Regionerne glæder sig over sundheds-finanslov

FORLIG: Sundhedsområdet får den største økonomiske indsprøjtning i mere end seks år med finanslovsforliget for 2016, konstaterer en tilfreds formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S). Sundhedsøkonom anser det for usandsynligt, at regeringen kan holde niveauet de kommende år.  

Mens kommunerne ømmer sig over det samlede finansforlig, er Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), meget tilfreds med V-regeringens finanslovs-forlig på sundhedsområdet.

Sådan lyder status, efter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) torsdag præsenterede et forlig om finansloven for 2016 sammen med partilederne fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Ikke set siden nullerne
2,4 milliarder kroner bliver tilført sundhedsområdet i 2016 til øgede medicinudgifter, kortere ventetidsgarantier, bekæmpelse af overbelægning på sygehusene og bedre behandling af svage medicinske patienter.

Beløbene er i et omfang, så patienterne og sundhedsvæsenets medarbejdere vil kunne mærke det, vurderer Bent Hansen.

”Vi skal tilbage til før 2009 for at finde et sammenligneligt økonomisk realløft af sundhedsvæsenet. Så det er jeg bestemt tilfreds med,” siger Bent Hansen. Han slår fast, at aftalen giver plads til at bekæmpe hospitalernes overbelægning på de medicinske afdelinger og forbedre forholdene for de ældre medicinske patienter, selv om sundhedsvæsenet kæmper med stigende udgifter på en stribe områder.

Med den nye finanslovaftale er der også sat penge af til, at Venstre og resten af blå blok kan opfylde valgløfterne om, at behandlingsgarantien igen bliver sænket til 30 dage for alle patienter. Det samme gælder løftet om, at patienterne under udredningsgarantien som noget nyt kan vælge privathospital, hvis det offentlige ikke kan levere inden for 30 dage.

Professor: Det kan ikke fortsætte
Professor i sundhedsøkonomi ved SDU Kjeld Møller Pedersen hæfter sig også ved, at beløbet på sundhedsområdet er så højt, at man skal helt tilbage til slutningen af højkonjunkturen for se et lignende løft.

Men han tror ikke på, at sundhedsområdet vil opleve et lige så stort løft i hvert af de kommende år. Regeringen har bebudet, at væksten i det offentliges udgifter samlet set skal være lav de kommende år.   

”Så betyder prioriteringen af sundhedsområdet, at der skal spares på andre velfærdsområder, eksempelvis i kommunerne. Og det har jeg svært ved at se, at man kan gøre i årevis,” siger Kjeld Møller Pedersen.  

Den vurdering deler man i regionerne:

”Det vil være for optimistisk at tro, at vi vil få et lige så stort løft de næste år,” siger Bent Hansen.

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

,

Forrige artikel Regeringen vil skære ekstra 1,5 milliarder på ulandsbistanden Regeringen vil skære ekstra 1,5 milliarder på ulandsbistanden Næste artikel Råd: Katastrofalt at sænke bilafgifter Råd: Katastrofalt at sænke bilafgifter