Efter to årtier rykker LB Forsikrings direktør videre til konkurrenten

Almindelig Brand stjæler topchef Anne Mette Toftegaard fra LB Forsikring. Fra oktober slår hun dermed hul på både et nyt personligt karrierekapitel som viceadministrerende direktør og en kommende udvidelse af selskabet, der står til at blive sammenlagt med Codan.

Siden 2000 har Anne Mette Toftegaard arbejdet sig op i hierarkiet I LB Forsikring og prøvet kræfter med en række poster frem til 2014, hvor hun blev direktør. Nu otte år efter tager hun afsked med det tredje største privatforsikringsselskab i Danmark.

Fra 1. oktober sætter hun sig i stedet i direktionslokalet som administrerende direktør i den danske finansielle koncern Almindelig Brand (Alm. Brand). Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Anne Mette Toftegaard gør i administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen selskab i direktionen. De bliver dermed den ledende duo til at udvide Alm. Brand, når selskabet skal lægges sammen med Codan.

Hun får dermed en ledende rolle i den kommende sammenlægning, som sker efter, at Codans sidste år købte selskabet for 12,6 milliarder kroner. Handlen mangler dog, at en endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Til at dirigere sammenlægningen og styrke selskabets forretning kan hun trække på sit fundament som jurist og advokat og mere end 20 års erfaring indenfor forsikring, bæredygtighed, ledelse, forebyggelse samt kundetilfredshed og -loyalitet. 

Foruden de seneste otte år i direktørstolen har Anne Mette Toftegaard desuden siden 2013 været medlem af bestyrelsen i brancheforeningen Forsikring & Pension, og blev i 2019 udnævnt som næstformand. 

Når hun forlader LB Forsikring bliver den nuværende leder og direktionsmedlem Jan Kamp Justesen konstitueret på posten som administrerende direktør.

Forrige artikel Maltas premierminister sikrer arbejderpartiet tredje sejr i træk Maltas premierminister sikrer arbejderpartiet tredje sejr i træk Næste artikel 60 dages fodlænke: Støjberg er begyndt at afsone sin straf 60 dages fodlænke: Støjberg er begyndt at afsone sin straf