Kulturlivet ser ind i en økonomisk usikker fremtid. Men politisk hjælp er stadig dilemmafyldt, mener eksperter
Forbruget af kulturtilbud er særligt påvirkeligt af økonomisk uro som den verserende energikrise. Sådan lyder det fra økonomer, som samtidig kalder det dilemmafyldt at give kulturlivet målrettet hjælp fra Christiansborg.
Økonomisk uro med Inflation og forringet købekraft i samfundet rammer langt de fleste dele af samfundet hårdt.
Men landets spillesteder, teatre og museer hører til de særligt udsatte, fordi danskerne forventes at skære i kulturforbruget, når privatøkonomien bliver trang.
Sådan lyder det fra økonomer, som har forsket indgående i forbrugsmønstre og samfundsøkonomi.
”Alt det, som betragtes som 'nice to have' bliver hårdest ramt under inflation, som vi har nu, og sådan betragter mange danskere kulturoplevelser,” siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.
”Nogle sektorer er i reglen stabile under økonomisk uro, mens andre bestemt ikke er det. Medicinsk udstyr, lægebesøg, forbrug af transport er eksempelvis konstante, mens kulturoplevelser og turisme bestemt ikke er,” tilføjer han.
Også Birthe Larsen, der er lektor ved Økonomisk Institut på CBS, bekræfter mønstret i de typiske prioriteringer i krisetider.
”Særligt forbrugerne med mindst økonomisk råderum skærer ind til benet og prioriterer det mest basale. Det betyder så, at flere kulturinstitutioner er blandt dem, som bliver presset både på omkostninger og på efterspørgselssiden, fordi de står først for, når borgerne skal skære ned for at få husholdningsbudgetterne til at hænge sammen,” siger hun.
Krisestøtte er dilemmafyldt
Ifølge en undersøgelse, som Epinion har lavet for Dansk Industri, har 42 procent af danskerne på forskellig vis skåret ned på forbruget af kultur og oplevelser grundet stigende priser.
Særligt de yngre kulturforbrugere har skiftet kulturvaner grundet krisen, og 54 procent af de 18-29-årige går eksempelvis til færre koncerter eller er mindre tilbøjelige til at besøge museer eller gå i biografen, fremgår det.
Inflationskrisen har allerede fået en stribe museer til at gennemføre større fyringsrunder, og generelt kæmper man mange steder i kulturlivet både med færre besøgende og tårnhøje energipriser.
Kulturlivets nøgleaktører lægger derfor stigende pres på Christiansborgs politikere og efterspørger økonomisk hjælp for at holde hånden under institutionerne.
Men selvom dele af kulturlivet for alvor kæmper med konsekvenserne af økonomisk uro, så skal politikerne have flere dilemmaer for øje, inden de beslutter sig for at give økonomisk hjælp, mener eksperterne.
”Under corona i 2020 var der færre konkurser end i et normalt år. Det viser, at det er en svær balance og vanskeligt at vide, hvornår det økonomisk set giver mening at give målrettet støtte, selvom det er et forståeligt politisk ønske at gøre det,” siger Birthe Larsen.
”Vi har også nogle forbrugere, som er presset på pengepungen og derfor køber færre goder såsom kulturtilbud. Hvordan vurderer vi, om efterspørgselsnedgangen er akut, og hvor meget den enkelte virksomhed derfor eventuelt skal kompenseres? Det er meget vanskeligt. Derudover kræver det hård politisk prioritering grundet risikoen for stigende inflation,” tilføjer hun.
{{toplink}}
Kulturvaner kan være ændret permanent
Økonomiprofessor Philipp Schröder understeger, at de ændrede forbrugsmønstre efter corona på sigt kan vise sig at være en mere alvorlig trussel for kulturinstitutionerne end energikrisen isoleret set.
Det skaber øget risiko for, at eventuel målrettet støtte til aktører i kulturlivet ender med at ske på en økonomisk uhensigtsmæssig måde, mener han.
”En problematik ved målrettet økonomisk støtte er, at staten risikerer at give en masse penge til noget, som forbrugerne faktisk ikke længere efterspørger i samme grad eller på samme måde,” siger Philipp Schröder og tilføjer:
”Skal det gøres fornuftigt økonomisk, så kræver det, at man ganske klart kan identificere modtagernes normale omsætning og regne med, at historikken afspejler den gældende normaltilstand. Og det er vanskeligt med omskiftelige forbrugsmønstre, som kan vise sig at være længerevarende eller permanente på kulturområdet.”
Fra et økonomisk perspektiv er det klogest at give støtten til kulturforbrugerne eller eksempelvis lade støtten være styret af antallet af solgte billetter, uddyber Philipp Schröder.
”På den måde bevares et element af såkaldt kundeorientering, så man i videst muligt omfang kanaliserer pengene hen, hvor vi ved, de skaber værdi,” siger han og tilføjer, at det dog i praksis er mere udfordrende at øremærke penge til kulturforbrug.
De museer, som særligt rammes af energikrisen, efterspørger kompensation af ekstraregninger til opbevaring af kulturarv. Hvad tænker du om sådan et forslag fra et økonomisk perspektiv?
”Den type udgiftsrefusioner er ofte lettere at administrere, hvor staten i realiteten agerer forsikring for uforudsete udgifter, hvilket kan være meget rimeligt. Det kan man formulere relativt skarpt afgrænset på en måde, hvor man ikke i al evighed kommer til at forøge bevillingerne – hvis altså man kender de forrige års udgiftsniveauer præcist.”
”Man skal stadig holde sig for øje, at man risikerer at rokke på incitamenterne med sådan en statslig støtte. Et museum ville eksempelvis kunne blive mindre tilbøjelige til selv at investere i efterisolering og i stedet bruge et givent råderum på nye værker. Man forvrider incitamenterne. Men det går nok, hvis man anskuer det som en ekstraordinær forsikring, hvor staten træder midlertidigt til.”
{{toplink}}
"Mennesker er sovset ind i fortællinger — og den om atomkraft i Danmark bør ændres"
Førende forskere før overenskomstforhandlinger: Risikoen for konflikt er ”markant højere” end set i mange år
