4 ud af 10 kommuner afsætter færre penge til velfærd
Hovedparten af kommunerne afsætter flere penge til velfærd med deres budget for 2022. Men i 39 kommuner er der færre penge til rådighed for hver borger. Se, hvor der skrues op, og hvor der spares.
Trods valgkamp endte budgetterne for en betydelig del af landets kommuner med at byde på færre penge til velfærd i 2022.
Kommunerne fik tilført 1,4 milliarder kroner ekstra i 2022 sammenlignet med 2021. Alligevel er det langt fra i alle 98 kommuner, at politikerne har kunnet lægge flere penge pr. borger i deres velfærdsbudget. Det viser en opgørelse over kommunernes serviceudgifter for 2022, som Altinget har lavet.
Af opgørelsen fremgår det, at serviceudgifterne opgjort pr. indbygger er steget i 56 kommuner, mens de er faldet i 39 kommuner og ligger på et uændret niveau i de øvrige tre kommuner.
Opgjort på den måde er det i kommuner som Samsø, Guldborgsund, Vordingborg og Nyborg, at der er skruet mest op for udgifterne.
Omvendt har man i både Hillerød, Morsø, Lyngby-Taarbæk og Ikast-Brande skåret omkring to procent af udgifterne.
Opgørelsen tager højde for, om der er kommet flere eller færre borgere i de enkelte kommuner. Men den tager ikke højde for, om andelen af eksempelvis ældre eller børn er steget.
Dermed er det heller ikke sikkert, at en stigning i serviceudgifterne også fører til en potentiel serviceforbedring, eller om det kun helt eller delvist dækker stigende udgifter som følge af befolkningsudviklingen.
{{toplink}}
Flere borgere koster flere penge
Ser man på, hvor mange penge kommunerne samlet set bruger på service, er udviklingen en smule anderledes.
Målt i kroner er det blot 16 kommuner, som har reduceret deres udgifter, mens 7 har uændrede udgifter og de resterende 75 har øget deres velfærdsudgifter.
Det største enkeltstående løft sker ikke så overraskende i København, som har forøget de samlede velfærdsudgifter med omkring 150 millioner kroner. Men fordi der samtidig er blevet over 5.500 flere borgere, så er udgifterne målt pr. indbygger reelt faldet.
På samme måde er de faktiske udgifter vokset i kommuner som Hillerød og Høje-Taastrup, men bare ikke nok til at følge med den kraftige stigning i antal indbyggere.
I Lolland Kommune er de samlede udgifter faldet, men ikke i samme takt som befolkningstallet.
De ældre får mest mere
På tværs af velfærdsområderne er det først og fremmest inden for ældreomsorgen, at der er blevet lagt ekstra penge i budgetterne. Med en stigning på lidt over 1,5 milliarder kroner har ældreområdet isoleret set slugt hele det løft, kommunerne fik tilført med økonomiaftalen og mere til.
Samtidig er der også fundet lidt flere penge til at løfte budgetterne for udsatte børn og unge med lidt under 150 millioner kroner samt over 400 millioner kroner til voksne med handicap.
Flere penge fra finanslov
Til gengæld bruges der færre penge på henholdsvis børnepasning, administration samt en række øvrige områder.
De 1,4 milliarder kroner ekstra, kommunerne fik med økonomiaftalen for 2022, skulle først og fremmest sikre, at kommunerne fik dækket det såkaldte demografiske træk. Altså de stigende udgifter som følge af, at der bliver flere ældre og børn.
Ser man på de samlede udgifter på tværs af kommunerne er der stort set lagt op til at bruge lige så mange penge på den kommunale velfærd i 2022, som der blev brugt i 2022.
Det hører dog med til historien, at der udover midlerne afsat i de kommunale budgetter, også blev tilført penge til kommunerne med finansloven for 2022. Her er der blandt andet afsat godt 125 millioner kroner til at løfte fritidspædagogikken og et tilsvarende beløb til ældreplejen.
Dagens overblik: Pædagoger og lærere råber Christiansborg op, og Ruslands ambassadør kritiserer Danmark
Nattelivsplan, studieboliger på vandet og tvillingebarsel: Det skulle Borgerrepræsentationen drøfte på første møde
