Ateister: Glem grundloven – afskaf kirkeskatten
DEBAT: Kirkeskatten er ikke en grundlovssikret skat, som nogle måske tror. Den blev indført af Folketinget i 1920 og kan altså fjernes af Folketinget igen ved et simpelt flertal, skriver formanden for Ateistisk Selskab.
Af Anders Stjernholm
Formand for Ateistisk Selskab og folketingskandidat for Alternativet
“Hvis vi kan forfærdes over andres landes håbløst forældede forhold mellem stat og religion, hvorfor så ikke vores egen?”, spørger gymnasieeleven Claes Kirkeby Theilgaard i Altinget den 20. november. Og vi er mange, der deler hans syn på sagen. At den danske stat i 2017 fortsat har en favoritreligion virker noget aparte for os. Hvis du er en af os – så læs lige resten af dette korte indlæg.
Som Claes nævner, er der flertal i befolkningen for en adskillelse af kirke og stat, og sidste år valgte et rekordantal danskere aktivt at forlade folkekirken. Næsten 25.000. Samtidig bliver væsentligt færre mennesker døbt ind i kirken. Foreningen hverver jo hovedparten af sine medlemmer i en alder, hvor de ikke kan sige fra – ja, de kan faktisk slet ikke sige noget.
De mange umyndige medlemmer af folkekirken holder dog ikke vores kirkeminister fra at sige, at 75 procent af danskerne er “helt frivillige” medlemmer af den. Hun er en del af den politiske fløj, der gerne vil bevare den lutherske kirkes forrang i landet. Til trods for at hendes parti jo har en anden mere liberal holdning til spørgsmålet.
Generelt er der i partierne den udfordring, at der er delte holdninger til spørgsmålet om kirke og stat. Som oftest er det gerne et spørgsmål om alder. Religionsdebatten er en generationsdebat. Derfor virker det i mine øjne fornuftigt, at partierne stiller deres MF’ere fri i spørgsmål om religion – så Christiansborg bedre kan afspejle befolkningen i dette spørgsmål.
I dag sker der for ofte det, at et ungt medlem kommer ind i folketingsgruppen fra ungdomspartiet (som ofte er for en adskillelse) og får så mundkurv på og bliver bedt om at blande sig uden om kirkespørgsmål. Den klarer Poul, som har siddet i kirkeudvalget i 20 år – og desuden også bestrider en post i menighedsrådet på hjemegnen – ergo ved han jo bedst.
Derfor er udsigten til en grundlovsændring også noget tåget. Anderledes kan det til gengæld være med en juridisk nemmere – men måske mere betydningsfuld ændring af dansk lovgivning – kirkeskatten.
Kirkeskatten er ikke en grundlovssikret skat, som nogle måske tror. Den blev indført af Folketinget i 1920 og kan altså fjernes af Folketinget igen ved et simpelt flertal. Hvis vi fjerner kirkeskatten, vil det betyde, at kirken selv skal inddrive sine medlemskontingenter. Altså sende en regning ud i starten af året: “Tak for dit medlemskab af folkekirken. Det bliver 0,93 procent af din indtjening, tak.” Der er vel ingen sikrere metode til at afgøre, om et medlem er helt frivilligt, end hvis medlemmet helt frivilligt betaler sin regning?
Denne løsning kan give os et meget klarere billede af, om folkekirken vitterligt bløder, som mange påstår, eller om 75 procent af landets borgere er “helt frivillige” medlemmer, som kirkeministeren påstår. Mit bud er, at der stadig er 1.000.000 danskere, der er ufrivillige medlemmer af folkekirken. Kunne det ikke være spændende at finde ud, hvem der har ret? I så fald kan folketinget dermed også få et fingerpeg fra befolkningen, om Grundloven er moden til en revidering på religionsområdet.
Lad mig understrege en ting: Det her handler meget lidt om religion – og væsentlig mere om lighed. Det er et spørgsmål om, at staten ikke skal heppe på en bestemt hest i løbet. Alle livssynssamfund – og dermed deres ideologier og værdier – bør have lige chance for indflydelse i vores fælles kultur. Det er vel sådan, man kommer frem til de bedste tanker for vores samfund? Eller har jeg misforstået liberalismen?
Morten Helveg til Trump: Der er ingen dollars på bunden af en kulmine
Samuelsen: Sådan sikrer vi, at ISIL ikke får fodfæste igen
