Snit af målinger: Nu går Alternativet tilbage

RISBJERG-SNITTET: Efter et år med nærmest konstant fremgang er kurven knækket for Alternativet, der går tilbage for stort set første gang siden valget. Det viser det vægtede gennemsnit over juni måneds meningsmålinger.

“Jamen, ej men, men det, det, nå-øh, hvad, haha, altså? Hvor er det crazy, det her, mand!”

Partileder Uffe Elbæk var så lykkelig for Alternativets valgresultat på 4,8 procent, at han på valgaftenen havde mere end almindeligt svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, da TV 2 bad om en kommentar.

Siden er der sket det crazy, at Alternativet nærmest bare er vokset og vokset.

Indtil nu.

For første gang siden august mister Uffe Elbæk og co. således opbakning i sæsonens sidste udgave af det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som valgforsker Kasper Møller Hansen laver for Altinget.

I snittet for juni går Alternativet således tilbage med 0,5 procentpoint – fra rekordhøje 7,4 procent – til 6,9. Det svarer til en tilbagegang på ét mandat.

"Noget tyder på, at Alternativet har toppet i denne omgang,” siger Altingets politiske analytiker Erik Holstein.

”Men måske kan de få en ny opblomstring, hvis asylkrisen tager til igen, for her repræsenterer Alternativet den ene yderpol."

Ikke en folkebevægelse
Resultatet er behæftet med en naturlig usikkerhed, men i og med at der ikke er tale om en enkelt meningsmåling, men et vægtet gennemsnit over den seneste måneds målinger, må man alligevel antage, at det er udtryk for reel bevægelse hos vælgerne, siger Erik Holstein.

"Selvom Alternativet har gjort det godt, er det altså ikke en folkebevægelse. DF har tre gange så mange vælgere, og jeg tror, at Alternativet og Enhedslisten har en øvre grænse på 16-17 procent tilsammen,” siger Erik Holstein.

[Artiklen fortsætter under figuren.]

 

Labil situation
Denne måneds Risbjerg-snit viser, at fløjene står meget tæt. Blå blok fører med 50,1 procent og 88 mandater over rød bloks 49,4 procent og 87 mandater. Den blå føring er altså så tæt, at den dels er inden for den statistiske usikkerhed og dels overhovedet ikke er en føring, når man medregner de fire nordatlantiske mandater, der for tiden alle er røde.

"Allerede efter Thornings første år, tydede alt på, hun ville tabe næste valg,” konstaterer Erik Holstein og fortsætter:

”Sådan er det ikke denne gang, det er helt åbent. Situationen er meget labil, og det hele er kun blevet endnu mere uforudsigeligt efter Brexit."

Læs hele artiklen og se alle tallene på Altinget: christiansborg (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel Formand for Radikal Ungdom: SU skal ikke være for alle Formand for Radikal Ungdom: SU skal ikke være for alle Næste artikel Prøv quizzen: Har du styr på de amerikanske præsidenter? Prøv quizzen: Har du styr på de amerikanske præsidenter?