25 RU-medlemmer i modsvar til partifæller: Hellere stå uden for indflydelse end give køb på radikale værdier

Af 25 medlemmer af Radikal Ungdom
Se afsendere nede i indlægget

Vi unge Radikale mødes tit med mere eller mindre succesfulde forsøg på at overgive partiets visdom i form af citater. Et af de mest hyppigt brugte er grundlægger af Politiken og "radikal" politiker Viggo Hørups ord: "Del jer efter anskuelser."

Når vi læser vores partifællers ord i Altinget, ærgres vi over den analyse, vores ellers gode venner kommer med. For når Hørup talte om at dele sig efter anskuelser, mente han, at vælgerne skulle stemme efter deres grundlæggende overbevisninger - ikke, at partier som Radikale skal dele sig efter den verserende stemning, hvad end der tales om den, der findes i Folketinget eller blandt befolkningen som helhed. Det er snarere en antitese, til alt hvad det princip indebærer.

Radikale Venstre er et parti af principper. Modsat partier som Socialdemokratiet, der stolt og berettiget kalder sig et arbejderparti, er vi ikke defineret af vores vælgergruppe.

Vi er defineret af, at der er nogle sandheder vi betragter som universelle og vigtigere end noget andet: troen på "det frie og ansvarlige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker", som det står skrevet i partiets principprogram, og den universelle ret til at få den beskyttelse og næring, der skal til for at udvikle sig og blomstre.

Så er det muligt, at vi traditionelt har fundet den rolle i midtersøgende samarbejde, som vores partifæller postulerer, men det må altid betragtes som et middel, rettere end et mål i sig selv.

Målet er der ingen tvivl om: Vi er et humanistisk parti drevet af vores værdier, som til enhver tid bunder i vores første-principper - ikke i, hvad nogle andre synes.

I strid med sig selv
Der skal altid være plads til at fortolke på de principper. Vi byder den frie debat velkommen med åbne arme, fordi det netop er igennem den ærlige demokratiske samtale hvor enhver udtrykker deres oprigtige mening, at vi finder de rigtige løsninger.

Men det må igen bygge på vores principper, ikke på at maksimere evnen til at være med i et forlig for enhver pris eller at "holde Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige uden for indflydelse", som vores partifæller skriver i deres indlæg.

Generelt forekommer argumentet om, at vi skal positionere os på "midten" - hvor end den så er - for på én og samme tid at stoppe med "at definere os selv i et negativt modsætningsforhold til Socialdemokratiet og Venstre", samtidig med at vi skal placere os imellem dem, en anelse i strid med sig selv.

Vi skal hverken definere os efter, hvad vi ikke er, eller hvad andre er, men hvad vi selv er.

Hvis vi tror på, at vores værdier er rigtige, at vores politik vil medføre de bedst mulige resultater, og at vi er de rigtige til at lede dette land, må vi stole på, at det er stærkt nok til at stå selv. At det kan holde på trods. At når vælgerne deler sig efter anskuelser, så vil de dele sig på en måde, der belønner os.

Ikke et argument for medløberi
Vi anerkender behovet for en pragmatisk og konstruktiv politisk proces, men vi kan ikke se, at Radikale Venstre har opgivet den.

Vi er stadig med i brede forlig, og der er stadig tidspunkter, hvor vi kan være tungen på vægtskålen. Det sted, hvor vi måske skiller os ud, er i vores offentlige kommunikation, som rigtig nok er blevet mere principiel end tidligere.

Vi har dog svært ved at se, hvordan det gør en negativ forskel parlamentarisk. Tværtimod har der formentlig været en del indflydelse at vinde på at kæmpe de kampe, som ingen andre partier omkring midten tør kæmpe.

