Dyrlæger råbte ikke op om omstridt EU-lov, da de havde chancen: ”Vi er ikke en særlig stor organisation”

En EU-forordning har i de seneste uger skabt stor frustration hos de danske dyrlæger.

Men da de nye regler blev sendt i høring for otte år siden, havde dyrlægernes fagorganisation ingen indvendinger mod den bestemmelse, der nu fører til utilfredshed.

Det fremgår af Den Danske Dyrlægeforenings høringssvar til EU-forordningen tilbage i 2014.

Bestemmelsen fremgår senest i en retsakt fra 2019 og har den konsekvens, at dyrlæger i medlemslandene fra 28. januar i år skal følge lægemidlernes produktbeskrivelser og dermed give dyr præcis den mængde medicin, der står på indlægssedlen.

Ifølge de danske dyrlæger har det både den konsekvens, at den nødvendige individuelle vurdering tilsidesættes, og at man i Danmark ender med at blive tvunget til at bruge mere antibiotika end nødvendigt.

Det kan betyde, at risikoen for resistens hos mennesker mod penicillin og andre typer antibiotika stiger.

”Vi har oplevet god effekt, selvom der bruges mindre antibiotika, men med den nye forordning kommer det samlede forbrug til at stige og øge chancerne for, at der udvikles resistens hos både dyr og mennesker,” siger formand for Den Danske Dyrlægeforening Hanne Knude Palshof.

Denne bekymring rejste Den Danske Dyrlægeforening (DDD) dog ikke, da EU-Kommissionens forslag til en ny veterinærforordning blev sendt i høring i 2014.

I sit høringssvar fra dengang påpegede foreningen flere både positive og negative elementer i forslaget, men fagorganisationen kommenterede ikke på den såkaldte artikel 111, der senere er blevet til den omstridte artikel 106 i retsakten fra 2019.

{{toplink}}

Behandlingsstrategier udvikler sig

Hanne Knude Palshof blev formand for Den Danske Dyrlægeforening i september 2019, hvor hun afløste Carsten Røjkjær Nielsen, der sad på posten i seks år.

Hun slår fast, at foreningen har forsøgt at gøre opmærksom på den problematiske bestemmelse løbende siden 2019.

I de seneste uger har utilfredsheden dog taget fart med både en underskriftindsamling, hundredvis af mails til politikerne og senest en demonstration på Christiansborgs Slotsplads.

”Det er ofte sådan, at det først går op for folk i det øjeblik, at restriktionerne træder i kraft,” siger Hanne Knude Palshof, der i øvrigt oplyser, at dyrelægeforeningen ikke står bag nogen af de ovenstående initiativer.

Spørgsmålet er så, hvordan det kan være, at Den Danske Dyrlægeforening ikke allerede råbte op, da muligheden bød sig i høringsprocessen i 2014.

Formand Hanne Knude Palshof vil ikke udtale sig om, hvad foreningen skrev i et høringssvar fem år før, at hun blev formand og blev bekendt med sagen.

”Det er ikke fordi, at jeg ikke gerne vil dække ind for min forgænger, men det er svært for mig at svare på, hvad der er blevet sagt og ikke er blevet sagt i 2014,” siger hun.

Hendes bedste bud på, hvorfor dyrlægeforeningen ikke råbte om bestemmelsen dengang, er, at brugen af antibiotika kan have ændret sig siden.

”Helt generelt udvikler behandlingsstrategier sig. Så mit bud vil være, at det ikke har været så iøjnefaldende i 2014, som det er nu. I de seneste år er landbruget og svineproduktionen i særdeleshed også kommet under et pres for at efterleve krav om at nedbringe antibiotikaforbruget,” siger Hanne Knude Palshof.

Ikke en stor organisation

Om du sad som formand eller ej – burde dyrlægeforeningen ikke kunne forudse, at den her bestemmelse ville kunne blive problematisk?

”Jeg er som sagt ikke sikker på, at vi behandlede på samme måde tilbage i 2014. Det er otte år siden, skal man huske, og mit bedste bud er, at det er derfor, man ikke har gjort indsigelser. Derudover skal man huske, at vi jo ikke er en meget stor forening. Der kan indimellem godt være ting, der ryger igennem nåleøjet.”

Så kan der være en risiko for, at I sovet i timen her?

”Vi har jo ikke et stort embedsnetværk til at sidde og lave de her høringssvar, og der sendes rigtig mange forslag i høring hos os. Det er vi glade for, men det kræver enormt meget tid. Og vi er jo ikke et apparat som Landbrug & Fødevarer for eksempel. Vi har kun to jurister siddende, og jeg er jo heller ikke fuldtidsformand.”

Så det er også en del af forklaringen?

”Ja, det er det nok. Samtidig med at man dengang nok ikke kunne forestille sig, at det ville blive et problem i dag,” siger Hanne Knude Palshof.

Hun har i en mail umiddelbart efter interviewet tilføjet, at det ifølge foreningen i høj grad også er Fødevarestyrelsens fortolkning af forordningen, der har skabt problemer – og at denne fortolkning var svær at forudsige på forhånd.

