Er DF's hjemmeside klar til valg?
ANMELDELSE: Altinget.dk har bedt to eksperter vurdere, om folketingspartiernes hjemmesider er klar til valg. Rasmus Jønsson og Morten Gade anmelder i denne uge Dansk Folkepartis hjemmeside.
Altinget.dk bringer i disse uger anmeldelser af alle folketingspartiernes hjemmesider. Er Radikales hjemmeside klar til det forestående valg? Læs Rasmus Jønssons og Morten Gades anmeldelse, hvor de slutter af med at give en overordnet karakter fra 1-10.
Politik og kommunikation
Af Rasmus Jønsson, cand.comm.
Selv DF må begynde at arbejde stringent med deres digitale kommunikation. Flere og flere af deres vælgere har et mediemønster, der også omfatter internettet, og skal de have fat i de forholdsvis store grupper potentielle DF vælgere, der er - for eksempel blandt unge - må de i fremtiden tænke langt mere digitalt.
Uskarp hjemmeside
Og der er ingen tvivl om hjemmesiden skal have et løft før valget. Den er ufokuseret uden tydelige mærkesager og der mangler nogle klare fortællinger om, hvad partiet vil kæmpe for til valget. Derudover er hjemmesiden enormt afsenderorienteret, dvs. den i form og indhold mest tager afsæt i den christiansborgske verden og ikke i de mennesker, der sidder rundt i landet med interesse for DF's politik.
Manglende relevans
Forsiden går stort set kun til et kæmpe billede af Pia Kjærsgaard, der står arm i arm med Brian May (guitarist fra Queen). En ok "kan hun også være sådan"-historie, der viser fru Kjærsgaard back-stage. Men historien får alt for meget plads. Når landet er i krise, VKO's samarbejde sejler, og valget står for døren, burde der være fokus på borgernes problemer og udfordringer og ikke på ligegyldige bløde historier fra toppolitikernes egen verden.
Den afsenderorienterede hjemmeside ses også ved, at DF mærkesag nr. 1, udlændingepolitik, slet ikke er formidlet med relevans for borgerne. Der står lidt om et konventionstjek, om at palæstinenser-sagen skal kulegraves, og om Gaddafis penge. Tekniske sager, der fylder en del på Borgen, men som slet ikke har DF-vælgernes interesse. Også på velfærdsområdet er hjemmesiden nærmest støvsuget for fremadrettede budskaber.
Hjemmeside rammer ved siden af
Det virker som om, DF er for optaget af deres rockstjerne-tilværelse på Borgen og glemmer at have fokus på den almindelige danskers problemer. Et aspekt der ellers tidligere har været et bærende element i deres kommunikation. Bliver der ikke rettet op på det, kommer hjemmesiden ikke til at støtte DF's øvrige kommunikationsindsatser, der ellers plejer at have et højt niveau.
Design og digital formidling
Af Morten Gade, cand.comm.
"Hov, endte jeg på den forkerte hjemmeside," tænker man, når man klikker ind på danskfolkeparti.dk, for hvad i alverden lavede det store billede af Queens gamle guitarist på forsiden? Nåh ... Det er Pia, han har under armen.
Forvirrende menu
Mangel på lyd og levende billeder
"En gammeldags brochure"
Moderne Morten Messerschmidt
Samlet vurdering
Dommer for politik og kommunikation Rasmus Jønsson giver DF's hjemmeside et 2 -tal.
Dommer for design og digital formidling Morten Gade giver DF's hjemmeside et 3-tal.
Samlet karakter: 2,5