Barack Obama kommer til Danmark

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama slår vejen forbi Danmark i marts, hvor han skal holde foredrag om klodens udfordringer.

Den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, svinger forbi Arena Næstved 15. marts for at holde foredrag.

Det skriver Arena Næstved i en pressemeddelelse ifølge DR.

{{toplink}}

”Vi bringer en af verdens mest visionære og veltalende personligheder, USA’s 44. præsident Mr. Barack Obama ind i centrum af en samtale om, hvordan vi ændrer verdens globale udfordringer nedefra," oplyser Jakob Brixvold, der er direktør i Arena Næstved.

Obama er blevet booket for en aften. Her skal han fortælle om, hvad man kan gøre for at ændre de udfordringer, der udspiller sig i verden.

Ønsker man billetter, sker det over et såkaldt offentligt salg. Selve billetsalget starter tirsdag 23. januar.

Barack Obama var præsident tilbage i 2009 og gik af i 2017. Den tidligere præsident har ikke forladt det politiske spillerum helt, da han deltager i valgkampen for den nuværende præsident, Joe Biden. Præsidentvalget i USA løber af stablen den 5. november.

{{toplink}}

Forrige artikel Jammerbugt-borgmester ønsker ikke at genopstille efter 22 år på posten Jammerbugt-borgmester ønsker ikke at genopstille efter 22 år på posten Næste artikel Venstre-ordfører udnævnes til kommitteret for Hjemmeværnet Venstre-ordfører udnævnes til kommitteret for Hjemmeværnet