Lego Fonden vil have sultne børn til at lege

Artiklen blev bragt første gang 19. juni 2024.

De fleste af de 6.000 elever her på Future Primary School i Kenya kommer kun i skole, fordi de får et gratis måltid mad undervejs. Hvis der ikke er røg fra skolekøkkenet om morgenen, så bliver de hjemme.

Lego Fondens direktør Sidsel Marie Kristensen har besøgt Kakuma-lejrens skoler flere gange tidligere, så hun er udmærket klar over, hvor udfordret situationen er.

"Det er lidt hårdt at se på, hvordan de har det, og vi ved godt, det er super svært, hvis det eneste, de kommer i skole for, er for at få mad. Men leg er vigtigt for alle børn, og måske kan det, der foregår i skolen, give dem bare en lille smule håb i hverdagen og måske nogle drømme om en anden tilværelse end den de har her," siger hun.

Hundredvis af små elever med kortklippet hår og plasticsandaler på fødderne står allerede i kø med små skåle eller poser og venter på at få dagens portion med bønner og linser udleveret.

Sædvanligvis tager børnene maden med hjem og deler med deres søskende og familie. I anledning af at danske fondsdirektører og udviklingsministeren besøger skolen i dag, får de yngste elever besked på at sætte sig under et træ i skolegården og spise maden der. 

I klasselokalerne sidder de lidt ældre elever stuvet sammen på bænkene. Ofte er der over 100 elever i hver klasse.

De bliver undervist i det kenyanske curriculum, men mange af eleverne i flygtningelejrens skole taler hverken engelsk eller swahili, når de begynder i skolen. {{toplink}}

Elever med traumer i bagagen

Flygtningelejren huser omkring 285.000 mennesker fra 20 forskellige lande og med forskellige, ofte traumatiske oplevelser bag sig. Det giver udfordringer i klasselokalet, fortæller Emanuel Pio Longoko, der selv er flygtning fra Syd-Sudan. Han kom til flygtningelejren som fireårig og arbejder nu som lærer i skolen. 

"Det er en udfordring at undervise så mange elever fra forskellige baggrunde, med forskellige sprog og forskellige personlige udfordringer. Man er træt om aftenen. Nogle gange føler man ikke, man er kommet nogen vegne. Det kan være svært at bevare motivationen," siger Emanuel Pio Longoko.

Derfor giver mange af lærerne i flygtningelejrens skoler op igen efter kort tid. De mister motivationen eller egner sig ikke til at undervise i så udfordret et miljø. Men ikke Emanuel. Han har drømt om at være lærer, siden han var lille.

"Min far siger, jeg altid har haft det i mig," fortæller han udenfor klasselokalet. Imens eleverne sidder helt stille i deres ens skoleuniformer og strækker halsen af led for at følge med i, hvad der foregår i skolegården udenfor.

Her bliver direktørerne fra tre danske fonde, delegationen fra Udenrigsministeriet og en masse lokale politikere og organisationer modtaget af skolens ledelse. Nogle af de ældste elever marcherer i takt på den støvede gårdsplads og hejser flag. Det bliver sunget og holdt taler.

Det er en festdag i en flygtningelejr, som ellers er præget af fattigdom både indenfor og udenfor lejrens område.

Det er lærere som Emanuel Pio Longoko, som Lego Fonden er kommet for at skabe flere af. Lærere som kan lide at tilbringe tid sammen med eleverne, som kan lide at undervise, og som måske endda formår at gøre undervisningen til en leg. 

Læring under svære vilkår

Lego Fondens projekt i flygtningelejrens skoler hedder "Teach Well" og er en tilgang, der er udviklet i tæt samarbejde med International Rescue Comitee (IRC).

"Vi ved fra forskningen, at man generelt bliver mere robust og i stand at håndtere sit som voksen, hvis man kan finde ud af at lege som fireårig," siger Sidsel Marie Kristensen.

Ved at uddanne lærerne til at bruge såkaldt ’transformative pædagogiske praksisser’ er målet at få børnene til at trives i deres læringsmiljøer, selv under de mest udfordrende omstændigheder. Eleverne skal ’lære gennem leg’, og lærerne skal uddannes til at fremme kritisk tænkning og kreativ problemløsning, som er afgørende for at fremme holistisk læring blandt børn.  

Lego Fondens direktør har indset, at lærerne i flygtningelejren selvfølgelig ikke kan lave projektbaseret undervisning med 200 elever i en klasse på samme måde, som man ville kunne i en dansk skoleklasse.

"Men man kan stadig gøre det på en måde, så undervisningen ikke bliver så slavisk, og eleverne mister interessen og dropper ud i en tidlig alder. Det er det, vi håber at ændre," siger hun. {{toplink}}

Leg som humanitær indsats

For Lego Fonden er legens helbredende effekt og læring gennem leg et centralt element i den humanitære indsats.

"Vi vil støtte børnenes mentale helbred og give dem såkaldte socio-emotionelle kompetencer - altså redskaber til at håndtere det, de har været igennem. Det er det, legen kan," forklarer Sidsel Marie Kristensen.

Hvis man skal være lidt kritisk - er det så ikke lidt etnocentrisk at komme med sådan en dansk legekultur som ideal og forsøge at rulle ud over mennesker i en sårbar situation?  

