Danish Crown henter topchef fra energigigant

Niels Duedahl siger farvel til Norlys for i stedet at blive topchef i Danish Crown. Han tager over for Jais Valeur.   

Niels Duedahl bliver ny topchef i Danish Crown. Det betyder, at han efter 15 år siger farvel til Norlys.

Det skriver han selv på LinkedIn.  

Niels Duedahl skal dermed forsøge at få problemramte Danish Crown på rette kurs. På seks måneder har Danish Crown lukket et af sine største slagterier, den administrerende direktør er stoppet, og i sidste uge forlod næstformanden sin post. Det skete efter, at en række andelshavere havde sendt et åbent brev til de øvrige andelshavere for at udtrykke utilfredshed med bestyrelsen.    

”Danish Crown står foran en gennemgribende transformation, som jeg ser frem til at stå i spidsen for. Jeg har gennem hele mit professionelle liv været en del af store, radikale transformationsprocesser, og jeg er særligt optaget af, hvordan man skaber det ledelsesmæssige fundament for at accelerere de nødvendige forandringer,” skriver Niels Duedahl på LinkedIn.

Forinden sin tid som topchef i Norlys har Niels Duedahl siddet på flere direktørposter i Lego blandt andet som global indkøbsdirektør og produktionsdirektør. Han overtager direktørposten i Danish Crown fra Jais Valeur.

{{toplink}}

Forrige artikel SF-borgmester genopstiller ikke SF-borgmester genopstiller ikke Næste artikel Norlys forfremmer økonomidirektør efter topchef rykker til Danish Crown Norlys forfremmer økonomidirektør efter topchef rykker til Danish Crown