Ekspert var med til at oversætte bibelen i 1992. Og han er ikke i tvivl om, at en ny bibel vil genantænde en gammel debat
Frem mod 2036 skal der arbejdes på en ny autoriseret oversættelse af bibelen, der følger med tidsånden, forklarer Bibelselskabet. Det er uundgåeligt, at en ny oversættelse vil skabe fornyet debat om, hvor meget man skal ændre, mener en tidligere oversætter.
Da den uddannede teolog og tidligere universitetslektor Helge Kjær Nielsen åbnede avisen og så nyheden om, at Danmark endnu engang skal have en ny bibel, tænkte han:
“Der er da ikke gået så lang tid, siden vi oversatte den sidst?”
Men lidt tid er der nu alligevel gået.
Det er nemlig 30 år siden, at Helge Kjær Nielsen var en af oversætterne på den seneste autoriserede version af bibelen fra 1992. Og nu har Bibelselskabet annonceret, at man igen vil opdatere bibelen med en ny oversættelse for at få en mere moderne ordlyd, der følger med tidsånden.
Men det bliver højst sandsynligt ikke helt uden sine udfordringer, når en ny bibel skal blive til, lyder det fra Helge Kjær Nielsen.
“Det er noget, der interesser rigtig mange mennesker, og derfor er der også rigtig mange, der har en holdning til, hvordan en ny oversættelse af bibelen skal lyde. Det er uundgåeligt at det vil vække debat,” siger han.
Kontrovers omkring fader vor
Da Helge Kjær Nielsen sammen med en række andre personer oversatte bibelen sidst, fremlagde man efter flere års arbejde en prøveoversættelse, som var tilgængelig for hele befolkningen, og som de kunne reagere på.
Og reaktionerne var der masser af.
“Der var mange, der havde en mening om, hvordan tingene skulle være. Derfor kom vi også frem til, at hvis alle skulle sige ja til den her bibel, så blev vi nødt til at foretage nogle ændringer.”
Han fremhæver “fader vor” som eksempel på en af de passager i bibelen, der vakte røre, da prøveoversættelsen blev udgivet. Her havde man nemlig ændret linjen “hellige vorde dit navn” til “lad dit navn blive helligt”.
“Vi synes, det lød mere mundret. Men der var nogle, som syntes, at det var alt for frit fortolket,” siger han.
Ifølge Helge Kjær Nielsen var det ikke tilfældigt, at lige præcis oversættelsen af fader vor affødte en debat, sidste gang bibelen blev oversat.
“Det er tit svært at ændre i de meget kendte passager i bibelen, fordi folk har et forhold til præcis hvordan det plejer at være formuleret,” siger han og tilføjer:
“Derfor endte vi også med at lave nogle ændringer i prøveoversættelsen, selvom vi ikke nødvendigvis var overbevist om, at det var ændringer for det bedre. Men det er prisen, man må betale for at få en bibel, som hele kirken kan stå bag.”
Vores forståelse vokser
Hos Bibelselskabet er man også forberedt på, at en ny bibel medfører en ny debat om, hvordan man laver den bedste oversættelse.
Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, mener Peder Ø. Andreasen fra Bibelselskabet.
“Sådan bør det også være, når man tager et helligt skrift og begynder at arbejde med det. Det kalder på reaktioner, og det er rigtig fint at diskutere, hvilken formulering der er bedst.”
Han forsvarer beslutningen om en ny oversættelse med, at der er gået “et godt stykke tid”, siden den sidst blev oversat.
“Derfor giver det god mening at gøre det igen nu. Det handler om at sikre sig, at bibelen er skrevet i et tilgængeligt sprog, men selvfølgelig uden at man ændrer på indholdet,” siger han.
I løbet af de seneste 30 år har bibelforskningen også udviklet sig gevaldigt, og derfor er det naturligt med en ny oversættelse, mener Kristian Leth. Han står bag podcastserien ‘Bibelen Leth fortalt’, der dykker ned i de hellige skrifter og bruger dem til at kigge på forståelsen af os selv og samfundet omkring os.
“Vores forståelse af de originale sprog og deres kulturelle kontekst vokser, og der er en masse ting, vi forstår bedre i forhold til meningen bag sproget i Bibelen. Derfor er der både små og store ting, der trænger til at blive opdateret,” siger han.
Kristian Leth fremhæver dog, at det oftest er sproget, der ender med at komme i fokus, når der opstår debat om, hvordan en ny bibel bør formuleres. Men det er ikke nødvendigvis det mest interessante.
“Vi ender altid med at diskutere de her arkaiske vendinger, og om de skal være der eller ej. Men det interessante er jo egentlig at kigge på, hvordan oversættelsen opdaterer vores forståelse af, hvad der står i Bibelen.”
Ny oversættelse medfører paradoks
En af de helt store udfordringer for det nye hold oversættere bliver da også at opdatere sproget uden at ændre på indholdet af Bibelens tekster, lyder det fra Peder Ø. Andreasen fra Bibelselskabet.
“Spørgsmålet er, hvordan man finder balancen mellem, at det skal være et sprog, som mange kan forstå, man at det samtidig skal være teologisk præcist.”
Og det er er en svær balancegang både at tage hensyn til den udvikling, der er sket inden for bibelforskningen og samtidig holde fast i den klassiske forståelse af det kristne verdensbillede, mener Kristian Leth.
“Hver gang der kommer en oversættelse, får man nemlig også en ny forståelse af Bibelen og dens påvirkning i nutiden,” siger han.
Derfor er det også et kæmpe arbejde, som holdet af oversættere står overfor, når de skal gøre en ny bibel klar til 2036. En ny oversættelse medfører nemlig et “fascinerende paradoks”, lyder det fra Kristian Leth.
“På den ene side er det en nødvendighed at genoversætte Bibelen for at opdatere adgangen til de bevidsthedsmæssige strømninger, som ligger til grund for vores kultur. Men når man genoversætter Bibelen, vil det uundgåeligt ændre på forståelsen af teksten, og hermed tager man afstand til den forståelse, som vores kultur er baseret på,” siger han.
Mohammad Rona vil modernisere udlændingepolitikken: Danskerne er klar til et mentalitetsskifte
Ugen i dansk politik: Bededagslovforslag skal i første behandling i Folketinget
