Analyse: Ny historisk lækage rammer USA's efterretningstjenester

WASHINGTON DC – Den amerikanske regering offentliggør hvert år budgettet for sine 16 efterretningstjenester. Men hvor det totale beløb - som er steget med over 500 milliarder dollar siden terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 - er kendt, har det altid været fuldstændig mørklagt for offentligheden, hvordan de mange penge er blevet brugt og præcist på hvad. End ikke fordelingen af midler mellem de 16 agenturer, hvoraf CIA er både det største og mest kendte, har været tilgængelige.

Men det er slut nu. Fredag morgen offentliggjorde hovedstadens største og mest betydningsfulde avis, Washington Post, i sin bærende forsidehistorie nemlig det hele. Og ikke nok med det. Gennem læsningen af alle 178 sider i det såkaldte Intelligence Community Black Budget, som avisen har fået udleveret af den afhoppede tidligere medarbejder ved the National Security Agency (NSA), Edward Snowden, har Washington Post også fået adgang til detaljerede oversigter over den samlede efterretningstjenestes personale, arbejdsopgaver, styrker, svagheder, prioriteringer, trusselsbilleder samt på hvilke områder, de forskellige organisationer selv vurderer, at de har haft succes gennem de seneste år, og hvor de har fejlet eller står svagt.

Hele baduljen er stemplet "yderst fortroligt" (top secret), og avisen oplyser til sine læsere, at den har valgt ikke at offentliggøre "visse dele", herunder personoplysninger, der ville kunne have alvorlige konsekvenser for eksempelvis meddelere i lande, som USA opfatter som fjendtlige over for supermagten.

Det fremgår af rapporten, at USA's efterretningstjenester har fem altoverskyggende hovedprioriteter, hvor den første 'bekæmpelse af terrorisme' er langt den tungeste og mest omkostningsfyldte. Herefter er prioriteringerne: Et stop for spredningen af atomvåben og andre ukonventionelle våben, at advare amerikanske ledere om kritiske hændelser i udlandet, at forsvare USA mod udenlandsk spionage samt udføre operationer i cyberspace.

CIA er storebror
Den amerikanske offentlighed har tidligere på året - også via Edward Snowden, der nu opholder sig i Rusland - fået et hidtil uset indblik i NSA's enorme kapacitet, når det gælder overvågning. Det står da også klart fra den omfattende artikel, samt den interaktive grafik over det "sorte budget" med søgefunktioner, som avisen lagde ud på sin hjemmeside natten til fredag, at kategorien "overvågning, indsamling af data samt operationer" tegner sig for langt størstedelen af CIA's budget, nemlig 78 procent. Samt at CIA er den af de 16 agenturer, som er vokset hurtigst.

Som Washington Posts Greg Miller skriver:

"CIA's forbrug har overhalet alle andre spionagenturer med anmodningen på 14.7 milliarder i alt for 2013. Dette beløb overstiger langt forbruget for alle de andre, og er f.eks. 50 procent højere end NSA's budget, uanset at NSA står for al aflytningen og længe har været set som et regulært monstrum i efterretningsfællesskabet."

Dyrere end under Den Kolde Krig
Miller skriver også, at 'det sorte budget' dokumenterer "et egentligt spionagens imperium", der langt overstiger, hvad USA's rivaler forbruger på opgaven, et beløb højere end selv under Den Kolde Krigs storhedstid:

"Det totale budget i år ligger 2,4 procent højere end i finansåret 2012; i absolutte tal er beløbet dobbelt så højt som i 2001 og 25 procent højere end i 2006, hvilket dækker den fem-årsperiode, der ellers er kendt som 'den globale krig mod terror'."

I rapporten kan man også erhverve sig oplysninger om de fejltagelser eller blinde vinkler, efterretningstjenesterne selv mener at have opsporet i egne rækker, uanset det massive ressourceforbrug gennem de seneste år.

Ud af 50 "svage punkter" eller "blinde vinkler" - herunder libanesiske Hizbollah, viden om Pakistans nukleare transportruter, de nyeste kinesiske kampflys kapacitet samt en viden om, hvordan Ruslands ledere vil reagere, 'hvis der opstår destabiliserende begivenheder såsom store demonstrationer eller terrorangreb' - mener tjenesterne selv kun at have præsteret "moderate fremskridt" på 38 punkter.

Nordkorea – et land USA ikke kan nå
De største huller i viden finder man, når det gælder regeringerne i Iran, Kina og Rusland, mens Nordkorea vurderes som værende  "det mest uigennemsigtige" land i verden. Dette selvom USA ifølge rapporten har omgivet det atombevæbnede land med overvågnings-platforme.

"Der er jordsensorer på plads, som overvåger seismisk aktivitet og scanner landjorden for tegn, der kunne tyde på opførelse af nye atomanlæg. De amerikanske myndigheder forsøger også ifølge rapporten at tage billeder, luftprøver og infrarøde fotos døgnet rundt."

