Erhvervslivet efterspørger færre EU-regler. Men regelforenkling må ikke blive en "genvej" for industrien, advarer Vestager
Margrethe Vestager understreger, at EU-bureaukrati er der af en grund. Derudover langer den danske kommissær ud efter lovgivningen bag landbrugsstøtten og giver sit bud på, hvad hovedudfordringen for næste mandat i EU bliver.
Topchefen i Novo Nordisk og erhvervsbosserne i Dansk Industri og Dansk Erhverv er bekymrede.
Dansk erhvervslivs store sværvægtere har som optakt til sommerens europaparlamentsvalg kritiseret det vildtvoksende EU-bureaukrati. De mange nye regler, som virksomhederne skal leve op til.
EU kan ende som "et museum", advarer Novo-chefen Lars Fruergaard Jørgensen i et interview med Politiken.
Men debatten om EU's regeltyranni har også nuancer.
Sådan lyder det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som torsdag mødte danske journalister til en pressebriefing.
Man skal huske at tænke på dem, der tror, at deres interesser bedst varetages, netop fordi der er ”bureaukratiske værn mod industrielle overgreb,” fastslår kommissæren.
"Der er mange, der tænker, at deres chance for at beskytte og fremme biodiversitet kommer af, at de har høringsret, lange høringsfrister, og at de kan gå til domstolen," siger Vestager og fortsætter:
"Hvis man så bare siger i forenklingens tegn, at det skal være slut med det, så tror jeg ikke, at vi får en god situation. Og vi går også meget op i biodiversitet. Så man bliver nødt til at finde et andet sprog at tale om det på, så forenkling ikke bliver en genvej til, at industrien får en motorvej, og hvad der så end sker med resten, er vi ligeglade med."
Udemokratisk lovgivning
Et område, der dog i dén grad godt kunne trænge til regelforenkling, er landbruget, mener Margrethe Vestager.
Når Ukraine en dag bliver unionsmedlem, vil det ændre europæisk landbrug markant, lyder det.
"Ukraine har et meget stort, meget velfungerende og meget effektivt landbrug, som er fuldt konkurrencedygtigt på det globale marked uden tilskud. Europa har et superavanceret, virkelig raffineret og højproduktivt landbrug, som er konkurrencedygtigt med tilskud," siger Vestager og fastslår:
"Man bliver nødt til at finde ud af, hvordan de to ting skal forenes."
Cirka en tredjedel af EU's budget bliver i dag brugt på landbrugsstøtte.
Men lovgivningen for, hvordan landbrugsstøtten fungerer, er alt for uigennemskuelig, mener den danske EU-kommissær.
"Et forsigtigt bud er, at der er mellem tre og fem mennesker i hvert land, der kender detaljerne i vores landbrugsstøttelovgivning. Det er jo ikke tilfredsstillende. Det er ikke demokratisk, hvis der er så lidt gennemsigtighed i, hvordan mange penge bliver brugt," siger hun.
"Mange, mange, mange gange sværere"
Netop landbruget har været meget i fokus de sidste mange måneder i EU, fordi vrede landmænd har demonstreret i Bruxelles’ gader.
Landmændenes protester har været medvirkende til, at EU-politikerne har sluppet foden en anelse fra speederen, når det kommer til grøn lovgivning.
Men ny, grøn lovgivning er ikke det største problem, EU står over for på det grønne område, vurderer Margrethe Vestager.
Meget af den lovgivning, der skal sikre den grønne omstilling, er nemlig allerede på plads, lyder det.
"Jeg håber, at næste mandat kommer til at fokusere meget på at implementere og håndhæve den lovgivning, som er lavet i det her mandat," siger Margrethe Vestager og uddyber:
"Det er ikke nemt at vedtage lovgivning. Der er bare det ved det, at det er mange, mange, mange gange sværere at virkeliggøre lovgivning, som er vedtaget. Derfor er det vigtigt både for den grønne omstilling og den digitale omstilling, at der er en 'hands-on'-tilgang til, at det skal komme til at ske."
Næste mandat bliver dog sandsynligvis uden Margrethe Vestager som en central del af EU-Kommissionen.
Selvom hun ikke selv har afvist idéen om at tage en tredje periode, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lukket døren i.
Moderaterne og Bosse står til nul mandater i ny EU-måling: "Vælgerne kan ikke lide en politisk dilettant"
Ny abortaftale på plads: Grænsen hæves til 18 uger
