Danskerne tror mere på lige muligheder end andre i EU
STATISTISK: Følelsen af at blive retfærdigt behandlet og have lige muligheder er stærkest i Danmark, viser nye EU-tal, der afslører store forskelle mellem EU-lande.
BRUXELLES: Nye tal fra EU-Kommissionen viser et plettet europakort, når det kommer til følelsen af at leve i et retfærdigt samfund.
I en såkaldt Eurobarometer-undersøgelse udført blandt 28.000 EU-borgere og offentliggjort mandag, står det klart, at danskerne i langt højere grad end den gennemsnitlige europæer føler, at de bor i et land med gode muligheder for den enkelte.
81 procent af danskerne mener, at de selv har en lige så fair chance for at komme frem i verden som alle andre. Det er det højeste antal i EU. Kun 18 procent af grækerne kan sige det samme.
Folk får som fortjent
Danskerne er samtidig helt i top blandt dem, der er mindst tilbøjelige til at mene, at det i den sammenhæng er vigtigt at komme fra en rig familie, at have politiske forbindelser eller kende de rette mennesker. De er også blandt de europæere, der lægger mindst vægt på, at køn skulle have en betydning.
En del danskere – 45 procent – mener, at etnicitet kan stå i vejen for avancement, hvilket er lidt under EU-gennemsnittet på 49 procent.
Men generelt befinder Danmark sig helt i top blandt de befolkninger, der svarer ja på udsagn som:
- At retfærdigheden vinder over uretfærdigheden (DK 54%, EU 39%)
- At folk får, hvad de fortjener (DK 58 %, EU 38%)
- At politiske beslutninger gælder ligeligt for alle borgere (DK 54%, EU 32%)
- At folk generelt er til at stole på (DK 82%, EU 47%)
- At beslutninger, der omhandler én selv, overordnet set bliver truffet på en fair måde (DK 83%, EU 61%)
I den modsatte ende af spektret ligger lande som Grækenland, Bulgarien, Rumænien og Kroatien, hvor tilliden til, at der er retfærdighed til, er langtfra lige så høj.
Vil ikke være mere lige
Danskerne skiller sig også ud ved, at det er dem, der i allerhøjeste grad svarer, at de står bedre på den sociale rangstige end deres egne forældre. Den sociale mobilitet og opfattelsen af lighed i samfundet kan også spille ind på det faktum, at danskerne sammen med hollænderne er dem, der er mindst tilbøjelige til at mene, at der er for stor indkomstulighed i befolkningen, og at det er noget, den siddende regering burde gribe ind overfor.
Forskellene slår også igennem i forhold til, hvilken attitude folk møder modgang med. Kun 15 procent af danskerne er enige i udsagnet: ”Når ting går galt i mit liv, så tager det mig lang tid at finde tilbage til normalen igen”. Kun svenskerne er mindre tilbøjelige til at genkende sig selv i det. Til sammenligning svarer over halvdelen af bulgarerne og italienerne, at de har det sådan, og 46 procent af polakkerne og ungarerne.
De underliggende tal afslører, at jo lavere uddannelsesniveau, jo mere sandsynligt er det, at modgangen hænger ved. Det samme gælder for arbejdsløse i forhold til folk i job, gamle i forhold til unge, og dem, der bor i fattige områder, over for dem, der bor i rige. Og jo sværere en person har ved at betale sine regninger, jo sværere er det også for dem at komme på ret køl igen.
Højere uddannelse og færre økonomiske problemer har en finger med i spillet i forhold til, hvor overordnet positivt de adspurgte forholder sig, konkluderer EU-Kommissionen, hvilket kan være én af forklaringsmodellerne bag de høje danske tal.
Og positive er vi. 96 procent af de adspurgte danskere siger, at de generelt betragter sig selv som glade, hvilket kun irerne slår med 97 procent.
Gyserfinale endte med sejr til den danske model
“Hvis man vil være uvenner med folk, så skal man beskæftige sig med deres bøffer, biler eller brændeovne. Og vi har med ildhu kastet os over alle tre emner.”
