Brand i Skatteministeriet er under kontrol

Der har været brand i taget på en bygning, der huser dele af Skatteministeriet. Branden er under kontrol, og efterslukningsarbejdet er i gang.

Branden i Skatteministeriet er under kontrol.

Det fortæller indsatsleder ved Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen til TV 2.

"Vi har fået slukket de store flammer og arbejder i øjeblikket på at sikre, at der ikke er brand i konstruktionen eller andre skjulte steder i bygningen," siger han.

{{toplink}}

Branden opstod på taget i en bygning, der huser dele af Skatteministeriet. Det er endnu usikkert, hvordan branden opstod.

"Vi iværksatte en stor indsats ved ankomst for at standse brandudbredelsen og dæmpe branden - det lykkedes. Lige nu arbejdes der på efterslukning og håndtering af den vandskade slukningsarbejdet desværre har medført," skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Tidligere viste billeder en massiv sort røgsky stige fra bygningens tag. Den røgsky er nu væk, og de største flammer er slukket.

Bygningen, der huser dele af Skatteministeriet, har adresse på Christianshavn.

{{toplink}}

Forrige artikel Hvem kan blive EU's nye chefer? En ester, en portugiser, en tysker og en... joker Hvem kan blive EU's nye chefer? En ester, en portugiser, en tysker og en... joker Næste artikel L&F-formand hørte ikke det polske jubelbrøl efter grøn trepart, som Inger Støjberg gjorde L&F-formand hørte ikke det polske jubelbrøl efter grøn trepart, som Inger Støjberg gjorde