Eksperter kalder Løkkes idé til fremtidens pensionssystem "fuldstændig omkalfatrende"
Moderaternes forslag til fremtidens pensionssystem betegnes som radikalt, og det er ifølge flere eksperter temmelig tvivlsomt, at det vil kunne sikre samme balance mellem sociale hensyn og økonomisk bæredygtighed, som det nuværende system.
Både fællesskabet og den enkelte borger har fordele ved at overgå til det rent opsparingsbaserede pensionssystem. I hvert fald ifølge Moderaterne.
Men ifølge flere eksperter er det mere end tvivlsomt, at man med individuelle opsparinger kan sikre den samme hensyn, som er indbygget i det nuværende pensionssystem, hvor den skattefinansiere folkepension fortsat er en bærende pille.
”Pensionskommissionen konkluderer, at vi har et sindssygt stærkt system, netop fordi vi har æggene fordelt i forskellige kurve. Det gør, at vi har et system, vi har råd til, samtidig med, at det fanger op fordelingsmæssigt i forhold til dem, der ikke har så meget at gøre med,” siger Lars Andersen.
Han er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsrådog var også medlem af den Pensionskommission, der tidligere på året afleverede sine anbefalinger til fremtidens pensionssystem.
Ifølge Lars Andersen er styrken ved det nuværende system netop, at det bygger på en række forskellige elementer; Den skattefinansierede folkepension, de individuelle arbejdsmarkedspensionerne, indbetalinger til ATP og hvad folk ellers lægger til siden herudover.
Moderaterne argumenterer i deres politikprogram ellers for, at et rent opsparingsbaseret pensionssystem vil være bedre for både den enkelte og fællesskabet.
”For fællesskabet indebærer det, at statsfinanserne bliver mindre følsomme for demografiske forskydninger (…) For den enkelte borger er fordelen, at man ejer sin egen pension,” skriver partiet.
{{toplink}}
Folkepension har afskaffet fattigdom
Økonomiprofessor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sad også med i Pensionskommissionen.
Og ifølge ham så indebærer principperne i Moderaternes forslag en ”fuldstændig omkalfatrende ændring” af det eksisterende system. Primært fordi det reelt også vil indebærer en afskaffelse af folkepensionen, som vi kender den.
Det vel at mærke uden, at der gives nogle svar på, hvordan de forskellige hensyn i det nuværende system bevares.
”Det er uklart, hvordan man vil sikre nogle af de meget delikate balancer, der i dag ligger mellem de opsparingsbaserede ordninger og de sociale pensioner, som i dag er med til at sikre, at folk som ikke har ret mange penge, faktisk har en ret høj dækning som gamle, og vi derfor stort set har afskaffet fattigdom blandt ældre,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
I Pensionskommissionens rapport beskrives det, hvor stor en andel af pensionisternes indtægt, som afhænger af folkepensionen.
Og for de personer, som har de laveste indkomster forud for deres pensionering, er folkepensionen helt afgørende i forhold til at sikre, at deres indtægtsniveau ikke falder mærkbart fra det i forvejen lave niveau.
Opsparing vil koste op mod hver tredje lønkrone
Jo større indtægter og dermed også opsparinger folk har, jo mindre betydning har folkepensionen også, men den spiller stadig en rolle for, at også folk med de højeste indkomster undgår et væsentligt indtægtsfald.
Ifølge en analyse fra ATP så vil de offentligt finansierede pensionsydelser, stadig stå for halvdelen af danskernes samlede pensionsindtægter, når de nuværende arbejdsmarkedspensioner er fuldt indfaset i 2080.
{{toplink}}
Af analysen fremgår det også, at folk med de laveste indkomster vi skulle spare over 30 procent af deres indtægter op gennem hele deres arbejdsliv for at have en pensionsopsparing, der modsvarer den værdi, som folkepensionen vil have for dem.
”Beregningerne viser, at det kræver meget store opsparinger selv at spare op til sin folkepension,” sagde ATP’s analysechef Michael Møller i forbindelse med analysen.
Problemerne er allerede løst
Også professor i samfundsvidenskab Bent Greve bruger ordet ”omkalfatrende” om Moderaternes visioner for pensionsområdet.
Han peger på, at hvis man vil ændre i pensionssystemet i det omfang, som Moderaterne lægger op til, så er det helt rigtigt, som Lars Løkke Rasmussen siger, at det vil skulle indfases over flere årtier, for at folk kan nå at tilpasse sig til det.
Men til den tid vil de store generationer fra efterkrigstiden efterhånden fylde mere på kirkegårdene end plejehjemmene, og den demografiske ubalance mellem ældre og yngre generationer vil blive væsentligt mindre.
Samtidig vil det pålægge de yngre generationer en ekstra stor byrde i overgangsfasen, fordi de både skal betale over skatten til de nuværende ældre, som ikke har sparet så meget op, og samtidig skal spare mere op til deres egen pension.
”Hvis man vil overgå til en opsparingsmodel, vil det kræve 30 til 40 år at implementere systemet fuldt ud. Og det system vi har nu, har allerede demonteret presset på de offentlige udgifter med det stigende antal ældre, som er mest akut de næste 20 til 30 år,” siger Bent Greve fra Roskilde Universitet.
Overblik: Det sker på valgkampens sidste dag
Løkke fortryder besparelser på udenrigstjenesten
