EU-kommisær på charmeoffensiv: Vi vil ikke underminere den danske model

Det er ikke en tilfældighed, at Danmark udgør første stop i den besøgsturné, som EU's nye beskæftigelseskommissær netop har indledt.

Det fastslog Nicolas Schmit, da han torsdag besøgte København.

"Jeg er her, fordi jeg kan lide Danmark, og fordi jeg har stor beundring for jeres velfærdssystem og jeres dynamiske økonomi. Og måske har jeg også valgt at starte min besøgsrække i Danmark, fordi jeg har hørt, at der er en del bekymring over forslaget om minimumsløn, så jeg er her også for at udstede en garanti om, at ingen - og i særdeleshed ikke mig selv - er ude på at underminere eller svække jeres meget succesfulde og stærke kollektive forhandlingssystem," siger han.

Vil kun løfte mindsteløn i lande med mindsteløn
Altinget fanger beskæftigelseskommissæren på vej ud af Landstingssalen på Christiansborg, hvor han havde haft foretræde for Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalget.

Nicolas Schmidt understreger, at det er en misforståelse, hvis man tror, at EU-Kommissionen vil lave en europæisk mindsteløn.

"Vi bliver nødt til at være præcise, der kommer ingen europæisk mindsteløn. Men der vil komme en ramme, som skal tilskynde til, at man løfter mindstelønnen i de lande, hvor der er en meget lav mindsteløn, som ikke tillader et ordentligt liv. Det er det, vi vil gøre," forklarer han.

Dansk bekymring over von der Leyens valgløfte
En europæisk mindsteløn er et af den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyens, valgløfter. Da hun blev godkendt af Europa-Parlamentet, lovede hun, at der vil komme et forslag i løbet af Kommissionens første 100 dage, som sikrer, at alle EU-borgere får en fair minimumsløn.

Den besked har fået både politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere i Danmark til at se rødt, fordi en lovbestemt mindsteløn dikteret fra Bruxelles frygtes at underminere den danske model, hvor løn og arbejdsvilkår forhandles mellem overenskomstparterne.

Nicolas Schmit, der har en baggrund i Luxembourgs socialistiske arbejderparti, lægger ikke skjul på, at han helst så den danske model udrullet over hele EU.

"Jeg ville ønske, at alle EU's medlemsstater ville adoptere jeres system. Desværre er det ikke der, vi er lige nu," siger han.

Mindsteløn skal gå hånd i hånd med kollektive forhandlinger
Ifølge Fagbladet 3F barsler kommissionen med en model, hvor mindstelønnen fastsættes som 60 procent af medianindkomsten i hvert enkelt EU-land.

På den måde vil den europæiske mindsteløn altså variere fra land til land og være tilpasset velstandsniveauet i det enkelte medlemsland.

Nicolas Schmit erkender, at den model i sig selv ikke vil hjælpe betydeligt i EU-lande med meget lave indkomster, som for eksempel Rumænien.

"Derfor fokuserer vi ikke kun på mindsteløn. Og derfor skal udformningen af en ramme for en fælles mindsteløn foregå i tæt samspil med en promovering af kollektive forhandlinger," siger han.

Håber at mane dansk frygt i jorden
Beskæftigelseskommissæren henviser til Ursula von der Leyens udtalte ambition om at etablere en europæisk social markedsøkonomi.

"En vigtig del af en social markedsøkonomi er stærke sociale partnerskaber, stærk social dialog og et stærkt kollektivt forhandlingssystem. Så begge dele går hånd i hånd, og jeg er enig i, at vi for at opnå signifikante forbedringer ikke kun skal arbejde på en mindsteløn, men på hele lønområdet - og det betyder, at vi også skal promovere kollektive forhandlinger," siger han.

Nicolas Schmit understreger afslutningsvis, at han har forstået den danske bekymring.

"Og jeg håber, at jeg har været i stand til at få den til at forsvinde eller i det mindste reducere den betydeligt," siger han.

Fortsat dansk skepsis efter møde
Det lader dog ikke til, at beskæftigelseskommisærens foretræde på Christiansborg har manet al bekymring i jorden.

"Jeg er fuldstændig lige så bekymret, som da jeg gik ind til mødet. Vi står med et problem, for der er flere lande, som mener noget andet end os på det her område," siger Peter Kofod, som sidder i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Uanset hvilken løsning man måtte vælge i EU, er Peter Kofod overbevist om, at den nye mindsteløn vil blive testet ved EU-domstolen.

"Og jeg har ærligt talt ikke særlig stor tillid til, at nationale regler vinder særligt mange sager.  Det er jo en domstol, som nærmest per automatik dømmer til fordel for EU-retten," siger han.

Enhedslisten er ikke overbevist
Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard har heller ikke ladet sig påvirke af kommisærens charmeoffensiv.

"Han gør jo meget ud af, at det ikke må skade det danske arbejdsmarked, men det føler jeg mig altså ikke særlig overbevist om. Det er svært at se, hvordan man kan lave de her regler, uden at EU-domstolen kommer ind over. Og hvis formålet er at sætte lønningerne op, kan man jo også forestillle sig, at formålet senere bliver at få dem sat ned," siger han.

Søren Søndergaard savner et klart svar på, hvorfor lønmodtagere fortsat har svært ved at klare sig på en fuldtidsløn i lande med lovbestemt mindsteløn.

"Han formår for eksempel ikke at svare på, hvorfor man fortsat har så store problemer med working poor i Tyskland, efter at man har indført en lovbestemt mindsteløn," siger han.

Ros fra Venstre
Til gengæld er det lykkedes Nicolas Schmit at gøre indtryk på Venstres tidligere EU-parlamentariker, Ulla Tørnæs, som nu sidder i Folketinget og er medlem af Europaudvalget.

"Der er selvfølgelig stadig mange ting, som vi mangler at få vished om, men han beroligede mig ved at bekræfte, at han er fuldt ud opmærksom på den måde, som det danske arbejdsmarked fungerer på. Det synes jeg, fortjener ros," siger hun.

Hvis det lykkes at lave en model for en europæisk mindsteløn, som respekterer den danske model, vil det kun være en fordel for Danmark, mener Ulla Tørnæs.

"Når det lykkes at lave en model, som respekterer den danske model, kan vi kun være godt tilfredse, for det vil jo betyde, at løndumping i andre europæiske lande ikke vil kunne finde sted," siger hun.

friis@mm.dk