Alternativet vil indkassere 50 milliarder på det grønne område

Josephine Fock (ALT) hos Altinget 31.oktober 2016. Video: Altinget. 

TV: Alternativet fremlægger tirsdag finanslovsforslag, hvor ”den grønne bundlinje” er i fokus. Forslaget er ikke mindst fuld af nye og gamle afgifter. Flyrejser, benzin og kød skal være dyrere, siger finansordfører Josephine Fock (ALT).

Alternativet fremlægger tirsdag finanslovforslag. 

Udspillet skal være med til at skabe en bedre balance på den "grønne bundlinje," siger Alternativets finansordfører Josephine Fock. 

Samlet set betyder den grønne del af finanslovsforslaget fra Alternativet, at statskassen vil få 50 milliarder kroner over de næste fire år, hvis forslaget bliver gennemført.

Omvendt planlægger partiet at bruge 28 milliarder kroner på det grønne område frem mod 2020.

Partiet foreslår blandt andet at genindføre NOx-afgiften på det tidligere højere niveau, at hæve afgiften på benzin og diesel, en højere afgift på brug af brændeovne, en klimaafgift på oksekød samt en klimaafgift på flyrejser.

På udgiftssiden foreslår partiet at bruge midler på at sætte momsen ned på frugt og grønt til 12,5 procent, at hæve klimabistanden til udviklingslandene samt at fjerne registreringsafgiften til elbiler.

Du kan se hele listen af partiets grønne forslag her.

Altinget talte med finansordfører Josephine Fock op til fremlæggelsen. Se interviewet ovenfor.

Forrige artikel Kommunalpolitikere og embedsmænd valfarter på studieture til Canada Kommunalpolitikere og embedsmænd valfarter på studieture til Canada Næste artikel Holstein: Regeringens optimisme er officielt aflivet Holstein: Regeringens optimisme er officielt aflivet