Care: Klimaet burde sende os i corona-alarmberedskab

DEBAT: Coronakrisen lukker grænser, iværksætter økonomiske hjælpepakker og får nationer til at holde vejret. Verdensbankens fremskrivninger om op mod 140 millioner klimaflygtninge burde give anledning til samme globale handlelyst.

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør, Care

“Ny rapport: Klimakrise er farligere end nogen virus,” lød overskriften på en artikel i Politiken i sidste uge. Siden da er jeg utallige gange stødt på “Climate change needs to hire corona virus’s publicist” på Twitter, Facebook og Instagram.

Samme budskab i forskellig indpakning. Det første læste jeg og gøs - det andet læste jeg og gøs. For alvoren er ikke til at tage fejl af. Men hvorfor gør vi det så?

Mener jeg, at vi skal nedprioritere indsatsen mod corona-pandemien til fordel for klimaindsatsen? Nej, på ingen måde. Men jeg mener, at vi skal møde alle verdensomspændende kriser med handlinger, der matcher truslen.

140 millioner klimaflygtninge
Om det er tilfældet med coronapandemien, det vil jeg lade være op til andre med den rette faglige indsigt at vurdere. Men når det kommer til klimakrisen og de konsekvenser, som klimaforandringerne betyder for verdens mest klimaudsatte mennesker - ja hele den globale verden - så er min bedste vurdering, at handlingen ikke engang når truslen til sokkeholderen.

Tillad et forsimplet forsøg på at understrege min pointe. Hvordan ville verden reagere på overskriften “Coronavirus kan tvinge 140 millioner mennesker på flugt”. Hvilke handlinger ville det afføde? Fra Danmark? Fra EU? Fra hele verden?

Og hvorfor udebliver denne handling, når den korrekte overskrift fra Verdensbanken er “Klimaforandringer kan tvinge 140 millioner mennesker på flugt”? Fordi Corona-truslen er her og nu, mens klimaet først bliver rigtig farligt i fremtiden? For så tager vi fejl. Klimatruslen er her og nu. I går, i dag og i morgen.

Rapporten fra FN’s vejrorganisation WMO, som Politikens artikel henviser til, lægger sig i slipstrømmen af utallige videnskabelige rapporter, der alle konkluderer det samme. Som professor Brian Hoskins fra Imperial College i London forklarede til The Guardian om rapporten:

“Rapporten er et katalog over vejr i 2019, som er blevet mere ekstremt på grund af klimaændringer, samt den menneskelige lidelse, der fulgte med. Den peger på en trussel mod vores art, som er større end nogen kendt virus”.

Start klimaberedskab 
Jeg tror ikke, jeg har ord for, hvor alvorlig en trussel, vi i klimaforandringerne står overfor. Alvorlig målt på alle parametre. Menneskeligt, økonomisk, globalt. Klimaet er en trusselforstærker, der vil skabe gentagne katastrofer og sammenlagt smadre liv, økonomier, lande og efterlade millioner af mennesker med ingen anden udvej end flugt.

Vi er netop nu vidner til en verden, der reagerer på en trussel. Det skal vi gøre igen, når det gælder klimakrisen - og heldigvis ved vi, hvad vi bør gøre. Stop ulykken og yd førstehjælp. Reducer udslippet og lev op til aftalen om klimabistand, opret en klimakatastrofefond og prioriter de forebyggende indsatser.

For mig er der ingen tvivl; naturligvis skal FN-konventionen give beskyttelse til klimaflygtninge. Men det giver da mere mening, både menneskeligt og økonomisk, også at bruge de allerede eksisterende, forebyggende greb og dermed mindske risikoen for, at nogen skal tvinges på flugt?

Forrige artikel Konservative: Covid-19 kan ændre EU’s syvårige budget Konservative: Covid-19 kan ændre EU’s syvårige budget Næste artikel Professor om covid-19: Derfor gik det galt i Europa og ikke i Taiwan Professor om covid-19: Derfor gik det galt i Europa og ikke i Taiwan