Danske Gymnasier kommer Tesfaye i forkøbet med forslag om skærmpolitik

Der er brug for at blive udformet konkrete retningslinjer på samtlige af landets gymnasier for, hvordan og hvornår man skal bruge skærme i undervisningen.

Sådan lyder et nyt forslag fra organisationen Danske Gymnasier.

"Når vi står med de unge mennesker rundt på gymnasierne, oplever vi, at skærmene fylder meget. Det er både på den positive måde, men det er også på en negativ måde, hvor det forstyrrer undervisningen,” siger Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier, og tilføjer:

“Derfor anbefaler vi, at skolerne forholder sig aktivt til både de muligheder, der er, men også de steder, hvor skærmene forstyrrer.”

Ifølge Henrik Nevers har gymnasierne historisk set været rigtig gode til at få indarbejdet computere og nye digitale muligheder i undervisningen. Men den hastige digitalisering har også haft sine konsekvenser, mener han.

“Det er gået så hurtigt, at vi har forsømt at forholde os til det læringsmæssige udbytte og kaste et kritisk blik på, hvornår det er godt og dårligt at have skærme i undervisningen,” siger han.

Det kritiske blik skal nu kastes ved at udarbejde strategier på hvert enkelt gymnasium, mener Danske Gymnasier.

Hos Danske Erhvervsskoler og Gymnasier kan formand for lederforeningen Ole Heinager sagtens se musik i forslaget om at udarbejde skærmpolitikker på ungdomsuddannelserne.

Han fremhæver dog, at man særligt på erhvervsuddannelserne allerede har fundet en god balance for brug af skærme, da mange af uddannelserne er mere praktisk anlagte, og man bruger skærmene til at lære konkrete værktøjer, der er nødvendige for uddannelsen.

“Men det er altid godt at have en politik for skærme og mobiler. Det skal nemlig ses som et dialogværktøj for medarbejdere og elever,” siger Ole Heinager.

Vigtigt med lokale løsninger

Forslaget fra Danske Gymnasier kommer forud for, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye snart vil præsentere en række anbefalinger for brugen af skærme på ungdomsuddannelserne.

Ministeriet oplyser, at anbefalingerne kommer i løbet af efteråret, men det vides endnu ikke præcis hvornår de er klar. Anbefalingerne skal tage hånd om de udfordringer, der er med brug af skærme på ungdomsuddannelserne lige nu.

Det handler blandt andet om distraktioner i undervisningen, skærmes påvirkning på læringsudbyttet og skærmes betydning for fællesskabet i skolen, fremgår det af et notat fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der har kortlagt de foreløbige udfordringer.

Der er dog én ting, som er særlig vigtig for både Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, når Mattias Tesfaye kommer med sine anbefalinger.

“Det er vigtigt, at det ikke bliver centralt fastsatte regler lavet i Folketinget. I praksis bliver det nemlig svært at lave nogle regler, der passer godt til alle skoler,” siger Henrik Nevers.

Hvordan kan man være sikker på, at de her strategier rent faktisk kommer til at begrænse brugen af skærme, når det ‘kun’ er retningslinjer og ikke fastsatte regler?

“Der er en signalværdi og en konkret værdi i, at man udvikler en politik på området. Det skal ud at leve på skolerne og ind i undervisningen og hele skolekulturen, og det tager tid. Men det er vigtigt, at vi på den enkelte skole har blik for, hvad der giver merværdi i forhold til elevernes læring,” siger Henrik Nevers.

Hos Danske Erhvervsskoler og Gymnasier mener Ole Heinager også, det er “meget vigtigt”, at skærmpolitikkerne bliver udarbejdet lokalt og ikke nationalt.

“Det handler om tillid fremfor kontrol. Det skal være lokale politikker, der afspejler den lokale virkelighed og den konkrete uddannelse, hvis det skal have en positiv effekt,” siger formanden.

{{toplink}}

Ud med de dårlige skærme, ind med de gode

Forslaget om at lave skærmpolitikker rundt på landets gymnasier skal ikke tolkes som en kamp for at få alle mobiltelefoner og computere ud af klasselokalerne, understreger Henrik Nevers.

Der er nemlig også rigtig mange steder, hvor digitaliseringen giver nye og gode læringsmuligheder. Politikkerne skal i stedet bruges til at luge ud i den uhensigtsmæssige brug af skærme, der forstyrrer undervisningen, siger han.

Det lyder jo meget fornuftigt. Men er det ikke nemmere sagt end gjort at lave retningslinjer for, hvornår det er fornuftigt at bruge skærme, og hvornår det ikke er?

“Når jeg er rundt og observere undervisning, kan jeg relativt hurtigt gennemskue, hvornår eleverne bruger skærme til noget fagligt, og hvornår de begynder at bruge skærmen til at surfe rundt på nettet. For eksempel kan vi rimelig tydeligt se, at mobilen ofte er forstyrrende for undervisningen,” siger han.

Henrik Nevers uddyber, at politikkerne samtidig skal ses som en mulighed for at gentænke undervisningen fremadrettet.

“Der ligger en række muligheder i forhold til kunstig intelligens, oversættelsesmaskiner og meget mere, som vi skal forholde os til, hvordan vi vil bruge. Det er oplagt at tage hånd om gennem skærmpolitikker,” siger formanden for Danske Gymnasier.

Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier mener også, at politikkerne i lige så høj grad kan bruges til at styrke brugen af digitale værktøjer i undervisningen endnu mere, end man gør i dag.

“Man skal ikke undervurdere, at skærme og nye teknologier kan give en helt anden form for læring, som er tilpasset til den enkelte elev,” siger han.

Ole Heinager fremhæver som eksempel, at man kan bruge digitale løsninger til at lave opgaver online med progression, sådan at det bliver sværere og sværere alt efter dit niveau, i stedet for at alle elever skal sidde og lave den samme opgave.

“For mig at se er det vigtigste i enhver undervisningssituation relationen mellem lærer og elev. Og hvis skærme i nogle tilfælde kan frigive ressourcer, som læreren kan bruge på anden vis, synes jeg, at det er oplagt at gøre brug af,” siger Ole Heinager.

mariemm@altinget.dk