Chefs pludselige exit har skabt uro og utryghed i Fødevareministeriet: "Jeg frygter, at alle stopper med at sige fra"

Pludselig var han væk. Kontoret stod mørkt og aflåst tilbage.

Det var mandag 18. september, og afdelingschef Anders Holbøll havde om formiddagen holdt onboarding for nye ansatte i Fødevareministeriets departement. Men efter et møde med departementschef Morten Niels Jakobsen samme eftermiddag, så ingen ham mere.

Afdelingschefens uventede exit har sendt rystelser ned igennem systemet. For måden det skete på er helt usædvanlig på Slotsholmen.

"Det, der bliver ved med at vende tilbage i mit hoved, er, at det var uordentligt," siger en medarbejder.

"I bund og grund er der begået et slags karaktermord," siger en anden.

Men det her handler for de ansatte om mere og andet end en enkelt mands afsked.

Altinget har under aftale om anonymitet talt med en lang række ansatte på tværs af kontorer i Fødevareministeriets departement, og de fortæller om ledelsesværdier, som de ikke kan se sig selv i.

Om forcerede processer, der påvirker den faglige kvalitet. Og om en frygt for, at fagligt modspil kan få konsekvenser, ligesom de oplever, at det gjorde for Anders Holbøll.

Spekulationer får frit spil

Dagene gik, og de ansatte i departementet kunne ingen besked få om, hvor Anders Holbøll var. Men i alle kroge blev der talt om hans forsvinden. Blandt andet affødt af, at afdelingschefen blev slettet fra ministeriets sagssystemer. Havde han taget af kassen? Måske var det en sag om seksuel krænkelse? Stress? 

"Det var virkelig en meget voldsom og ubehagelig rygtespredning," siger en medarbejder. 

Fredag aften kom der så en besked ud på intranettet om, at der var indgået en gensidig fratrædelsesaftale med Anders Holbøll.

Beskeden blev mandag fulgt op af et husmøde, hvor medarbejderne kunne stille spørgsmål til departementschefen om sagen.

Det er ikke seancer, der normalt kaster kritiske spørgsmål af sig. Denne mandag var en undtagelse.

"Luften var bare tyk af dårlig stemning, og folk var virkelig kritiske, men jo også kede af det," siger en medarbejder.

Men de ansatte oplever, at der mest kom uklare svar tilbage. Blandt andet blev det - med henvisning til, at der var indgået en aftale om tavshedspligt - ikke klart afvist, at afdelingschefen havde begået noget kriminelt.

Senere er det dog i dele af huset kommunikeret ud, at det ikke var tilfældet.

En aktindsigt viser da også, at afdelingschefen ikke har modtaget advarsler eller andre disciplinære sanktioner, og at Anders Holbøll ved siden af sin løn frem til sin fratræden får et fratrædelsesbeløb på 1,35 millioner kroner svarende til et års løn uden pension.

En uordentlig proces

Når de ansatte, som Altinget har talt med, skal sætte ord på, hvorfor de stadig flere måneder efter er så berørt af sagen, så skyldes det flere ting.

Men især beskrivelsen ‘uordentlig’ går igen. 

"Den måde det her blev gjort på, er bare så meget imod mine menneskelige værdier. Det var meget uordentligt," siger en medarbejder.

"En departementschef har fuld ledelsesret til at afskedige, hvem han vil, men det blev jo gjort på en måde, hvor det nærmest er karaktermord," siger en anden.

Der har ikke været afholdt afskedsreception eller på anden vis taget afsked med afdelingschefen.

Frygten for en nikkekultur

Men der ligger også andre bekymringer bag afdelingschefens exit.

Det virker til at være en udbredt opfattelse blandt de ansatte, at Anders Holbøll var en af få afdelingschefer, der for alvor turde give et fagligt modpres til departementschef Morten Niels Jakobsen.

"Mange sidder tilbage med indtrykket af, at det var en af grundene til, at han måtte stoppe, og det gør, at man bliver enormt usikker på, hvor grænserne går," siger en. 

"Situationen har tydeliggjort, at der er rigtig meget på spil i øjeblikket. Det bliver lidt et skisma med, hvor meget man tør sige nej," siger en anden.

"Der er en summen i huset af, at hvis man fagligt siger fra, så kan det få konsekvenser," siger en tredje.

Flere af de ansatte ser visse lighedstræk i forløbet med Anders Holbøll med den tidligere afdelingschef Tejs Binnerup, der dog blev forflyttet til en stilling som fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen.

"Jeg frygter, at alle stopper med at sige fra, og der kommer en uhensigtsmæssig nikkekultur, fordi hvis man vil beholde sit job, så er man nødt til selv at følge med," siger en fjerde.

