Danmark står over for længste valgkamp i 45 år
VALGKAMP: Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til afholdelse om 29 dage, og dermed bliver valgkampen den længste i 45 år.
Valget er ikke bare rekordtæt på deadline, valgkampen er også historisk lang.
Med sine 29 dage skal vi nemlig helt tilbage til valgkampen hen over julen i 1974 til 1975 for at finde en, der er længere. Dengang varede den i 35 dage.
De 29 dage er også langt over gennemsnittet for længden af valgkampene siden 1974, som er på 22,9 dage.
Der er ingen regler for, hvor længe en valgkamp må vare, så længe valget afholdes inden for fire år. Denne gang var deadlinen for Løkke 17. juni, og den overholder han lige med 12 dage. Af praktiske hensyn opfordres statsministeren til, at valget udskrives med mindst 20 dages varsel, hvilket Løkke også holder sig indenfor.
Folketingsvalget skal afholdes onsdag 5. juni.
Udskrivelse af valg | Afholdelse af valg |
Valgkampens |
25. august 1953 | 22. september 1953 | 28 |
10. april 1957 | 14. maj 1957 | 34 |
4. oktober 1960 | 15. november 1960 | 42 |
1. august 1964 | 22. september 1964 | 52 |
2. november 1966 | 22. november 1966 | 20 |
15. december 1967 | 23. januar 1968 | 39 |
31. august 1971 | 21. september 1971 | 21 |
8. november 1973 | 4. december 1973 | 26 |
5. december 1974 | 9. januar 1975 | 35 |
22. januar 1977 | 15. februar 1977 | 24 |
28. september 1979 | 23. oktober 1979 | 25 |
12. november 1981 | 8. december 1981 | 26 |
16. december 1983 | 10. januar 1984 | 25 |
18. august 1987 | 8. september 1987 | 21 |
19. april 1988 | 10. maj 1988 | 21 |
22. november 1990 | 12. december 1990 | 20 |
29. august 1994 | 21. september 1994 | 23 |
19. februar 1998 | 11. marts 1998 | 20 |
31. oktober 2001 | 20. november 2001 | 20 |
18. januar 2005 | 8. februar 2005 | 21 |
24. oktober 2007 | 13. november 2007 | 20 |
26. august 2011 | 15. september 2011 | 20 |
27. maj 2015 | 18. juni 2015 | 22 |
7. maj 2019 | 5. juni 2019 | 29 |
Kilde: Folketingets Oplysning