"Det spørgsmål har jeg naturligvis også stillet mig selv. Men på trods af at børnene har helt basale, fysiske behov, der skal opfyldes, så har de også behov for at lege. Det bliver jeg mere og mere overbevist om for hvert besøg. Leg er så grundlæggende en ret for ethvert barn og har dokumenteret betydning for børns udvikling." 

Sammen om en holistisk tilgang

Over de næste tre år giver Lego Fonden derfor 200 millioner kroner til at udvikle bedre undervisning for børnene i Kakuma-lejrens skoler. Blandt andet skal der uddannes flere lærere, og de skal både rekrutteres blandt flygtningene – som Emmanuel Pio - og findes blandt de kenyanske lærere i regionen.

En vigtig pointe er nemlig, at fonds-alliancens indsats er i sync med den kenyanske regerings egne ambitioner, både hvad angår uddannelsesområdet og flygtningeindsatsen i landet.

Sidsel Marie Kristensen omtaler det som en ’holistisk’ tilgang – som understøttes af, at de andre fonde i alliancen samtidig bidrager med deres kompetencer indenfor vandforsyning og støtte til uddannelse af mere sundhedspersonale. Fondene hjælpes også ad med at udvælge, hvilke lokale samarbejdspartnere, der skal implementere opgaverne.

Fondene vil samarbejde lokalt  

Ud over at I selv kommer med pengene, hvad er det så, I kan som fonde, som en de internationale udviklingsorganisationer, der har arbejdet med børn og flygtninge, ikke kan på samme måde?

"Organisationerne kan også rigtig meget, og der er faktisk ingen vej uden om at samarbejde med for eksempel Red Barnet og Unicef. De har jo et helt maskineri bygget op i forvejen. Men generelt forsøger vi i øjeblikket at forankre vores indsatser mere lokalt i de lande, vi er tilstede i," siger Sidsel Marie Kristensen.

Derfor har det høj prioritet for hende selv at komme ud og se de områder, fondens penge går til. 

"For mig at se er det altafgørende, at man kommer ud og ser projekterne for at få en forståelse af, hvor vigtigt samarbejdet er. Vi skal forstå den sammenhæng, vi er i, og være der for at styrke samarbejdet med lokale partnere, som forstår konteksten," siger Sidsel Marie Kristensen.

Og kommer også med et lille svirp til fondene selv.

"Jeg synes, det er en udfordring generelt i fondsverdenen, at man kommer meget med sit eget og lige kører et projekt igennem. Vi arbejder faktisk som regel ikke ret meget sammen. Men her i Kenya vil vi vise, at det nytter med en holistisk tilgang og at kombinere forskellige ekspertiser, så der både er leg, sundhed og vand og ernæring i det." 

Ny strategi med mere fokus på udlandet

For at sikre relevansen bærer Lego Fondens nye strategi – Building from the Core - som blev vedtaget kort før årsskiftet - præg af, hvad samarbejdspartnere ude i verden efterspørger, siger direktøren.

"Vi har et brand, som kan åbne rigtig mange døre, men for mig er det vigtigste at lytte til, hvad behovet er ude i verden," siger Sidsel Marie Kristensen.

Den nye strategi, der da også lægger op til, at fonden prioriterer endnu flere af sine penge til humanitære indsatser.

"Selv under svære omstændigheder og hårde livsvilkår er vi blevet bekræftet i, at leg hjælper børn til at lære nødvendige færdigheder og skaber robusthed og selvværd. Om noget giver det os tro på fremtiden, selv om der fortsat er meget at gøre," siger hun.

Det skærpede fokus betyder også, at Lego Fonden fremover vil koncentrere sig mere om små børn - op til 12 års-alderen - og fortsætte med at være i udvalgte lande men med større programmer. Som for eksempel i Kenya, hvor fondsdirektøren forventer sig meget af det tætte parløb, der er skabt mellem de private aktører og organisationer og så de offentlige myndigheder. 

Hun afviser dog, at der skulle være aktuelle planer om at åbne en decideret filial i Kenya.

"Men vi håber, at vores program her i Kakuma kan være en rollemodel for, hvordan andre kan gøre det fremover. Vi har jo blandt andet nogle nordiske naboer, som måske godt kunne tænke mere i den form for offentligt-privat samarbejde," siger Sidsel Marie Kristensen opfordrende. 

Lønnen er en udfordring

Imens peger læreren Emanuel Pio Longoko fra skolen i Kakuma på en helt konkret og velkendt problemstilling, der kan stå i vejen for undervisningen. Nemlig lønnen. Lærerne i flygtningelejrens skoler får 70 dollars om måneden. Det svarer til cirka 520 kroner om måneden for deres arbejde. 

"Hvis man fik mere i løn, tror jeg, flere ville have lyst til at være lærere. Man har brug for en motivation. Ellers vil man hellere lave business eller gøre noget for sin familie," siger han.

Både læring gennem leg og motivation gennem penge er åbenbart globale sandheder. Men det med lønnen er ikke fondens opgave. Det overlader de til den kenyanske regering. {{toplink}} 

Altingets rejse til og fra flygtningelejren i Kakuma var betalt af Udenrigsministeriet 

msr@altinget.dk