Lovbrud koster erhvervsskole millioner
TILSYN: Ifølge Undervisningsministeriet har EUC Vest udbudt ulovlig undervisning, og skolen skal betale taxameter-pengene tilbage. Skoledirektøren raser, for skolen arbejder målrettet mod 95-procent-målsætningen. Han finder afgørelsen "højst usædvanlig" og er klar til at fortsætte kampen mod ministeriet.
Den vestjyske erhvervsskole EUC Vest har i foråret 2010 udbudt undervisning, som er "klart i strid" med lovgivningen, viser en ministeriel tilsynsundersøgelse, som Altinget.dk har fået aktindsigt i. Derfor kræver Undervisningsministeriet, som har udført kontrollen med skolen, at skolen skal betale taxameter-pengene for eleverne på forløbet tilbage.
Det drejer sig om et beløb på cirka fem millioner kroner, vurderer direktør på EUC Vest og formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne, Peter Amstrup. Han er lodret uenig i ministeriets afgørelse, som han finder "højst usædvanlig", fordi taxameter-pengene skal betales tilbage, og ministeriet ikke nøjes med en henstilling, som ifølge Peter Amstrup er det mest almindelige ved tilsynssager.
Hovedproblemet er ifølge ham, at EUC Vest har gjort alt for at leve op til "Undervisningsministeriets credo om at få de unge ind og gøre noget ved dem" - eller med andre ord den såkaldte 95-procents-målsætning - og at de fleste erhvervsskoler i sine bestræbelser på at få de sidste 16-17 procent af en ungdomsårgang ind på en ungdomsuddannelse opretter en stribe af tilbud og forløb særligt rettet mod at fastholde flest muligt.
"Systemet er indrettet sådan, at der styres efter mål og rammer. Og rammerne er fleksible, fordi forholdene er forskellige rundtom i landet. Vi udarbejder et hav af modeller og metoder for at holde fat i målsætningen, og vi har løbende en dialog med ministeriet," siger Peter Amstrup og tilføjer, at det er "noget sent", at ministeriet gør opmærksom på problemet, men også at det er godt med den brede elastik i lovgivningen.
Mindsket frafald
Forløbet, som ifølge Undervisningsministeriet ikke er tilskudsberettiget, det såkaldte EUD Try, er netop rettet mod gruppen af frafaldstruede elever, og der er ekstra fokus på vejledning og afklaring. Og ifølge skolens direktør har forløbet været en væsentlig medvirkende faktor til, at skolen har nedbragt frafaldet fra 30 til 26 procent.
En af grundene til hele miseren er ifølge Peter Amstrup, at Try-forløbet er organiseret under en anden chef end de ordinære grundforløb, og derfor har ministeriet opfattet det som et selvstændigt grundforløb, hvilket aldrig var hensigten. Derimod er Try-forløbet tænkt som et forlænget forløb, hvor frafaldstruede elever gennem ekstra vejledning og fokus blev klar til at fortsætte på et ordinært grundforløb, forklarer han. Noget, som en del af eleverne har gjort, mens andre er fortsat i anden uddannelse eller arbejde. En del er dog også droppet ud af det særlige forløb. Dog medgiver Peter Amstrup, som ministeriets afgørelse også peger på, at forløbet har været markedsført som et selvstændigt grundforløb. En fejl, som der nu er rettet op på.
Men ministeriets undersøgelse viser også, at elevernes lovpligtige individuelle uddannelsesplaner ikke lever op til lovgivningen, og at elevernes korte virksomhedspraktik ikke har levet op til kravene. Skolen erkender da også i sit svar på ministeriets afgørelse, at de har "mistet fokus på det formelle i den lovpligtige dokumentation" i jagten på at opfylde regeringens målsætning.
Men ifølge Jørgen Torsbjerg Møller, kontorchef i Undervisningsministeriet og ansvarlig for tilsynssagen, har det ingen selvstændig betydning, om der er særlige elementer eller forløb rettet mod frafaldstruede.
"Vi ser på, om de gældende grænser for indholdet i undervisningen er overholdt," siger han.
Kontorchefen vil ikke kommentere en verserende sag, før den er endeligt afsluttet formentlig før jul, men han mener ikke, at Undervisningsministeriets krav om tilbagebetaling af taxameter er usædvanligt.
"I en sag af denne type, som vi ikke ser så tit, så er det sådan, at hvis de elementære tilskudsbetingelser ikke er opfyldt, så skal skolen fratrækkes tilskuddet."
Klar til kamp
EUD Try eksisterer nu ikke længere på skolen, og det er en skam, mener Peter Amstrup, for de lokale folkeskoler har været begejstrede for et tilbud til de mindst uddannelsesparate unge. EUC Vest har dog masser af andre tiltag til at fastholde eleverne, forklarer han med mentorordning, læringsstile og psykologhjælp som eksempler. Men han er alligevel spændt på at se, hvordan og hvem der tager teten, når det med Ungepakke II bliver et krav, at de unge skal være uddannelsesparate, når de starter på en ungdomsuddannelse. For ifølge ham bliver det svært for kommunerne at leve op til kravet, og der risikerer at blive efterladt en ikke ubetydelig restgruppe af unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse.
Og Peter Amstrup giver ikke op uden kamp, og tilsynssagen kører som konsekvens stadig. Og hvis ministeriet ikke bøjer sig, så er han klar til at tage sagen videre og appellere ministeriets afgørelse.
"Jeg har det sådan, at når der er en grundlæggende tvist, som man ikke kan blive enige om, så er man jo nødt til at få en anden instans til at tage stilling. Og jeg vil gerne spørge Undervisningsministeriet, hvad appelinstansen er," siger han.
En rundringning til tre tilfældigt udvalgte erhvervsskoler af samme størrelse og med samme uddannelsesudbud som EUC Vest, viser, at kun én ud af de tre skoler opretter særligt tilrettelagte forløb til frafaldstruede elever. Og skolen har ikke lavet særlig forløb kun for en gruppe af elever, men "påbygninger" som udvalgte elever kan følge parallelt med den ordinære undervisning på et grundforløb.
Oppositionen vil regulere dræn
Ikke mere Mickey Mouse
