-Kommissionens øjne er kunstige og bebyggede overflader, hvor der kan opstilles vedvarende energi.
En håndfuld centrale medarbejdere har forladt Radikale siden valget
Ngo’er ser fornuften i ny ministertitel. Et men spøger dog i kulissen
