Danske Medier til Niels Frid-Nielsen: At foreslå at nedlægge Pressenævnet kalder på et virkelighedstjek
Når Niels Frid-Nielsen påstår, at 41 kendelser i 2022 er ensbetydende med, at Pressenævnet er utilstrækkeligt, og at medievirkeligheden er præget af misinformation og løgne, kalder det på et virkelighedstjek, skriver Mads Brandstrup.
Medier og journalister laver ind i mellem fejl. Og når de gør, skal de selvfølgelig stå til ansvar for dem. Derfor har vi Pressenævnet, der ud fra medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik stiller journalister og medier til regnskab, når de ikke overholder de fælles spilleregler, som er udarbejdet af mediebranchen selv.
Når Niels Frid-Nielsen tegner et billede af danske nyhedsmedier som kendetegnet ved at ”krænke, misinformere eller sprede en malstrøm af løgn og latin”, er det en nedladende påstand taget ud af den blå luft.
Og når det samtidig postuleres, at 41 kendelser af Pressenævnet i 2022 kalder på en afskaffelse af Pressenævnet, må man også konstatere, at der er behov for et virkelighedstjek.
Hvert år udkommer der tusindvis af nyheder fra danske nyhedsmedier, der er produceret efter de professionelle standarder, som de presseetiske regler er udtryk for.
I de seneste ti år har Pressenævnet afsagt mellem 27 og 62 fældende kendelser om året. I en ideel verden fik ingen medier kritik af Pressenævnet, men så ville der for alvor være grund til at angribe systemet.
Et tocifret antal kendelser om året ud af flere tusinde nyhedsproduktioner peger ikke på ”et helt igennem utilstrækkeligt nævn” og ej heller på en syg mediekultur, sådan som Niels Frid-Nielsen påstår.
Plads til forbedringer
Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer, for det er der. De lange sagsbehandlingstider har alle involverede parter interesse i bliver kortere.
{{toplink}}
Og mediebranchen kunne godt se på eksempelvis forholdet mellem medier og politikere, og hvordan medier dækker klimaforandringer i forhold til, at især den yngre generation ønsker en dækning, der opfordrer mere til klimahandling.
Som en tredje ting, står medierne i en massiv digital omstilling, der indebærer en ny virkelighed med nye måder at producere nyheder på og nye måder at nå ud til brugerne på.
Derfor arbejder Danske Medier sammen med DR, TV2 og Dansk Journalistforbund på at opdatere de vejledende regler for god presseskik i henhold til det samfund, medierne arbejder i.
Mediebranchen har som alle andre godt af at se indad løbende. Men at afskaffe Pressenævnet og påstå, at vi har danske nyhedsmedier, der spreder løgne og misinformation i ét væk, er ja – både løgn og misinformation.
Soldaternes fagforening: Regeringen gør Forsvaret til kanonføde i afskaffelsen af store bededag
Tim Whyte: Danske Banks sorte investeringer understreger, at finanssektoren ikke bliver grøn af sig selv