Var Lindholm for eksempel blevet droppet, hvis kun venstrefløjen kæmpede imod? Eller hvad med den grønne skattereform? Selvom Radikale Venstre ikke fik alt , hvad vi kom efter, er det tydeligt, at vores insisteren på principper og evne til at bide os fast i bordet var afgørende for, at aftalen blev flyttet i den rigtige retning.

Den herskende konsensus om en udlændingepolitik, der er stram med stram på, eller en klimapolitik der sætter sort foran grøn, er ikke et argument for, at vi skal hoppe med på vognen, men rettere et udtryk for hvor vigtigt det er, at nogen siger fra.

Er det så slemt at stå uden for indflydelse?
Hvis vi forsøgte at kommunikere mod en realpolitisk midte, ville vi formentlig bare drukne mellem to kæmper - og i forhandlinger ville vores position blive absorberet, og vi ville få endnu mindre indflydelse end nu.

Radikale Venstre skal ikke underkaste sig idéen om, at venstrefløjen har patent på en retfærdig udlændingepolitik. En midtersøgende pragmatiker kan sagtens støtte en ordentlig behandling af flygtninge uden at skulle fordrives til yderfløjene, helt ligesom Radikale Venstre har gjort.

Læs også: RU-formand om Radikales udlændingepolitik: Det er ikke målet, men midlet, der skal forandres

Og selv i det tilfælde, at vi tager fejl, og at Radikale Venstre faktisk kunne få mere indflydelse på den måde, vil vi igen tage Hørups ord til os og spørge: "Hvad skal det nytte?"

Mener vi virkelig, det er meningen med politik? For os handler politik om at samles om nogle principper, at diskutere hvordan de principper gøres praktiske, og at fremlægge resultaterne af den diskussion for befolkningen med troen på, at de vil bakke op om den, fordi vi oprigtigt tror på, at det er den rigtige løsning.

Hvad er så det værste, der kan ske? Jo, vi risikerer måske at stå uden for indflydelse. Men spørgsmålet er: Er det egentlig så slemt igen?

Hvis vi er overbeviste om, at vores principper er de rigtige, hvilket vi jo må være, for ellers er det hyklerisk at gå til valg på dem, kunne vi så gøre det bedre ved at give op på de principper? Er det virkelig sådan et demokrati, vi ønsker os, hvor politikere går ind for noget, de grundlæggende ikke tror på?

Det synes vi ikke. Hvis man helt oprigtigt vil kampen mod "frygt, had og populisme", som vores partifæller udtrykker, og alskens politikerlede, der følger med, hvad er så bedre end at blæse til kamp for et politisk system, hvor man danner sine holdninger - ikke som funktion af værdierne, der besiddes af de andre på Christiansborg, eller af vælgerne ude i samfundet, men af dem man har selv?

En villighed til tabe
Vi har tilsammen mange forskellige grader af erfaring i Radikale Venstre og Radikal Ungdom - fra lokal aktivist til medlemmer af den nationale ledelse. Nogle af os har stillet op til valg før og gør det igen. Andre af os foretrækker at arbejde i kulissen med partiets politik og debat.

Fælles for os alle er, at vi er Radikale, fordi vi tror på, at der er nogle ting, der er universelt rigtige: retten til at leve frit og retten til at få hjælpen til at blomstre og blive den bedste udgave af en selv. Fordi vi mener, at meningen med politik ikke ligger bag lukkede døre på Christiansborg eller i den anden ende af telefonerne hos Gallup, men snarere i at fortælle verden om de principper i troen på, at det er de rigtige.

Og måske vigtigst af alt: At vi er unge, idealistiske og klar til at tage kampen for, hvad vi tror er rigtigt med et håb om at vinde, men en villighed til at tabe, hvis alternativet er at opgive det, vi tror på.

Vi håber, at vores indlæg kan inspirere vores partifæller. Ikke til at mene det samme som os, men at mene ligesom os. At danne sig holdninger med bund i principper, med modet til at lade de holdninger stå på egne ben - uanset, hvad andre måtte synes.

debat@altinget.dk