DF kaprer tusindvis af vælgere fra S

VÆLGERVANDRINGER: Dansk Folkeparti har erobret 54.000 socialdemokratiske vælgere siden valget. Det viser professor Risbjergs nye analyse af vælgervandringerne.

Næsten halvdelen af Dansk Folkepartis nye vælgere stemte på Socialdemokratiet ved sidste valg. 

Det viser en ny analyse, som valgforskeren Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har foretaget for Altinget.dk på baggrund af mere end 80.000 Gallup-interviews siden folketingsvalget i 2011 og frem til sommeren 2013.

Analysen viser, at Dansk Folkeparti siden valget i 2011 har erobret cirka 54.000 af Socialdemokratiets vælgere.

DF er siden valget gået stærkt frem i meningsmålingerne svarende til en fremgang på 6,3 mandater. Heraf er de 2,7 mandater hentet direkte fra S, viser analysen. 

Hvis man omregner de 2,7 mandater til vælgere, er der tale om cirka 54.000 vælgere, der har taget turen fra S til DF på mindre end to år. I runde tal skal der således 20.000 stemmer til at udløse et mandat i Folketinget.   

DF's indhug i S-vælgerne er den største vandring på tværs af blokkene siden valget.
Venstre har også erobret S-vælgere svarende til 2,1 mandat.

I den røde blok har Enhedslisten erobret vælgere S svarende til 3,9 mandater, viser analysen.  

Læs hele analysen på Altinget | Christiansborg her (kræver abonnement).  

 

Forrige artikel R åbner for stramninger af selvvalgt uddannelse R åbner for stramninger af selvvalgt uddannelse Næste artikel SF på forgæves jagt efter pressechef SF på forgæves jagt efter pressechef