"Der er en oplevelse af, at hvis du siger fra i det her system, så kan det have karrieremæssige og personlige konsekvenser for dig," siger en femte.

Flere oplever, at det skaber utryghed.

"Det er gået hen og blevet decideret utrygt. Der er en utilregnelighed i det, der foregår," fortæller en.

Der mangler et filter

Opfattelsen blandt de ansatte, som Altinget har talt med, er, at uenighederne mellem departementschefen og afdelingschefen ofte bundede i prioriteringer og tempoet, hvormed sager skulle leveres.

"Mange medarbejdere havde en oplevelse af, at Anders var god til at sige fra på medarbejdernes vegne. Han holdt igen med nogle ting, som departementschefen ville have, skulle gå hurtigere," siger en. 

"Han prøvede at prioritere i sagerne og tage tempo ud af nogle af de ting, som ikke hastede," siger en anden.

Flere bemærker, at det også er blevet tydeligt, efter afdelingschefen er væk, fordi de oplever mere forcerede processer.

"Ministerens ønsker går en-til-en videre ned i systemet," siger en.

"Gode embedsmænd har også et ansvar for at sige, når noget går for stærkt. Men det synes jeg nærmest ikke er til stede lige nu. Der bliver sagt ja til alt," siger en anden.

"Der er ikke noget filter fra den øverste leder, og det er med til at skabe uholdbare arbejdsgange, som i sidste ende kan gå ud over den faglige kvalitet," siger en tredje.

Departementschef: Det gør indtryk

Den samlede kreds af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i departementet er kommet med en fælles skriftlig kommentar til medarbejdernes udsagn, som Altinget har forelagt dem.

"Vi er i TR-gruppen meget berørte af den oplevelse af et utrygt arbejdsmiljø i departementet, som flere af vores kolleger giver udtryk for. Vi er opmærksomme på, at der er udfordringer med arbejdspres og trivsel, og vi er i dialog med ledelsen om, hvordan vi fremadrettet kan skabe et bedre arbejdsmiljø," lyder det. 

Departementschef Morten Niels Jakobsen fortæller i en skriftlig kommentar, at ledelsen lytter til de bekymringer, der rejses. 

"Udtalelserne fra medarbejderne gør selvfølgelig stort indtryk på mig, og jeg er meget optaget af, hvordan vi kan få taget hånd om de bekymringer, der rejses. Der er som bekendt ikke mulighed for at gå nærmere ind i en konkret personalesag, men jeg forstår godt, at man som medarbejder kan sidde med en følelse af mangelfuld kommunikation i denne situation," udtaler han.

Morten Niels Jakobsen pointerer, at der er plads til faglige uenigheder.

"Jeg vil samtidigt gerne understrege, at der aldrig må herske tvivl om, at der altid er plads til faglige inputs og modspil på alle niveauer. Det er fundamentet for gode og holdbare løsninger på ministeriets område," skriver han.

Departementschefen oplyser endelig, at der er initiativer i gang for at forbedre arbejdsmiljøet. 

"Vi har særdeles dygtige og dedikerede medarbejdere i Fødevareministeriet, og det er for mig afgørende, at vores medarbejdere trives. Vi har i et stykke tid arbejdet med konkrete initiativer, hvor vi blandt andet har fokus på at sikre en god balance mellem arbejde, tilgængelighed og fritid. Vi har derudover haft fokus på vores måde at arbejde på, hvor vi særligt har haft fokus på overblik, prioritering og rammesætning," fortæller Morten Niels Jakobsen.

Lav psykologisk tryghed

Altinget har også forelagt medarbejdernes udsagn for professor i arbejdsmiljø ved SDU Peter Hasle.

"Forventningen til den offentlige forvaltning skulle jo gerne være, at man laver bedst mulig kvalitet, men man opnår det modsatte med den ledelsesstil, som de ansatte her giver udtryk for," siger han.

Årsagen er, at medarbejdere ikke gør deres bedste, hvis de befinder sig i et arbejdsmiljø med lav psykologisk tryghed.

"Så vil de ansatte tværtimod prøve ikke at komme i problemer. Så hvis du som embedsmand skal vurdere en sag, og så ikke påpeger, at der kan være noget fagligt problematisk i det, så forringer det kvaliteten," siger Peter Hasle.

Djøf oplyser i en skriftlig kommentar, at man på tværs af departementer ser en kultur, "hvor alt for meget haster", og at man er bekendt med situationen i Fødevareministeriet.

"Djøf kender til udfordringerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og bistår selvfølgelig vores tillidsrepræsentanter og enkelte medlemmer i arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø," siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann. 