I alt opregner rapporten ifølge Washington Post fem såkaldt "kritiske" huller i USA's efterretninger om Pyongyangs atom-og missilprogrammer, og analytikerne indrømmer, at de stort set intet ved om hensigterne hos den nordkoreanske leder Kim Jong Un.

Et andet sted, hvor det står virkelig pauvert til, er efterretninger om brugen af kemiske og biologiske våben, hvor man står næsten på bar bund. Endelig er der også meget at lære, når det gælder "den skræmmende fremvækst" af såkaldte "hjemmeavlede terrorister" som eksempelvis bombemændene fra Boston, erkender forfatterne til rapporten.

Pakistan og Israel – droner og paramilitære operationer
I sammendraget af rapporten kan man også se fordelingen på de 16 tjenester af de i alt 107.035 ansatte samt få et indtryk af de "cutting-edge teknologier" som tjenesterne bruger megen energi på i udførslen af "offensive cyber-operationer," der blandt andet indebærer hacking af fjendtlige landes edb-systemer.

Rapporten giver også oplysninger om agentrekruttering og løbende operationer såsom efterretningstjenesternes paramilitære medvirken i krigene mod Irak og Afghanistan samt omkostningerne ved den eskalerede brug af droner.

USA's spioner er imidlertid ikke kun interesseret i landets fjender. Pakistan, på papiret Amerikas allierede, bliver beskrevet i rapporten i detaljer som værende et "umedgørligt mål" og der er adskillige strategiske operationer og kontraspionageaktiviteter rettet mod landet. Ligesom der også, mindre overraskende, er mod Kina, Rusland, Iran, Cuba og Israel. Sidstnævnte land er også en nær amerikansk allieret, men har selv en historie af spionageforsøg mod USA.

Foruroligende unormal adfærd
En oplysning, man også kan finde i rapporten og som synes næsten ironisk eller muligvis profetisk i lyset af netop Snowdens og tidligere også den nu straffede Bradley Mannings udleveringer af fortroligt materiale til organisationen WikiLeaks, er en voksende bekymring i efterretningsverdenen over såkaldt "foruroligende unormal adfærd" hos personale med adgang til højt klassificeret materiale. Der har været ikke færre end 4000 af sådanne interne indberetninger.

Regeringens reaktion på, at Washington Post offentliggør materialet, er forventeligt ikke begejstret:

"USA har foretaget en betydelig investering i The Intelligence Community siden terrorangrebene 11. september, en periode, der omfatter krige i Irak og Afghanistan, det arabiske forår, spredning af masseødelæggelsesvåben, ny teknologi og asymmetriske trusler på områder som cyber-krigsførelse," lyder det fra direktøren for national efterretningstjeneste James R. Clapper Jr. i et svar til Washington Post.

"Vore budgetter er klassificeret af den enkle grund, at de kan give indsigt for udenlandske efterretningstjenester, som med den viden vil kunne skelne mellem vores vigtigste nationale prioriteringer, muligheder og kilder samt metoder, der tillader os at indhente oplysninger til at imødegå trusler," siger han.

Åbenhed eller naivt forræderi?
Andre røster er lidt mere positive. Demokraten Lee H. Hamilton, der er formand for  Repræsenternes Hus komité for efterretning og med-formand for den kommission, der undersøgte terrorangrebene den 11. september, siger til Washington Post, at "adgangen til budgetdetaljer kan muliggøre en informeret offentlig debat om efterretningsudgifterne for første gang ... Meget af det arbejde, som efterretningstjenesten står for, har en dybtgående indvirkning på almindelige amerikaneres liv, og de ??burde ikke at blive udelukket fra processen," lyder det.

Altinget.dk talte fredag morgen med en nyligt pensioneret højtstående efterretningsmand, som omvendt var både vred og rystet over afsløringerne:

"De ved ikke, hvad de gør. Hvordan kan såkaldte ansvarlige medier ønske at offentliggøre disse informationer? Hvem er det de gavner ud over fjenderne af det land, de selv er borgere i? Der er gode grunde til, at disse oplysninger er hemmelige. Og det er de i øvrigt i alle andre lande også," sagde han og tilføjede:

"Ud fra denne rapport kan man også opspore kilder, der med stor fare for eget liv arbejder for USA under jorden i farlige lande, diktaturer der ikke har nogen som helst kvaler med at tilintetgøre de borgere, der ses som værende i fjendens tjeneste. Uden rettergang eller andre demokratiske luksusgoder. Og tror du, at Snowden bare har givet denne rapport til Washington Post? Naturligvis ikke. Hvad tror du russerne har forlangt for at give ham asyl? Det er naivt at forestille sig andet end, at han har givet styret i Moskva en omfattende debriefing bygget på det, han ved."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk