Danmark står til at ryge ud af vigtigt EU-politisamarbejde om DNA og fingeraftryk
Retsforbeholdet sender dansk politi uden for døren i europæisk samarbejde om udveksling af biometriske data, køretøjsregistre med mere, som politiet hidtil har benyttet sig af tusindvis af gange årligt.
BRUXELLES: Dansk politis muligheder for at søge i DNA-profiler, fingeraftryksdatabaser og køretøjsregistre i andre EU-lande er i risikozonen for at blive markant forringet.
Det skyldes nye regler, som EU’s justitsministre skal vedtage deres holdning til, når de fredag mødes på Kirchberg-plateauet i Luxembourg. Her skal de opdatere det politisamarbejde om elektronisk udveksling af data, som går under navnet Prüm II.
Opdateringen aktiverer Danmarks retsforbehold. Det betyder, at Danmark ikke længere vil være omfattet af samarbejdet, som dansk politi i 2020 alene på DNA-området benyttede sig af cirka 19.000 gange.
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) er på rejse og kan ikke stille op til interview. Men fra hans ministerium lyder meldingen, at det vil give problemer.
"Justitsministeriet kan oplyse, at det er Rigspolitiets vurdering, at det vil få negativ betydning for forebyggelsen, efterforskningen, opklaringen med videre af strafbare handlinger, hvis Danmark ikke længere har mulighed for at deltage i Prüm-samarbejdet om dataudveksling. Det må ligeledes forventes at medføre øgede sagsbehandlingstider, hvilket vil kunne komplicere og forsinke efterforskninger i Danmark," lyder det i en skriftlig kommentar.
I tillæg til de 19.000 danske søgninger på DNA hos andre landes myndigheder modtog Danmark cirka 190.000 indgående søgninger fra andre lande gennem Prüm-samarbejdet i 2020.
Vi skyder os selv i foden
Udviklingen vækker bekymring hos både Venstre og Radikale.
”Det ville være meget uheldigt, hvis vi ryger ud af det samarbejde,” siger Venstres EU-ordfører, Kim Valentin.
Radikales EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen kalder det ”skrækkeligt” og beklager, at retsforbeholdet stiller sig i vejen for dansk deltagelse.
”Det viser jo kun, at vi skyder os selv i foden ved at begrænse politiets mulighed for at bekæmpe kriminalitet. Det styrker ikke noget som helst andet end forbrydernes vilkår og muligheder,” siger Helveg.
De nye regler, der også skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet, vil give politimyndighederne i EU-landene mulighed for at søge efter et match direkte i andre landes registre via en central router.
Samtidig udvides samarbejdet til også at dække politiregistre, kørekortsdata og ansigtsbilleder. Det vil også kunne bruges til at efterforske forsvundne personer og uidentificerede menneskerester.
På jagt efter særaftale
Danmark har hidtil været med i Prüm-samarbejdet, fordi det blev etableret, inden EU’s nuværende traktat, Lissabon-traktaten, trådte i kraft.
Med Lissabon ændredes reglerne, som det europæiske politisamarbejde vedtages efter, så det nu støder sammen med Danmarks forbehold på retsområdet. Det var det samme, som skete med Europol-samarbejdet for nogle år siden. Her endte Danmark uden for Europol, men fik observatørstatus.
{{toplink}}
Siden forslaget blev lagt på bordet i december måned, har danske embedsmænd forsøgt at overbevise deres kolleger i EU’s Ministerråd om, at det skulle vedtages som en videreudvikling af Schengen-samarbejdet. Det er Danmark en del af via en særaftale på trods af det danske retsforbehold.
Det er dog hidtil ikke lykkedes. Derfor vil regeringen som plan B forsøge at få en anden samarbejdsaftale op at stå, hvor målet er som minimum at få samme adgang, som lande uden for EU som Storbritannien, Norge eller Island har. Det er dog ikke givet, at det er muligt, blandt andet fordi nogle dele af EU-systemet vægrer sig ved at behandle et medlemsland som Danmark som et tredjeland.
For Radikales Morten Helveg Petersen er det dybt utilfredsstillende, at Danmark bliver sendt udenfor og nu må forsøge at finde en måde at krabbe sig tilbage ind i samarbejdet igen.
”Nu skal vi rundt på vores grædende knæ og tigge de andre om, at vi kan få en ordning. Det er ikke nogen særligt fed situation, at vi skal være fuldstændig afhængige af, at de bevilliger os det her,” siger han.
Statsminister Mette Frederiksen (S) afslog efter folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold i sidste uge, at regeringen har nogen planer om også at skille sig af med retsforbeholdet.
EU-Kommissionens blåstempling af Polens coronamidler giver vildt oprør i Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet sparker EU’s store klimaplan til hjørne
