Dansk Folkeparti stifter Pia Kjærsgaard-prisen

Pia Kjærsgaards 40-års jubilæum blev torsdag fejret med en reception på Christiansborg. Her afslørede partiets formand Morten Messerschmidt Pia Kjærsgaard-prisen.

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse har besluttet af indstifte Pia Kjærsgaard-prisen i anledning at partistifterens 40-års jubilæum. 

Det oplyser Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.

Pia Kjærsgaards (DF) jubilæum blev torsdag fejret med en reception på Christiansborg. Her afslørede partiets formand Morten Messerschmidt (DF) Pia Kjærsgaard-prisen.

"Det, der har karakteriseret hele Pia Kjærsgaards politiske virke, er netop, at Pia har givet stemme til dem, der ikke har haft en stemme," sagde Morten Messerschmidt og fortsætter:

"Derfor har det ligget lige for at indstifte en pris, der på en gang fejrer Pia Kjærsgaards enestående indsats gennem fyrre år for at give stemme til de stumme samtidig med at vi hylder en person eller organisation, der også evner dette.”

Pia Kjærsgaard-prisen vil blive uddelt første gang ved Dansk Folkepartis årsmøde i Næstved.

 

Forrige artikel Konservative har valgt ny gruppeformand: Konservative har valgt ny gruppeformand: "Hun er nu klar favorit til at efterfølge Pape" Næste artikel SF opretter nyt grønt ordførerskab: SF opretter nyt grønt ordførerskab: "Klimaforandringerne vælter ned over os"