Anbefalinger til CO2-afgift bliver forsinket igen

Den kommende ekspertrapport med anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget og vejtransporten bliver atter forsinket og forventes udgivet i februar 2024. Dermed er anbefalingerne fra Svarer-udvalget forsinket med over et år.

Rapporten med anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget er før blevet udskudt, og nu sker det igen.

Forsinket levering af data om blandt andet udtagning af lavbundsjorder er årsagen til, at ekspertgruppen atter udskyder anbefalingerne – denne gang til februar 2024.

Det oplyser formand for ekspertgruppen bag rapporten og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, i en pressemeddelelse.

"Vi har et godt billede på, hvad vi vil, men vi mangler et bedre grundlag, end vi har nu. Der er kommet lidt usikkerhed her i 11. time," forklarer Michael Svarer til Agriwatch.

Anbefalingerne skulle oprindeligt have set dagens lys i 2022. Men så kom folketingsvalget i november samme år, og ekspertgruppens arbejde blev sat på pause, hvorfor rapporten blev udskudt til at udkomme i 2023.

Og nu er det så et mangelfuldt datagrundlag om udtagning af lavbundsjorder, der får ekspertgruppen til at udskyde deadline til februar næste år.

{{toplink}}

Forrige artikel Københavnsk flertal sparer på kommunalt ansatte for at redde udsatte-projekter Københavnsk flertal sparer på kommunalt ansatte for at redde udsatte-projekter Næste artikel Regeringen lancerer model for lettere adgang til erhvervskonto Regeringen lancerer model for lettere adgang til erhvervskonto