Danmark er sluppet billigt gennem coronakrisen

Hen over sommeren har forskellige økonomiske nøgletal givet en indikation af, hvordan dansk økonomi har klaret coronakrisen. Det overordnede indtryk er, at det kunne være gået langt værre, skriver Søren Hove Ravn.

Kort efter sommerferien udsendte Danmarks Statistik en glædelig nyhed. Baseret på de foreløbige tal for den økonomiske aktivitet i Danmark i andet kvartal 2021 har bruttonationalproduktet (BNP) nu nået et højere niveau end i fjerde kvartal 2019, altså før coronakrisen ramte.

Den optimistiske udlægning af disse tal er, at dansk økonomi nu er ude af krisen. En mere koldblodig konstatering er, at der stadig mangler et pænt stykke, før BNP har nået det niveau, det ville have været på, hvis ikke corona havde ramt. Under alle omstændigheder indikerer tallene, at Danmark rent økonomisk er sluppet nådigt gennem krisen. Billedet bekræftes af andre nye nøgletal.

Det er nyttigt at grave lidt dybere ned i tallene fra Danmarks Statistik, hvis man vil forstå coronaens effekt på dansk økonomi. Med forbehold for, at det er foreløbige tal, kan det alligevel være interessant at sammenligne coronakrisen med finanskrisen i 2008-09. Hvilken krise var dybest?

Svaret afhænger af, om man ser på kvartalsvise eller årlige BNP-opgørelser. På årsbasis var finanskrisen klart værre, idet BNP i 2009 faldt med hele 4,9 procent, mens det tilsvarende tal i 2020 ifølge de foreløbige tal var et fald på 2,1 procent. Men disse opgørelser dækker over betydelige udsving fra kvartal til kvartal. Det værste kvartal under finanskrisen var fjerde kvartal 2008, hvor BNP faldt med 2,4 procent. Derimod skrumpede dansk økonomi med hele 6,3 procent i andet kvartal 2020.

Hvad kan man lære af denne omgang talgymnastik? At corona havde en uhørt kraftig effekt på dansk økonomi på helt kort sigt, men at finanskrisen til gengæld var betydeligt mere vedvarende.

Dette understreges af udviklingen i beskæftigelsen, hvor der også er kommet nye tal fra Danmarks Statistik hen over sommeren. Efter finanskrisen gik der ti år, før den samlede beskæftigelse var tilbage på niveauet før krisen. Efter coronakrisen tog det mindre end halvandet år.

Det skyldes naturligvis først og fremmest krisens natur, idet finanskrisen afspejlede en række økonomiske ubalancer, mens corona førte til en tvungen nedlukning af en ellers velfungerende økonomi. Dertil kommer, at den finans- og pengepolitiske reaktion på coronakrisen – både i udlandet og herhjemme – var langt hurtigere og kraftigere, end tilfældet var i 2008-09. Det tyder på, at politikere og økonomer har lært noget af finanskrisens meget lange eftervirkninger.

I forsommeren forsøgte Finansministeriet at opgøre det foreløbige indhug, som krisen har gjort i statskassen. Ministeriet skønner, at det offentlige budgetunderskud for 2020 ender på omkring 26 milliarder kroner. Det er selvfølgelig et stort beløb, men i det store billede er det særdeles billigt sluppet. Til sammenligning ligger de offentlige indtægter og udgifter for 2020 begge i omegnen af 1.200 milliarder.

En endnu mere interessant sammenligning får man ved at genlæse Finansministeriets vurdering fra samme tidspunkt sidste år. Dengang forventede man et underskud for 2020 på hele 160 milliarder. Det hører med til historien, at det forventede underskud for 2021 samtidig er vokset, så en del af forklaringen formentlig blot handler om timingen af forskellige indtægter og udgifter.

Hovedforklaringen er dog, at faldet i BNP og beskæftigelse i sidste ende har været langt mindre, end man forventede for godt et år siden.

Det er stadig for tidligt at gøre boet op, men man kan håbe, at regeringen og Finansministeriet inden længe vil tage initiativ til en ny mellemfristet økonomisk fremskrivning, en såkaldt 2030-plan. Disse planer er en vigtig del af de finanspolitiske rammer i Danmark, og det vil samtidig kunne give et mere komplet billede af coronaens effekt på dansk økonomi.

Forrige artikel Hvor flittige hænder sanke af arbejdets gyldne frugt Hvor flittige hænder sanke af arbejdets gyldne frugt Næste artikel SF-formanden slipper skidt fra Afghanistan-interview fyldt med faktuelle fejl SF-formanden slipper skidt fra Afghanistan-interview fyldt med faktuelle fejl