Aarhus oplever større mistrivsel blandt børn fra ressourcestærke hjem

En ny gruppe børn og unge rammes lige nu af mistrivsel i Aarhus Kommune, og derfor vil kommunens børne- og ungerådmand have flere af de velstillede børn til at benytte sig af nødundervisningen. Ifølge Børns Vilkår gør tendensen fra Aarhus sig gældende over hele landet, og derfor vil organisationen have alle børn tilbage i skolen.

Nu rammer ensomheden, frygt for eksaminer og fremtiden generelt i højere grad også børn fra mere ressourcestærke aarhusianske hjem. 

Årsagen er corona, og sammenlignet med tidligere i pandemiens første levemåneder beretter kommunens fagmedarbejdere nu om, at flere unge fra mere velstillede hjem kæmper med mistrivsel.

Selvom det fortsat er de mest sårbare unge, der er hårdest ramt af coronaens konsekvenser, oplever kommunen, at gruppen af børn og unge, der mistrives, bliver en mindre ensartet skare. Det fortæller kommunens rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, til Altinget Børn.

"Situationen adskiller sig fra tidligere ved i højere grad at gå på kryds og tværs af klasseskel, sociale skel og indkomst hos forældrene. Det er i høj grad noget, der findes i alle samfundslag, hvor de bliver ramt af ensomhed, frygt for afgangseksaminer og frygt for fremtiden," siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF).

Nødundervisning må ikke blive tabu
I sidste uge blev regeringen og støttepartierne enige om en genåbningsaftale, der betyder, at butikker under 5000 kvadratmeter må åbne igen, og at der må samles op til 25 personer til aktiviteter i idræts- og foreningslivet.

Det skete på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og medførte stor diskussion og frustration hos især blå blok, der var utilfredse med genåbningsplanerne. Flere partier kritiserede i Berlingske, at der ikke var regnet på konsekvenserne for smitteudviklingen ved at sende eleverne på de mellemste klassetrin tilbage i skole. 

Så længe skolen ikke er åben for alle elever, vil Thomas Medom i Aarhus Kommune arbejde for, at endnu flere børn og unge benytter sig af tilbuddet om nødundervisningen og muligheden for fysisk fremmøde i klasseværelserne. Kommunen sendte derfor i sidste uge brev ud til alle forældre via Aula og gjorde opmærksom på muligheden for at benytte sig af nødundervisningen. 

"Vi har et mantra om, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt en elev er i målgruppen for nødundervisning, så er du ikke i tvivl. Det er i en erkendelse af, at for nogen både hos forældre og elever, men også hos medarbejderne, der opfatter man ikke nødvendigvis nødundervisningen som noget for dem," siger Thomas Medom.

Oplever I, at det nærmest er tabubelagt at møde op i nødunderivsningen, fordi man så bliver sat i bås med nogle af de udsatte, som nødundervisningen har været lagt an på?

“Jeg tror, det er en del af det, at nogen ikke har lyst til at være blandt dem, som skal noget andet. Der er det vigtigt at sige, at corona er ikke nogen skyld. Der er mange, der lige nu er hårdt ramt, og det er helt naturligt, hvis man har brug for mere fysisk fællesskab eller har brug for den støtte og struktur, der kommer, når der er dygtige lærere og pædagoger omkring en på skolen,” siger Thomas Medom.

Overvejer nye trivselstiltag
Snart skal man i byrådet også tage stilling til yderligere tiltag, der kan forbedre børnenes trivsel. Her skal det blandt diskuteres, om der skal ekstra penge ud til skolerne for at understøtte arbejdet med undervisning i små elevgrupper.

Partierne i byrådet skal også diskutere, om medlemsskaberne af kommunens klubtilbud skal være gratis i en periode for at sikre børnenes tilknytning til tilbuddene fremover. Klub- og fritidstilbuddene kommer nemlig til at spille en vigtig rolle i genopretningen af børnenes trivsel, ifølge Thomas Medom.

"Vi har nogle knalddygtige fritidspædagoger, der hjælper de unge med at kunne begå sig i fællesskaber, holde fast når det gør ondt og håndtere det pres, der kan være. Der har vi en stor nervøsitet for, at nedlukningen gør, at mange vælger klubben fra," siger Thomas Medom.

Børns Vilkår: Send alle børn tilbage i skolen
Både Red Barnet og Børns Vilkår melder om, at mistrivslen blandt en større gruppe børn og unge ikke kun gør sig gældende i Aarhus.

"Nu er det også de børn og unge, der normalt trives, der er hårdt ramt. Vi er simpelthen forpligtet til at sætte massivt ind og det kræver en stærk alliance på tværs af skoler, SFO’er klubber, fritids- og idrætsliv og civilsamfundsorganisationer. Og det kræver politisk opbakning," har Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen for nylig opfordret til i et længere oprids af situationen på Facebook.

Samme analyse har direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Han beskriven tilstanden hos de nye grupper af børn og unge, der mistrives, som en "depressiv passivitet".

"Det er den gruppe, hvor man har tænkt, at de klarer sig nok, som er ved at falde fra ret massivt. For hver dag der går, hvor de ikke kommer tilbage til skolen, bliver vi mere og mere bekymrede for, hvordan det vil gå med at få dem tilbage til fællesskaberne igen," siger Rasmus Kjeldahl.

Mandag startede statsminister Mette Frederiksen på de første forhandlinger med de andre partiledere i Folketinget om en yderligere genåbning. Spørger man Børns Vilkår bør temaet for de kommende genåbningsplaner bære samme titel som regeringens nyligt fremlagte anbringelsesudspil. Nemlig 'Børnene Først'. Partiernes hovedprioritet bør være, at alle børn skal tilbage i skolen, mener Rasmus Kjeldahl.

“Min opfordring er simpelthen at få børnene tilbage i skolen nu. Det bør være en hovedprioritet i en yderligere genåbning. Og hvis de ikke kommer tilbage i skolen, så skal man finde ud af, hvordan vi kan gøre mest muligt for at understøtte trivslen, indtil alle børnene kan være i skole på normal vis," siger Rasmus Kjeldahl.

Forrige artikel Farvel til Haarder og Jelved: Her er de andre længst siddende folketingsmedlemmer Farvel til Haarder og Jelved: Her er de andre længst siddende folketingsmedlemmer Næste artikel Dagens overblik: Inger Støjberg vil ændre loven og indføre live-tv fra Rigsretten Dagens overblik: Inger Støjberg vil ændre loven og indføre live-tv fra Rigsretten