Dom eller ej: Støjberg vil fortsat være en politisk faktor
Mens Erik Ninn-Hansen var færdig efter tamilsagen, har Inger Støjberg gode chancer for et politisk martyrium, uanset hvordan rigsretssagen ender. Ingen skal vente at se hende i et nyt parti før nytår, men på længere sigt er en karriere i DF det mest sandsynlige.
Når rigsretssagen mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg starter om få dage, vil der være en kamp mellem to fortællinger: Der vil være anklagernes rent juridiske fortælling om en minister, der har brudt loven – og der vil være Inger Støjbergs egen fortælling om en politisk mission for at forhindre barnebrude.
Begge fortællinger kan godt være sande på en gang – og derfor vil en dom i rigsretten heller ikke nødvendigvis afslutte Inger Støjbergs politiske karriere.
En ensom mand
Da den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen blev dømt i tamilssagen i 1995, var han en meget ensom mand. Der var en enorm bitterhed mod ham i hans gamle parti, fordi han med sin stædighed havde været skyld i Schlüter-regeringens fald. Og Ninn-Hansen havde en alder, hvor han i forvejen sang sin politiske svanesang.
Her står den 48-årige Støjberg i en ganske anden situation: Under det indledende retsmøde udtalte hendes forsvarer, at hun havde tænkt sig at være i politik mange år endnu. Hvis det også er situationen efter sagens afslutning, er det ikke muligheder, hun mangler.
Bliver Inger Støjberg frikendt, vil hun triumferende kunne repræsentere et nyt parti i Folketinget, lige så snart hun har sundet sig oven på sagen.
Bliver hun derimod dømt, vil hun blive kendt uværdig til at sidde i Folketinget, men det vil kun gælde for resten af den indeværende valgperiode. Og for en medie-og-facebookkriger som Støjberg er det ikke afgørende, om hun har en plads i folketingssalen.
Det ses tydeligt af hjemmesiden Inger.dk, som Inger Støjberg netop har oprettet. Her kan man abonnere på nyheder om Støjberg, "få et unikt indblik i rigsretssagen" og "støtte kampen for danske værdier". Initiativet understreger både Støjbergs mediebevidsthed og hendes offensive tilgang til rigsretssagen.
Døren lukket
Der har været spekuleret på, om Inger Støjberg kunne vende tilbage til Venstre i triumf, hvis hun bliver frikendt.
Hun har efter alt at dømme stadig pæn støtte i dele af Venstres jyske bagland. Eksempelvis blev hun flere måneder efter sin udmeldelse inviteret til kaffe ved generalforsamlingen i Venstres Sallingsund-afdeling, ligesom borgmesteren i Støjbergs hjemby Hadsund offentligt har udtalt, at han håber på hendes assistance i den kommende kommunalvalgkamp.
Alligevel er vejen tilbage til Venstre lukket. Der er simpelthen ”løbet for meget vand i åen”, siden Støjberg forlod partiet. I folketingsgruppen er der mange, der ser hende som dybt illoyal over for partiet, og det vil selv en frikendelse ikke ændre på.
Omvendt føler Inger Støjberg sig dybt svigtet af det parti, der gerne ville have hendes værdipolitiske profil, så længe hun skovlede stemmer ind fra Dansk Folkeparti.
Dertil kommer, at Inger Støjberg har fået stadig mere bastant retorik de senere år. Det er der en vis opbakning til, når det gælder udlændingepolitikken, men hendes ”dræn sumpen”-retorik under efterårets traktordemonstrationen blev simpelthen for meget for mange af hendes tidligere partifæller. Det var en Trump-retorik, der er fremmed for Venstre.
Ikke ultraliberalist
Til gengæld er Støjberg blevet kraftig ombejlet af både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der nærmest indledte en åben konkurrence om at få den slagkraftige værdikriger ind i folden. For DF og NB vil det ikke gøre den ringeste forskel, om hun bliver frikendt eller får en dom. Her vil hun blive fejret enten som sejrherre eller martyr.
NB-lederen Pernille Vermund har lagt adskillige opslag med Støjberg op, ligesom partiet startede en støttekampagne for eks-ministeren med den berømte røde knold. Men for Nye Borgerlige var hensigten lige så meget at fiske efter Venstre-vælgere, der sympatiserer med Støjberg. Den mission ser ud til at være lykkedes et stykke ad vejen. Derimod skal Vermund nok ikke regne med at se Støjberg som medlem.
På det fordelingspolitiske område står Inger Støjberg nemlig ikke på yderfløjen. Hun er ikke tilhænger af ultraliberalistiske projekter – og hendes sociale og økonomiske profil passer dårligt med profilen hos partier som Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Den forskel er blevet mere påtrængende, efter Nye Borgerlige i højere grad er begyndt at brande sig på skattelettelser og nedskæringer i det offentlige.
Gamechanger
Inger Støjbergs profil taget over et stemmer derimod fint med Dansk Folkepartis holdninger. Støjberg er ikke EU-modstander, som DF er endt med at blive, men hendes begejstring for EU er begrænset, så det vil næppe medføre de helt store problemer.
DF’s vælgersegment overlapper den del af de jyske Venstre-vælgere, der stadig er begejstrede for Støjberg. Så ser man Støjberg i et nyt parti en gang efter nytår, vil det givetvis være under Dansk Folkepartis faner.
Men først er der lige rigsretssagen. Så længe den kører, er det Støjbergs eneste fokus.
Uanset hvilke lokketoner, der lyder fra de konkurrerende partier på højrefløjen, rykker hun med garanti ikke, før dommen er faldet.
Inger Støjberg bliver aldrig minister igen. Men når rigsretssagen er ovre, vil hun stadig have potentialet til at rykke drastisk rundt på styrkeforholdene på højrefløjen.
Midt i opsvinget strammer Wammen og lader andre partier farve finansloven rød og grøn
Massivt pres for arbejdskraft: Nu sætter Hummelgaard sin lid til parterne