Stemt igennem i 2018

Den omstridte bestemmelse overlevede ikke blot høringsprocessen i 2014.

Da forslaget til veterinærforordningen blev forelagt Europa Parlamentet og Ministerrådet fire år senere, blev det stemt igennem uden nogen indvendinger mod den omstridte artikel 111 fra dyrlæger eller politikere.

Hvor var opstandelsen dengang?

”Det ved jeg faktisk ikke. Jeg må være dig svar skyldig. Det er altid svært at gå tilbage og pege på, hvem der skulle have gjort hvad, og hvem der sov i timen,” siger Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

Forordningen blev stemt igennem 2018 med bred opbakning fra alle danske partier med undtagelse af Enhedslisten.

Læs mere om det her.

Kan ikke bruge andre præparater

Dyrlægernes frustration over den nye forordning går i høj grad også på, at reglerne i deres øjne tilsidesætter lægernes faglighed.

Forordningen reducerer ”en af de vigtigste funktioner” i erhvervet til et ”rent robotarbejde” uden at tage hensyn til ”sund fornuft, erfaring og evidens”, lød det for eksempel i et debatindlæg her på Altinget Fødevarer fra hovedbestyrelsen i Den Danske Dyrlægeforening i slutningen af januar.

De produktresuméer – også kaldet SPC’er – som dyrlægerne nu skal følge helt nøje er dog samtidig også godkendt af både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Hanne Knude Palshof bekræfter, at det ”langt hen ad vejen” er ekspertise nok. Men det kan stadig være situationer, hvor en praksis, der følger indlægssedlerne helt præcist, kan føre til skævheder.

”Ved smådyr er der måske tale om forskelle på relativt få mængder, men når vi taler om den store danske svineproduktion, kan det hurtigt blive til forskelle på flere kilo antibiotika. Det er kontraproduktivt, når man samtidig prøver at få niveauet ned og dermed enormt frustrerende,” siger hun og påpeger også, at flere af produktresuméerne ikke er tilstrækkeligt opdaterede.

Som svar på kritikken fra dyrlægerne har både Fødevarestyrelsen og Kommissionen anbefalet at skifte til andre antibiotika-præparater, hvor indlægssedlerne i højere grad stemmer overens med dyrlægernes faglige skøn og erfaring, i tilfælde hvor det er muligt.

Den mulighed afvises dog af Den Danske Dyrlægeforening.

”Det kræver, at vi bruger mere bredspektrede antibiotika-præparater. Vi plejer at bruge de smalspektrede, der er mere selektive og derfor i højere grad rammer de pågældende, problematiske bakterier. Med de bredspektrede er der omvendt en risiko for, at man efterlader de problematiske bakterier tilbage, og derfor er de efter vores opfattelse ikke optimale, fordi det øger risikoen for resistensudvikling,” siger formand Hanne Knude Palshof.

Minister tager affære

I et svar til Folketinget tilbage i december oplyste Fødevarestyrelsen, at der ikke kan laves en national undtagelse for den nye veterinærforordning.

Kommissionen har derimod oplyst, at den nye bestemmelse ”skal følges strikt med hensyn til dosis og behandlingsperiode”, skriver Fødevarestyrelsen.

Det har dog ikke afholdt fødevareminister Rasmus Prehn (S) fra at gå ind i sagen på baggrund af dyrlægernes mange opråb og advarsler om, at risikoen for antibiotikaresistens øges.

”Det kan ikke være rigtig. Jeg vil derfor nu tage sagen op med EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides – reglerne må ikke føre til, at der udskrives mere antibiotika end nødvendigt,” lød det fra ministeren i et skriftligt svar til Landbrugsavisen mandag.

I Den Danske Dyrlægeforening bifalder man, at ministeren har taget affære, og man er fortsat af den overbevisning, at der bør kunne laves en national undtagelse.

”Ellers må man gøre noget andet. De svenske myndigheder er også opmærksomme på det her, og de læser forordningen mindre restriktivt end de danske. Så vi håber, at ministeren kan få det løst,” siger formand Hanne Knude Palshof.

Hvor meget af ansvaret bærer I selv for det her? Kunne I ikke have råbt mere op tidligere, da I havde muligheden, og da forordningen blev stemt igennem?

”Det er svært at sige, om vi kunne have råbt mere op. Vi er ikke en særlig stor organisation, og vi arbejder politisk af de samme veje, som vi før har haft succes med,” siger Hanne Knude Palshof og fortsætter:

”Jeg mener, at vi har gjort vores, men det er jo heller ikke altid, at det er nok. Der er rigtig mange lande, der skal høres, og Danmark er i forvejen et forholdsvist lille land. Vi har løftet fanen højt i den her sag, og det har landbruget i øvrigt også. På den måde har det heller ikke kun været en opgave for os.”

Læs mere om de danske politikeres rolle i sagen her.

arp@altinget.dk