Opbakning til at fonde bidrager til velfærd

Da regeringen fremlagde sit regeringsgrundlag i december 2022, var det med intentionen om at gå fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Formuleringen om ”en grundlæggende frisættelse af velfærdssamfundet” står centralt, og fonde nævnes flere gange som mulige samarbejdspartnere.

”Regeringen ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet,” står der blandt andet.

Men hvad synes befolkningen om idéen om et tættere samarbejde mellem stat og fonde, når det gælder velfærdssamfundet?

Det har Altinget fået analyseinstituttet Epinion til at spørge et repræsentativt udsnit af danskerne om.

60 procent af respondenterne svarer, at de er ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at det er en god ide, mens 12 procent svarer, at de er "overvejende uenige" eller ”helt uenige”.

Opbakningen til, at fondene kan spille en mere aktiv rolle i velfærdssamfundet, er da også helt i tråd med den diskurs, som længe har hersket længe, siger Morten Frederiksen. Han er professor ved det samfundsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet og redaktør af værket ”Danskernes værdier” om befolkningens holdning til aktører i velfærdssamfundet.

”I det store og hele er der sket en glidende forandring fra meget statscentreret velfærdssamfund til mindre statscentreret. Vi taler meget om at involvere civilsamfundet, frivillige og fondene, og siden 1990erne er det blevet mere og mere tydeligt, at politikerne interesserer sig for det,” siger Morten Frederiksen.

Den store samtale om, hvad fondenes rolle skal være, er imidlertid ikke taget endnu, påpeger han:   

”Det er tit usynligt for den enkelte dansker, hvad fondene støtter. Det er sjældent, vi har en egentlig offentlig debat om, hvad fondene støtter i stil med den, der opstod efter at Mærsk gav København operahuset,” siger han.   

Plads til mere samarbejde på tværs af sektorer

Morten Frederiksen ser tallene som en bekræftelse af, at der er masser af plads i Danmark til at inddrage civilsamfundet og fondene mere:

”Men det kommer meget an på, hvilken rolle fondene skal spille, og om det får betydning for de opgaver, folk opfatter som virkeligt vigtige – plejesektoren, sundhed og børnepasning for eksempel. For hvis der er noget, danskerne går op i, så er det at velfærden er lige fordelt. Vi vil helst vil have, det skal være ens for alle, og professionelt, og der skal være den samme kontrol og tilsyn. Så der er en grænse, og hvis man træder hen over den grænse, bryder man den samfundskontrakt om at velfærden bygger på medborgerskab. Med fondene kan det blive usynligt på mange måder – også for den almindelige dansker,” vurderer han.  

Han nævner plejehjem, børnepasning og folkeskolen som områder, hvor befolkningen forventer professionelle kompetencer og typisk har en forventning om at kvalitetsniveauet bakkes op af staten.

KL: Samarbejde er godt, men det kommer an på

Ude i kommunerne er samarbejdet med fonde allerede en realitet på flere områder, særligt inden for forskning og forebyggelse. Det ved Christian Harsløf, som er direktør i Kommunernes Landsforening med ansvar for sundhed, ældreområdet, socialpolitik samt teknologi og digitalisering.

Han ser mange gode muligheder i øget samarbejdet med private fonde.

”Det afgørende for os er, at fondene møder et lokalt, konkret behov, og matcher det, som kommunerne arbejder med i forvejen. Der, hvor vi kan se, det går godt, er når man starter med en fælles undren og et fælles afsæt. Fondene skal ikke være for langt i deres egen ideudvikling, og omvendt skal jo heller ikke løbe efter fondene. Det er ikke i sig selv interessant at samarbejde med en fond, bare fordi de har fået større muskler.”

Christian Harsløf oplever også, at der sommetider bliver sagt nej til konkrete fondsinitiativer:

”Der er mange overvejelser, man skal gøre sig uanset, hvem man samarbejder med. Det er nødt til at være kommunerne, der styrer prioriteringen af, hvad der er vigtigt. Det kan være hårdt arbejde at samarbejde med fondene, så man skal kun gå ind i det, hvis man virkelig vil det, og man skal være sig bevidst om, hvad det er for nogle interesser, fondene også repræsenterer.”

Forsker: ”Vi kender ikke risikoen endnu”

Regeringens ønske om at være en attraktiv samarbejdspartner for fondene og den relativt brede opbakning til ideen, som Epinion-målingen viser, kommer heller ikke bag på lektor Christoph Houman Ellersgaard lektor på institut for organisation på CBS.

Han finder det oplagt at politikerne begynder at interessere sig mere aktivt for, hvordan fondene kan bidrage til samfundet på flere måder end gennem deres langsigtede ejerskab af store virksomheder. 

”Lige pludselig er det ikke bare hygge-millioner, de sidder og forvalter, men to-cifrede milliard beløb, som står i de her fonde. Så jeg forstår godt, hvis mange tænker, det er en god ide at række ud og få sat de penge i spil. I og med at vi ikke har set det ske før i ret stort omfang, så ved man heller ikke, hvad risikoen skulle være,” siger Christoph Houman Ellersgaard og påpeger det problematiske i at fondene ikke er underlagt nogen krav om at være repræsentative.

”Vi kan se, at fondene på mange måder er befolket af mennesker, som ikke afspejler befolkningen som helhed. Med undtagelse af at par fonde som Realdania og TrygFonden, der går nye veje for at få et aktivt medlemsdemokrati, så kan jeg ikke se, at fondene har åbnet sig op for alvor. Det er de mest velstående danskere, som udgør størstedelen af fondsbestyrelserne, og det kan betyde, at fondenes blik for velfærd og for, hvem der er værdigt trængende, er anderledes end resten af befolkningens blik,” siger Christoph Houman Ellersgaard.

Også Helle Hygum Espersen, chefanalytiker i VIVE ser en indbygget risiko ved civilsamfundets og fondenes rolle i velfærdsstaten: 

"Samtidig er der en indbygget risiko for øget ulighed i adgangen til offentlige services og en risiko for at skævvride magtbalancer og øge konflikter i lokalsamfundet. Der er således både muligheder og udfordringer i dette perspektiv," skriver hun her. 

Christoph Houman Ellersgaard foreslår, man tager en større diskussion om, hvilken rolle fondene skal have i forbindelse med revisionen af fondsloven, som sætter rammerne for de almennyttige fonde: 

”Måske er der nogle fonde, som kan spille en anden rolle end andre i forhold til resten af samfundet. Det er måske en overvejelse værd for regeringen i forhold til den nye fondslovning,” siger han.   

  

msr@altinget.dk