DF vækker nazi-tyverisag til live

TYVERI: I 2013 faldt der dom i en sag om tyveri af nazi-arkivalier fra Rigsarkivet. Flere af tyvekosterne er dog stadig i omløb på det sorte marked, mener Dansk Folkeparti, som kritiserer lukkethed i sagen.

Da to tyve i 2013 blev dømt i en sag om stjålne arkivalier fra Rigsarkivet, gjorde de sig et kup.

Det mener Dansk Folkeparti i alt fald.

Via flere kilder er MF Peter Skaarup (DF) nemlig blevet gjort opmærksom på, at hidtil ukendte kulturskatte, som angiveligt stammer fra tyverierne, stadig er i omløb.

Det har fået ham til at kræve redegørelser fra justitsministeren og kulturministeren, og i et udvalgssvar af 28. november bekræfter sidstnævnte blandt andet, at ”ikke alle arkivalier fremkom i forbindelse med tyverisagen i 2012-2013”. 

(Se sagen forklaret under dokumentation)

I samme svar forklarer – nu tidligere – kulturminister Bertel Haarder (V) også, at Rigsarkivet på baggrund af en stikprøveundersøgelse genanmeldte sagen om de stjålne tyvekoster til Københavns Politi den 6. februar 2015.

Københavns Politi henlagde dog sagen igen 23. april 2015, og det lykkedes onsdag ikke Altinget at få afklaret baggrunden herfor hos Københavns Politi.

DF: Langt mere åbenhed
Selvom Peter Skaarup har fået svar på en del af sine spørgsmål, undrer han sig over manglende tilgang til centrale oplysninger i sagen. 

”Jeg har en fornemmelse af, at vi ikke har fået alting at vide i denne her sag. Jeg synes, man skal give mere offentlig indsigt,” siger han og henviser blandt andet til Kulturministeriets afvisning af aktindsigt i Rigsarkivets rapport om tyveriet fra februar 2014. 

”Vi har tidligere fået oplyst af rigsarkivaren, at stort set alle de stjålne arkivalier var fundet. Men omvendt har de selv observeret, at de mangler et ret omfattende antal dokumenter,” siger han undrende.

Han forholder sig samtidig kritisk til Rigsarkivets håndtering af sikkerheden og refererer til bogen "Forbrydere uden straf" af Erik Høgh-Sørensen fra 2004.

I bogen bliver der ifølge Peter Skaarup advaret om, at der findes en sortbørshandel for stjålne nazi-dokumenter. Den advarsel kunne være taget mere alvorlig, indikerer DF’eren.

”Man kan få det indtryk, at Rigsarkivet ikke træffer de rigtige forholdsregler for at sikre, der ikke forsvinder dokumenter fra arkivet. Det går jo så også galt i 2013. Jeg vil gerne have, at der bliver fulgt ordentligt op på de manglende dokumenter,” siger han.

Rigsarkivet: Tilgængelighed fra 2020 til 2025
Rigsarkivet er lige netop i gang med at skabe et komplet overblik over arkivalier fra tiden under den tyske besættelse og fra det efterfølgende retsopgør.

Arkivet har igangsat en systematisk gennemgang og sikkerhedsscanning af dokumenterne, som skal være færdig i 2018.

Ifølge rigsarkivar Asbjørn Hellum skal ca. 2 millioner dokumentsider fra retsopgøret efter besættelsen scannes og arkiveres. Herefter vil de blive vist i Rigsarkivets kildeportal ’Arkivalier Online’.

Asbjørn Hellum bemærker dog, at langt de fleste af arkivalierne fra retsopgøret 1945-50 er omfattet af Arkivlovens tilgængelighedsfrist på 75 år. Derfor vil de først blive frit tilgængelige i årene 2020-2025.

Rigsarkivaren oplyser samtidig, at Rigsarkivet på baggrund af den foreløbige gennemgang af materialet ikke har foretaget nye politianmeldelser.

Bertel Haarder oplyser ellers i et aktuelt svar til Peter Skaarup, at Rigsarkivet – øjensynligt i en anden sammenhæng – senest 31. august 2016 foretog anmeldelse til Københavns Politi af en person, ”der skulle være i besiddelse af arkivalier tilhørende staten”. *Rigsarkivet oplyser, at baggrunden herfor var en konkret henvendelse med dokumentation for, at statslige arkivalier var til salg.

Skaarup arbejder for lempet arkivlov
Siden Peter Skaarup stillede sine første spørgsmål i sagen, er Liberal Alliances Mette Bock trådt til som kulturminister.

Det kommer dog næppe til at stoppe Skaarups spørgelyst. Spørgsmålene skal nemlig ses som en del af en større mission fra Dansk Folkeparti.

”Spørgsmålene er også et udtryk for, at vi vil lægge mere pres på myndighederne for mere åbenhed generelt. Vi har eksempelvis oplevet en Tibet-sag, hvor man prøver at dække over nogle ting. Jeg ved ikke, om det er tilfældet her, men det undrer mig, at man siger, at man har afsluttet sagen, hvorefter der så stadig findes ting, som bliver solgt ulovligt,” siger han. 

Skal de danske politikere lade sig inspirere i den sammenhæng, kan de ifølge ifølge Peter Skaarup med fordel kigge over Atlanten.

”Fremadrettet arbejder vi for at få lempet arkivloven på flere centrale punkter. Vi har en meget lukket lov omkring arkivalier – eksempelvis modsat USA. Her kan man næsten se, hvad der foregik fra minut til minut under Cuba-krisen, selvom det var en vanskelig affære for amerikansk sikkerhedspolitik,” slutter han. 

* Sætningen "Rigsarkivet oplyser, at baggrunden herfor var en konkret henvendelse med dokumentation for, at statslige arkivalier var til salg" er tilføjet 1. december kl. 13.00.

Forrige artikel General Nissen på civil mission General Nissen på civil mission Næste artikel 5. december: Rune Lund 5. december: Rune Lund