Akutpakker på stribe viser konturerne af en ny politik. Men finansieringen skiller partierne
I løbet af valgkampen er Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet kommet med hvert deres bud på en akut redningspakke til sundhedsvæsenet, og det er ikke meget, der skiller partierne ad.
Der tegner sig nogle klare linjer for, hvilken redningspakke sundhedsvæsenet kan forvente lige efter valget.
I hvert fald hvis man ser på de akutpakker, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har præsenteret i løbet af valgkampen.
De tre partier er ikke alene enige om, at der skal gøres noget – hurtigt, de er også på en lang række områder enige om, hvad der skal gøres.
Og da akutpakkerne kommer fra de to største partier i Folketinget og en meget mulig kongemager, kan der hurtigt tegne sig et flertal for en akutpakke efter valget.
Alle vil se på løntillæg
Moderaterne præsenterede sin akutte redningspakke til sundhedsvæsenet 14. oktober. Socialdemokratiet og Venstre fulgte trop i denne uge, og der gik mindre end 12 timer mellem de to partiers udspil.
Indholdet af akutpakkerne har en række fællestræk.
Alle tre partier vil give midlertidige lønbonusser til sundhedspersonale, selvom der er lidt forskellige bud på, hvordan det præcis skal gøres.
Moderaterne og Socialdemokratiet er også enige om, at udenlandske læger og sygeplejersker hurtigere skal kunne få opholds- og arbejdstilladelse.
Det mener Venstre sådan set også, det er bare en del af partiets sundhedsudspil og ikke selve akutpakken.
Derudover skal andre faggrupper som lægesekretærer eller studerende aflaste sygeplejerskerne ved at overtage en del af dokumentationen, mener både S og M.
V har arbejdsvilkår med i akutpakke
En af de større forskelle på de tre akutpakker er, at Venstre afsætter penge direkte til forbedring af arbejdsmiljøet. Nærmere bestemt 0,5 milliarder kroner i 2023 og 2024.
Selvom et forbedret arbejdsmiljø kan være et velkomment resultat af både Moderaterne og Socialdemokratiets forslag, og selvom begge partier ønsker at forbedre arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet, adresserer de det ikke direkte i akutpakkerne.
En anden markant forskel er behandlingsgarantien, som Moderaterne som de eneste går ind for at suspendere i 2023.
Partierne har også forskellige bud på, hvor længe hvor længe akutpakkerne skal være i effekt.
Socialdemokratiets akutpakke rækker i første omgang til et halvt år - første halvdel af 2023 – hvor partiet afsætter en milliard kroner. Hvis behovet fortsætter, vil Socialdemokratiet dog afsætte en milliard kroner mere til anden halvdel af året.
Venstre lægger op til en akut periode på to år og har afsat to milliarder til både 2023 og 2024.
Moderaternes akutpakke er afgrænset til 2023 og står til 1,680 milliarder kroner.
Uenige om finansiering
Partierne har - ikke særligt overraskende - også forskellige bud på finansieringen af tiltagene, og det er formentlig her, slaget skal slås, hvis partierne skal blive enige om en akutpakke efter valget.
Socialdemokratiet vil finansiere sin akutpakke med de reserver, der er afsat til uforudsete udgifter i regeringens finanslovsforslag for 2023.
Moderaterne tyer også til finanslovsforslagets reserver for størstedelen af finansieringen, men vil også finde 55 millioner kroner ved at udskyde udflytninger af uddannelsespladser.
Venstres akutpakke er finansieret i partiets 2030-plan. Mere specifikt vil Venstre finde 1,5 milliarder ved at konkurrenceudsætte flere offentlige ydelser, og de sidste 0,5 milliarder skal blandt andet finansieres ved at genindføre opholdskrav til udlændinge, før de kan få dagpenge, og ved at lade udlændinge betale for danskundervisning.
Selvom der er forskelle på partiernes bud på en redningspakke til sygehusene, kan de tilsyneladende blive enige om det grundlæggende: Sygehusenes tilstand er så alvorlig, at der skal akutte midler til.
{{toplink}}
Glem nu Lars Løkke – det er faktisk Mette Frederiksen, der er ved at vinde valget
Støjberg taber momentum på Facebook – Vanopslagh og Jacob Mark brænder igennem
