Snit af målinger: Blå blok får den største opbakning siden marts

RISBJERGSNITTET: Oppositionen er næsten tilbage på samme niveau som før coronakrisen ifølge et nyt snit af målinger. Fremgangen skyldes især Konservative, som står til bedste valgresultat siden 00’erne.

Efter syv måneders nedtur i meningsmålingerne ser skuden ud til at vende for oppositionen.

Det viser et snit af meningsmålingerne i oktober, som valgforsker og professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Opbakningen til Konservative, Venstre og Nye Borgerlige er i løbet af den seneste måned vokset, og den samlede blå blok står derfor nu til 80 mandater. Det er fem mandater mere end i snittet af målinger i september, og det er den største opbakning til oppositionen siden marts.

Om end oppositionen har grund til at glæde sig over fremgangen, så mangler den dog stadig ti mandater, før de blå partier kan tælle til 90 og sikre et flertal i Folketinget:

"Krisen kunne vel næppe blive meget værre for blå blok, så fremgangen sker fra et historisk lavpunkt,” siger Esben Schjørring, der er redaktør for Altingets magasin.

Æren for fremgangen kan især tilskrives Konservative, som er vokset med tre mandater i løbet af den seneste måned og nu står til 19 mandater. Det betyder også, at partiet er tilbage på samme niveau, som ved folketingsvalgene i 2007 og 2005, hvor det vandt 18 mandater. 

Se tal for alle partierne og læs mere i den fulde artikel på Altinget Christiansborg.

Forrige artikel Radikale: Det skal koste 2.000 kroner årligt at eje en brændeovn Radikale: Det skal koste 2.000 kroner årligt at eje en brændeovn Næste artikel Sophie Hæstorp bliver Socialdemokratiets spidskandidat til at efterfølge Frank Jensen Sophie Hæstorp bliver Socialdemokratiets spidskandidat til at efterfølge Frank Jensen