Boligydelse splitter igen regeringen og DF

Marlene Harpsøe DF under samråd i Beskæftigelsesudvalget 7. oktober 2016. 

TV: Der er stadig ikke opnået enighed om en ubetalt regning på 90 millioner, som opstod som følge af, at regeringen måtte droppe forslaget om at spare på boligydelsen til pensionister sidste år. Det står klart efter fredagens samråd i Beskæftigelsesudvalget.

"Jeg synes egentlig, at det er lidt fjollet, at regeringen har taget forslaget op igen.”

Sådan gjorde Marlene Harpsøe (DF) det klart, at Dansk Folkeparti stadig ikke støtter regeringen, når det kommer til at spare på boligydelsen til pensionister.

DF-ordføreren understregede samtidig, at det heller ikke i år er noget, der kommer igennem med DF’s stemmer.

Afvisningen kommer som følge af, at regeringen har fremsat et forslag, der ligner det forslag, der sidste år i december skabte dramatik under vedtagelsen af finansloven. 

Det endte som bekendt med, at regeringen måtte trække forslaget, hvilket skabte en ubetalt regning på 90 millioner kroner.

Men uden Dansk Folkepartis støtte er der også i år langt til et flertal. 

Se et uddrag fra samrådet i Beskæftigelsesudvalget ovenfor.

 

,

Forrige artikel Måling: Danskerne klar til militært EU-samarbejde Måling: Danskerne klar til militært EU-samarbejde Næste artikel Havnegrillen i Assens har sat integration på menuen Havnegrillen i Assens har sat integration på menuen