Direktør for Danske Advokater stopper

Efter 15 år stopper Paul Mollerup som administerende direktør for Danske Advokater. Han skal i stedet være partner hos Bridge Consulting.

"Jeg gerne vil bruge mine kompetencer på en anden måde". 

Sådan udtaler den afgående administerende direktør for Danske Advokater, Paul Mollerup, i en pressemeddelelse om sit valg om at fratræde den stilling, han har besiddet i 15 år. 

Han stopper som administerende direktør i brancheforeningen for at tiltræde som partner i Bridge Consulting.

"Nu skal jeg sætte min erfaring med strategi og politisk ledede organisationer og mine mange år med indsatsen for bedre regulering i spil sammen med de dygtige kolleger i Bridge Consulting," fortæller han om skiftet.

Paul Mollerup fortsætter som administerende direktør i Danske Advokater indtil 15. november 2024.  

Forrige artikel Norlys forfremmer økonomidirektør efter topchef rykker til Danish Crown Norlys forfremmer økonomidirektør efter topchef rykker til Danish Crown Næste artikel Direktør for Rådet for Sikker Trafik når enden af karrierevejen Direktør for Rådet for Sikker Trafik når enden af karrierevejen