DH: Erhvervslivet bør ansætte flere personer med handicap

Hvis der er så stor mangel på arbejdskraft, hvorfor ansætter virksomhederne så ikke bare nogle af de 49.000 personer med handicap, der lige nu står uden job?

Det spørgsmål undrer formand i Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, sig over i kølvandet på erhvervslivets kritik af dette års finanslov, der ifølge flere organisationer ikke gør nok for at løse manglen på arbejdskraft.

Kombinationen af en stor gruppe ledige med funktionsnedsættelser og massiv efterspørgsel på arbejdskraft er en mulighed, der ikke må spildes, ifølge DH-formanden. Og virksomhederne skal bare ringe.

“Det er et livsvilkår at have et handicap på samme måde, som det er et livsvilkår at skulle hente børn i børnehaven klokken 15:30, være gravid eller at skulle på skoleophold som lærling i en virksomhed. Det er arbejdsgiverne vant til at håndtere, og derfor skal de heller ikke være bange for at ansætte mennesker med handicap,” siger Thorkild Olesen.

Et samfundsproblem, der skal løses

Opgørelsen af de 49.000 ledige personer med funktionsnedsættelser, der inden for 14 dage står klar til at tage et arbejde, stammer fra organisationens egne beregninger på baggrund af en ny Vive-undersøgelse om handicap og beskæftigelse. 

Tallet viser ifølge DH det uudnyttede beskæftigelsespotentiale, der er blandt personer med funktionsnedsættelser. Og det vil ifølge Thorkild Olesen være “et selvmål”, hvis gruppen fortsat består af 49.000 ledige næste år.

“Så vil jeg begynde at stille mig det spørgsmål, om vi egentlig er interesseret i at få mennesker med handicap i beskæftigelse.”

Er du sikker på, at der er også et match mellem de kvalifikationer, erhvervslivet efterspørger, og de kvalifikationer som de 49.000 ledige personer med handicap besidder?

“Vi er i lige så mange brancher som alle mulige andre. Der er lastbilchauffører, der har cerebral parese, lagermedarbejdere med autisme og akademikere med bevægelseshandicap. Der findes såmænd også synshandicappede SOSU-assistenter. Vi er alle steder.”

Men hvad ved i præcist om uddannelsesniveauet og kvalifikationerne?

“Vi kender jo ikke hver enkelt af de 49.000, men vi ved, at mennesker med handicap er overalt og har forskellige former for uddannelse."

Hvis I ikke kender alles uddannelsesniveau og faglige kvalifikationer, og der er store forskelligheder i gruppen på de 49.000, bør man så ikke være helt sikker på, at de matcher arbejdsmarkedets behov, før man laver en udmelding om, at der er 49.000, der står klar?

“Det er jo ikke mig, der ansætter dem. Det er arbejdsgiverne. Og de ansætter jo formentlig dem, som matcher det, de efterspørger. Jeg synes sådan set, jeg gør opmærksom på et samfundsmæssigt problem, som vi kan løse. Det må arbejdsgivere og arbejdstagere være med til.”

{{toplink}}

Forsker: Ikke 1:1 match, men uudnyttet potentiale

Frygter du ikke, at du kommer til at love for meget, hvis du siger, du har 49.000 personer med handicap, der står klar?

“Nej, det gør jeg egentlig ikke,” siger Thorkild Olesen og uddyber:

“Også her bør man se på mennesker med handicap ligesom alle andre mennesker. Der er ikke et 1:1 match mellem alle andre mennesker og arbejdsmarkedet, og det er der heller ikke mellem de her personer og arbejdsmarkedet. Hvorfor skal det så italesættes som et større problem at få personer med handicap i arbejde?”

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, er der ikke et direkte match mellem hele gruppen af ledige personer med handicap og virksomhedernes aktuelle behov. 

Men Thorkild Olesens dagsorden er relevant at rejse lige nu, fordi der ifølge arbejdsmarkedsforskeren er et potentiale blandt de 49.000 som ikke bliver udnyttet.

“Der er ingen tvivl om, at der er et arbejdskraftpotentiale, som ikke bliver tilstrækkeligt udnyttet blandt ledige med handicap,” siger han og fortsætter:

“Vi ved, at arbejdsgiverne er tilbageholdende med at ansætte personer med handicap. Det kan godt være, de siger, de ikke er det, men når vi undersøger deres reelle adfærd, så er de tilbageholdende og ofte fordomsfulde. Så der er nogle barrierer, som er vigtige at nedbryde.”

Virksomheder efterlyser enklere regler

Hos de små og mellemstore virksomheders interesseorganisation, SMVdanmark, understreger administrerende direktør Jakob Brandt, at virksomhederne gerne vil ansætte flere personer med handicap.

Interesseorganisationen var en del af det kor, der reagerede med skarp kritik af den seneste finanslov for ikke at løse udfordringerne med manglen på arbejdskraft, som organisationens topchef kalder for “vores største samfundsøkonomiske problem”. 

Trods manglen på arbejdskraft kan den administrative byrde alligevel blive for stor, og det kan ifølge Jakob Brandt være et benspænd for at ansætte personer med handicap - især i travle perioder.

Derfor kræver det, at reglerne for støtteordninger gøres enklere, og at det forudgående papirarbejde udføres af kommunen og jobcentrene allerede inden ansættelsen, hvis ambitionen om at få flere af de 49.000 ledige i job skal lykkes.

“Vi bliver nødt til at kigge på, om støttesystemerne fra handicaporganisationerne og kommunen kan gøres bedre og nemmere. For i bund og grund har virksomhederne nogle opgaver, der skal løses, og de mangler medarbejdere til at gøre det. Hvis de kan få løst dem fornuftigt, så vil de gerne have folk ind. Men der kan være benspænd undervejs, og dem skal vi have bragt af vejen,” siger han.

I DH mener Thorkild Olesen, at der ligger en politisk opgave i at blive enige om at udarbejde ny statistik på området, der kan give både politikere og virksomheder bedre indsigt i hvilke kvalifikationer, de ledige med handicap besidder. Det vil gøre det nemmere at vurdere, hvilke jobindsatsen der virker, lyder det.

“Vi har en politisk og bureaukratisk udfordring her. Der er jo lavet undersøgelser i den socialpolitiske redegørelse, hvor man kan se beskæftigelsen på autisme og ADHD-området. Måske kunne man godt gå videre ad den vej. Det er vigtigt, at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet er inde over den opgave. For det er et generelt problem på handicapområdet, at der ikke er viden og tal nok,” siger Thorkild Olesen.

les@altinget.dk