Regeringen opgiver arbejdsskadereform før valget

REFORM-RETRÆTE: Beskæftigelsesministeren opgiver at forhandle en reform af arbejdsskadesystemet på denne side af valget. Meldingen skuffer Dansk Arbejdsgiverforening.

Arbejdsskadereform eller evighedsreform?

En omfattende og ifølge alle interessenter nødvendig reform af arbejdsskadesystemet har været undervejs siden 2013. Undervejs har den været varslet i to regeringsgrundlag og to lovkataloger, senest for indeværende folketingsår.

Men heller ikke i denne regerings tid bliver arbejdsskadereformen en realitet. Det meddeler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

"Som jeg tidligere har oplyst jer om, har jeg en ambition om at modernisere arbejdsskadesystemet, så det understøtter en hurtigere og mere enkel sagsbehandling bl.a. med det formål, at nedbringe sagsbehandlingstiden. En større reform af området er dog et meget omfattende arbejde og kan ikke nås i denne regeringsperiode," skriver ministeren.

Udsættelse skuffer DA
I Dansk Arbejdsgiverforening udløser det stor skuffelse, at reformen endnu en gang skubbes længere ud i fremtiden.

"Det er vi rigtig ærgerlige over. Vi havde meget gerne set, at der var kommet en arbejdsskadereform i den her regeringsperiode," siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør.

Arbejdsskadesystemet har i mange år været kritiseret for at være for stift og langsomt – og for at fokusere på erstatning frem for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kursen mod en reform blev sat allerede i 2013, da Thorning-Schmidt-regeringen nedsatte et ekspertudvalg, som i slutningen af 2014 præsenterede 27 anbefalinger til et nyt og mere smidigt system.

Anbefalingerne kom dog aldrig videre end til daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensens (S) skrivebord, før stafetten blev givet videre til Lars Løkke Rasmussen i 2015.

 

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked, hvor du får flere kommentarer og endnu mere baggrund om den længe ventede reform.

Forrige artikel Antallet af nye faglærte falder markant Antallet af nye faglærte falder markant Næste artikel Prøv quizzen: Har du fulgt med? Prøv quizzen: Har du fulgt med?