Dreyers Fond ansætter tidligere særlig rådgiver som filantropichef

Dreyers Fond har udpeget sin første filantropichef, Rikke Lyngdal, der tiltræder stillingen 1. maj.

Rikke Lyngdal tiltræder som filantropichef i Dreyers Fond onsdag 1. maj, den første i denne rolle.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Hendes opgave bliver at styrke fondens uddelingers effekt og udvikle dens aktive filantropiske rolle. 

"Jeg ser frem til at dykke ned i både arkitekturens og juraens potentialer for at skabe nødvendige og nytænkende løsninger for vores samfund. Fondens fundats udgør et både spændende og komplekst kryds mellem de to fagligheder og deres muligheder for samfundsfremme," udtaler Rikke Lyngdal. 

Hun har siden 2006 været selvstændig rådgiver i sit firma, Lyngdal Kommunikation. Hun har fungeret som særlig rådgiver for to ministre i forskellige regeringer: Hans Christian Schmidt (V), transport- og bygningsminister, og Karen Ellemann (V), minister for ligestilling, fiskeri og nordisk Samarbejde.

Rikke Lyngdal er uddannet journalist og har tidligere arbejdet på TV2 og TV 2 Øst samt som kommunikationsrådgiver hos Jøp, Ove & Myrthu.

{{toplink}}

Forrige artikel Overborgmester Sophie Hæstorp genvalgt som spidskandidat i København Overborgmester Sophie Hæstorp genvalgt som spidskandidat i København Næste artikel Geelmuyden Kiese finder vicedirektør internt