Dødsfald: Teateranmelder Henrik Lyding (62)

Teateranmelder, skribent og tv-vært Henrik Lyding er død, kun 62 år gammel efter pludselig sygdom. Han betegnes som en af landets mest skarpe og nuancerede teaterkritikere.

Han var siden 1993 knyttet til Jyllands-Posten, der fremhæver, at Lydings død er et stort tab for dansk teater i almindelighed og for Jyllands-Posten i særdeleshed.

"Han var usædvanlig positiv, flittig og arbejdsom. Han besøgte hvert et hjørne af Danmark i sit virke. Ja, hver en flække," hedder det.

Henrik Lyding var også vært på "Teatermagasinet" på DK4 og forfatter til flere bøger om teater.

Forrige artikel LA Randers er klar med folketingskandidat Næste artikel Esben Lunde Larsen ansat i amerikansk tænketank