Hun understreger, at det er nødvendigt, at man i regeringen, men også i de enkelte departementer, har en åben og fordomsfri dialog mellem ministeren, departementschefen og den øvrige ledelse og medarbejderne om, hvordan man kan sikre en rimelig balance mellem opgaver og ressourcer.

"I sidste ende er det et ledelsesansvar at sikre et godt arbejdsmiljø," siger Johanne Nordmann.

Eksterne konsulenter hyres ind

Uroen var mærkbar i departementet i Fødevareministeriet i ugerne efter Anders Holbøll var væk.

Og fredag den 29. september om eftermiddagen kom en ny besked ud til de ansatte.

Her oplyste tillidsrepræsentanterne om, at der var hyret eksterne konsulenter ind, som man kunne tale anonymt med i ugen efter. 

Antallet af ansatte, som tog imod tilbuddet, var så stort, at man valgte at forlænge konsulenterne.

Flere af de medarbejdere, Altinget har talt med, anerkender, at ledelsen her tog noget initiativ til at håndtere uroen, men de fleste ser det alligevel i dag som en pseudo-proces.

Medarbejderne er stadig ikke klar over, hvad ledelsen havde af tanker med initiativet, hvad de tænker om de inputs, de har fået, og om de påtænker at følge op med tiltag.

"Hvis det ikke munder ud i noget, så føles det jo bare som et tomt plaster," siger en.

Uklar eller manglende kommunikation fra topledelsen er en generel pointe, der går igen blandt medarbejderne.

Transparens og klar kommunikation

Peter Hasle undrer sig over ledelsens fremgangsmåde.

"Hvis man vælger at tage eksterne konsulenter ind, så skal der være en klar orientering om, hvad deres opgaver er i denne sammenhæng, og hvad deres inputs skal bruges til," siger professoren i arbejdsmiljø.

Peter Hasle pointerer, at god ledelse handler om at være så gennemskuelig og transparent i sine beslutninger, som det nu kan lade sig gøre.

"Men hvis du tager eksterne konsulenter ind, og så ikke kommunikerer klart om det, så gør det jo næsten ondt værre og kan komme til at virke kontraproduktivt, fordi det i stedet skaber basis for en masse usikkerhed," siger han.

Arbejdspres og ledelsesværdier

De ansatte, som Altinget har talt med, er generelt meget påvirkede af situationen.

"Der er en følelse af meningsløshed, når dårligt styrede processer bliver sat i gang, fordi folk løber meget stærkt rundt, uden det altid resulterer i særlig meget," siger en medarbejder, der også sætter ord på, hvad det gør ved vedkommendes arbejdsglæde:

"Da jeg startede, tænkte jeg, at det her var min drømmestilling. Nu ved jeg ikke rigtig, om jeg kan være i det."

En anden påpeger, at det faglige område er enormt "spændende og vigtigt". 

"Men vi har ikke rammerne til at gøre vores hovedopgave, som er at lave god forvaltning. Det pres, vi oplever på os selv, skubber vi så videre til styrelserne, og det har jeg det virkelig dårligt med."

Også oplevelsen af husets ledelsesværdier er noget, der går igen hos de ansatte.

"Den måde, der bliver bedrevet topledelse på, betyder mere for mig, end jeg havde troet. Jeg kan ikke længere se mig selv bruge mange arbejdsår der, fordi jeg føler ikke, jeg kan stå inde for de værdier, der bliver arbejdet ud fra," siger en tredje.

"Jeg er blevet bevidst om, hvor meget ledelse betyder for min trivsel, og jeg kan ikke se mig selv i den måde, der bliver bedrevet ledelse på," siger en fjerde.

Den sidste dråbe

En femte sætter ord på spørgsmålet om, hvorfor vedkommende efter store overvejelser besluttede at sige ja til at tale med Altinget.

"Det har simpelthen været dråben for mig for, hvad der bare skal have lov til at blive tiet ihjel. Jeg har jo læst facetter af det her i medier, men nu står man pludselig selv i det og oplever, hvordan systemet nærmest er ved at ødelægge sig selv indefra."

Hvad betyder det for din egen arbejdsglæde og trivsel?

"Jeg står et sted, hvor jeg overvejer, hvad jeg skal gøre med mit arbejdsliv. Faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at være i staten mere. Det her med at være formålsdrevet i sit arbejde, det var der for mig. Det var det virkelig. Men det er der bare ikke rigtig længere."

En kontorchef fra Justitsministeriet er ansat som ny afdelingschef fra første december, mens kontorchefen for Koncern HR efter Anders Holbølls fratræden har fået en plads i direktionen. {{toplink}}

sine@altinget.dk