Elever: Unge tabes på gulvet af en nulfejlskultur
(Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix)
Mange politikere taler om, at vi ikke skal have en nulfejlskultur, men de er selv med til at gøre den værre. Når man skal være perfekt, kan man ikke tage en omvej, selvom omvejen netop er vejen til en uddannelse, skriver Julie Kølskov Madsen.
Alt for mange unge er presset og stresset over at skulle vælge uddannelse. De går rundt med en frygt for, at blive betragtet som fejlende, hvis ikke de vælger rigtigt. Det hindrer mere, end det gavner.
Unge, der sagtens kunne have taget en god uddannelse og få et godt job, bliver tabt på gulvet, fordi de frygter for at vælge forkert. Vi må stoppe op og tænke os om, for det vi gør lige nu, gavner ikke nogen. Hverken samfundet eller alle de, der ender uden en ungdomsuddannelse.
Igennem årtier er der blevet opbygget en perfektionskultur, hvor intet mindre end perfekt er godt nok. Men ingen er perfekte og i bestræbelsen på at blive det, falder vi i stedet uden for. For når det eneste rigtige er perfekt, så kan man ikke vælge om.
Når man skal være perfekt, kan man ikke tage en omvej, selvom den omvej netop er vejen til en uddannelse. Når alt skal være perfekt, er der ikke plads til at gør ting langsommere eller anderledes.
Ingen håndsrækning fra politikerne
I de seneste år og særligt gennem 2021 er der mange politikere, der taler om, at vi ikke skal have en nulfejlskultur. Desværre er de selv med til at bygge den op og gøre den værre, end den er i forvejen.
Politikerne insisterer stadig på at presse unge hurtigere og mere effektivt igennem systemet. Det er både i dagligdagen, hvor 45 procent af unge på htx tit eller meget tit føler sig presset over karakterer. Til de ekstraordinære som sommerens eksamener.
De får lov til at være, som de plejer, på trods af at de unge, der i år afslutter gymnasiet, har været dem, der blev hårdest ramt af coronanedlukningerne. De studerende har siddet alene derhjemme foran skærmen og prøvet at få det bedste ud af undervisningen efter omstændighederne.
På trods af det kommer der ingen håndsrækning fra politikerne. Vi har gjort, hvad vi kunne, for at blive så dygtige og kloge som muligt i en tid, der har været alt andet end normal. Men politikerne må også anerkende, at der har været udfordringer udover det sædvanlige og lave om på sommerens eksamener.
Kræver hårdt arbejde og investeringer
Vi kommer ikke sovende til at uddannelsessystem med plads til alle. Det kræver hårdt arbejde og investeringer. Det hårde arbejde kommer i, at vi skal have vendt en kultur om, at man skal være perfekt. Det sker ikke bare natten over, men det kan lade sig gøre, hvis vi vil lægge kræfterne i de næste mange år.
Så der bliver truffet politiske beslutninger om ikke at presse unge igennem systemet, men i stedet tilbyde dem en forbedret 10. klasse og prioritere FGU de midler, de har brug for. Derudover er vi nødt til at gøre vores vejledning bedre.
Det gælder særligt mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse, hvor alle skal have individuel vejledning med en, der ser hele mennesket og lytter til ønsker og drømmer, og ikke en, der kun ser karakterer. Det bør vi også blive bedre til på ungdomsuddannelserne.
Vi skal stoppe med at skubbe unge en bestemt retning ud fra karaktere og i stedet lytte og se de personer, vi rent faktisk snakker om.
Alt det her hjælper ikke de 50.000 unge, vi allerede har tabt. Men forhåbentligt kan vi forebygge at vi ikke taber de næste 50.00 unge. Vi skal finder en anden vej. En vej hvor det ikke handler om at være perfekt, men at vi hjælper hinanden til at blive dygtige og klogere uanset hvilken del af uddannelsessystemet, der passer en bedst.
{{toplink}}
Thorkild Olesen: Lad mig præsentere de 49.000 mennesker med handicap, der mangler et arbejde
DIIS-forsker: Ukraine redder Nato, men Nato redder ikke Ukraine
