Ateistisk Selskab: Altingets nye medie om etik og tro trækker samfundsdebatten i den forkerte retning
Det er ikke religionerne, der går forrest i vores etiske udvikling – tværtimod. Der er ikke behov for mere religiøs apologetik i medierne. Et bedre navn til det nye medie ville være "Etik eller Tro", skriver Anders Stjernholm.
Hvorfor bliver etik og tro så ofte blandet sammen i positive vendinger? Når vi ser på, hvordan vores samfund har udviklet sig etisk, er religionernes bidrag jo hovedsageligt at holde os tilbage.
Derfor er det i vores øjne indlysende, at religiøse og teologiske overvejelser fylder uforholdsmæssigt meget i samfundsdebatten – og Altingets nye nichemedie er endnu et skridt i den forkerte retning.
Hvordan har demokratiet vundet indpas i Danmark? Hvordan er homoseksuelle blevet accepteret i vores samfund? Hvordan har kvinder opnået ligestilling? Er det kristendommen, der med sin moralske habitus har råbt op omkring forskelsbehandlingen og insisteret på bedring? Nej. Ingenlunde.
Kristendommen har stået ved siden af konger, patriarkatet og konformiteten ved de fleste af sådanne skilleveje på det etiske område.
Nyt medie burde hedde "Etik eller Tro"
En klar indikation på religionernes negative påvirkning af etikken er for øjnene af os den dag i dag. 20 procent af folkekirkens præster – hvilket vil sige omkring 40-50 procent af de mandlige – accepterer ikke deres kvindelige kolleger eller homovielser.
Samtidig er kirken stadig undtaget ligebehandlingsloven ved ansættelser. Det vil sige, at ikke engang Danmarks – og måske hele verdens – mest progressive religiøse forening formelt er ligestillet. Og så gider jeg slet ikke gå i detaljer med frikirker og moskeers praksisser, som ingen vel tror er ligestillende?
Det er værd at lægge mærke til, at religionernes modstand imod ligestilling begrundes i teksterne. Det er selve det ideologiske ophav, der står i kontrast til moderne menneskerettigheder og ligestillingsværdier. At nogle moderne fortolkere kan diske op med søde, humanistiske budskaber, handler som oftest om, at de nyfortolker de gamle hellige tekststykker – eller helt ser bort fra dem.
Det er ikke religionerne, der går forrest i vores etiske udvikling – tværtimod. Så et bedre navn til Altingets nye medie ville være "Etik eller Tro."
Giv os livssynslighed
Med tanke på religionernes påvirkning af kulturen – manglende ligestilling, skyld og skam ved seksualiteten og negativ social kontrol – bør det være klart, at en politisk ligestillet politik er vejen frem.
Hvis ikke med denne verdslige argumentation, så overvej følgende spørgsmål: Hvilken politisk indretning ville Jesus foretrække – lighed eller forskelsbehandling og diskrimination? For det er sidstnævnte, vi i dag har i Danmark.
{{toplink}}
I sidste ende handler det også om vores kulturelle udvikling. Man hører tit argumentet om, at folkekirken er en kulturbevarende institution. Men på bekostning af hvilken kultur, der kunne opstå i stedet?
Hvis ikke folkekirken var Danmarks største koncertarrangør, hvordan kunne foredrags- og musikscenen så se ud? Hvis ikke folkekirken havde krav på 2400 kirker, hvad kunne de så bruges til af fællesskabsaktiviteter?
Succesen i den tidligere kirke Absalon på Vesterbro viser med tydelighed, at danskerne hellere samles om andre ting end gammel overtro. Her er fuld af mennesker alle ugens dage – i stedet for mindre tomt om søndagen.
Der er brug for religionskritik
Den nuværende forskelsbehandling af livssyn i Danmark tjener til, at gamle gætterier om den almægtige skaber af universets vilje til vores levevis fortsat udbredes som endegyldig sandhed i både kristne og muslimske parallelsamfund.
Samtidig betyder den, at besynderlige idehistoriske analyser om, at Luther var forgangsmand for trosfrihed, får lov at udbredes i folkekirkekredse. Og til at vi fortsat har statsaflønnede præster, der modarbejder ligestilling og sågar videnskabelige indsigter som evolutionsteorien.
Hvorfor ikke få en mere liberal og socialt retfærdig livssynspolitik, hvor alle er lige, og hvor man selv betaler for sin gudedyrkelse, så vi rent faktisk overholder Grundlovens paragraf 68?
Den sekulære model, hvor religioner behandles ligesom alle andre foreninger, er den eneste model, der er fair over for alle livssyn og alle individer. Og det er endnu et tegn på, at religion har for meget magt i dag, når en sådan model er politisk urealistisk de næste ti år.
Når DR’s dækning er i hænderne på en folkekirkemand, der uden blusel kalder Ateistisk Selskab for en sekt, og Kristeligt Dagblad modtager næsten 30 millioner om året i mediestøtte, er der ikke behov for mere religiøs apologetik i medierne.
Der er behov for årvågen religionskritik. Kan Altinget ikke levere noget af det i stedet?
Replik: Jeg bliver oprigtigt bekymret, når en professor mener, der skal lyttes mindre til borgerne
Professor: FE-sagen viser, at det er på tide at få politik ud af anklagemyndigheden
