Det Etiske Råd står fast: Man bør ikke gøre brug af betalte rugemødre
Der er stadig en række problematiske etiske aspekter ved betalt rugemoderskab, lyder vurderingen fra et samlet etisk råd i en ny udtalelse. Et stort flertal er dog åbne for at ændre på lovgivningen for rugemoderskab uden betaling, så det fremover bliver lovligt at få hjælp til insemination.
Det er etisk problematisk at betale en kvinde for at være rugemor, og derfor bør der ikke ændres på den nuværende lovgivning for kommercielt surrogatmoderskab.
Sådan lyder anbefalingen fra et samlet Etisk Råd i en ny udtalelse. Det er 14 år siden, at rådet sidst tog problematikken op, og også dengang lød vurderingen, at det ikke bør være lovligt at gøre brug af rugemødre mod betaling.
“Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der en risiko for, at man kommer til at udnytte kvinder, der er i økonomisk nød, når der foregår en betaling. Og det er etisk problematisk,” siger Leif Vestergaard, der er formand for Det Etiske Råd.
Strider imod etiske rammer
På nuværende tidspunkt er det ulovligt at blive betalt for at være rugemor for nogle andre eller betale andre for at være rugemor for en. Det er dog tilladt at benytte sig af en såkaldt altruistisk rugemor, hvilket er en rugemor, der ikke tager imod betaling for at bære barnet.
Udover risikoen for at udnytte kvinder, der er i økonomisk nød, fremhæver Leif Vestergaard fra Det Etiske Råd også, at betalte rugemødre kan ses som handel med børn ud fra FN’s børnekonvention, og at det kan ses som en slags “blåstempling” af betalte rugemødre i en række udviklingslande, hvor det foregår under “mere problematiske forhold”.
“Man skal være meget varsom med at lovliggøre noget, som af FN og andre organisationer kan ses som børnehandel og som i sidste ende kan bidrage til at legitimere surrogati steder i verden, hvor det ikke foregår under ordentlige forhold,” siger han.
Kan man ikke bare sørge for at sætte nogle ordentlige rammer op for betalte rugemødre, sådan at man undgår de problematikker?
“Det vil jeg ikke afvise, at man kan. Men selv hvis man satte de rammer op, så tror jeg fortsat, at der ville være modstand mod kommercielt surrogati i Det Etiske Råd. Fordi det at købe en kvinde til at producere et barn strider imod de etiske rammer, vi normalt arbejder med.”
Åben for ændring af altruistisk rugemoderskab
Selvom Det Etiske Råd mener, at det fortsat skal være forbudt at bruge betalte rugemødre i Danmark, er de dog åbne for ændringer, når det kommer til rugemoderskab uden betaling.
Her mener 15 ud af 16 medlemmer af rådet nemlig, at det på visse områder vil være etisk forsvarligt at ændre på lovgivningen, sådan at for eksempel sundhedspersonale får mulighed for at være til stede i processen.
“Vi har svært ved at se grunden til at opretholde et forbud, som tvinger rugemødre og de intenderede forældre til Spanien eller andre lande for at få lagt befrugtede æg op,” siger Leif Vestergaard.
Åbningen for at ændre i lovgivningen skyldes ifølge Det Etiske Råd, at der ikke er de samme risici ved at være rugemor, når der er uden betaling.
“Når der er tale om en altruistisk rugemor, kommer vi ikke ind på problemstillingen omkring handel med børn, og der er heller ikke på samme måde tale om en udnyttelse af svage kvinder, for der et ikke nogen belønning andet end at glæde andre mennesker ved at hjælpe dem med et barn,” siger Leif Vestergaard.
Heftig debat om lovgivning
Anbefalingerne fra Det Etiske Råd kommer, efter der i den seneste tid er blevet sat spotlight på den nuværende lovgivning omkring rugemødre.
Lovgivningen er nemlig ikke blevet opdateret siden 1980’erne, og det er problematisk, mener flere organisationer. Kritikken går blandt andet på, at samfundet, teknologien og forståelsen af forskellige familieformer har udviklet sig så meget, at der er brug for at kigge på lovgivningen igen.
Senest kom der fokus på området i sommeren 2022, da et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier blev vedtaget i Folketinget, og ikke længe efter blev der nedsat en ekspertgruppe, som har til formål at undersøge mulighederne for at tage imod betaling for at agere rugemor.
En af organisationerne, der kæmper for at få lovgivningen ændret, er Dare Danmark, der arbejder for fuld ligestilling af alle slags familieformer.
“Al erfaring viser, at når det foregår under ordnede forhold, hvor der bliver taget de rette forholdsregler, så er det en smuk måde at danne familie på,” udtalte formand Mikkel Raahede til Information.
Tal tyder da også på, at det bliver mere og mere populært at søge mod udlandet for at få en kvinde til at bære sit barn. Ifølge Det Etiske Råd er der sket en stigning i antallet af danskere, der gør brug af udenlandske rugemødre, og det er tidligere blevet vurderet af eksperter, at der årligt kommer mellem 50-100 børn til Danmark via udenlandske rugemødre.
Hos Det Etiske Råd anerkender man behovet for at kunne få børn gennem en rugemor hos nogle familier, men det ændrer ikke på de grundlæggende problematiske aspekter ved at betale kvinder for at være rugemødre.
“Vi løser ikke problemet for de par, som brændende ønsker sig et barn og som af medicinske eller biologiske årsager ikke kan få det selv. Det er selvfølgelig indgået i vores afvejning, men det kan ikke veje tungere end hensynet til ikke at udnytte svage kvinder og at undgå handel med børn,” siger Leif Vestergaard.
En ren dansk Rwanda-model er sat på pause
Blå partier beskylder Socialdemokratiet for "spin" og "bluff" efter ny melding om prestigeprojekt
